Læringsvej

§ 02 — Fag & skoleperioder

• Fag 14491

  Projektledelse 1

  2 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen har omfattende viden om metoder inden for projektledelse og projektstyring, herunder agile projektmetoder.
  • –Lærlingen kan identificere og forklare egen ledelsesrolle i projektet samt projektdeltagernes roller, kompetencer og ansvarsområder.
  • –Lærlingen har omfattende viden om teamudvikling i projektorganisationen og kan anvende metoder til at skabe motivation, engagement og samspil i projektet.
  • –Lærlingen har viden om basale regler for god projektledelse og kan medvirke til styring af forandringsprocesser og andre typer projekter.
• Fag 14491

  Projektledelse 1

  2 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen har forståelse for og kan forklare metoder inden for projektledelse og projektstyring, herunder agile projektmetoder.
  • –Lærlingen kan anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til projektledelse og projektstyring, herunder også agile projektmetoder
  • –Lærlingen kan vurdere praksisnære problemstillinger og vælge hensigtsmæssige modeller for projektstyring
• Fag 14492

  Projektledelse 2

  2 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt varetage projektlederrollen samt løse væsentlige ledelsesopgaver i forbindelse med gennemførelsen af projekter på det operationelle niveau.
  • –Lærlingen kan på baggrund af omfattende viden håndtere konflikter både internt i projektgruppen og i forhold til projektets øvrige interessenter.
  • –Lærlingen kan selvstændigt varetage relevant kommunikation internt i projektgruppen og i forhold til projektets interessenter.
• Fag 14492

  Projektledelse 2

  2 uger · 2 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan vurdere praksisnære ledelsesmæssige problemstillinger i et projekt, og vælge hensigtsmæssige løsningsmodeller
  • –Lærlingen kan vurdere, opstille samt vælge løsningsmuligheder for en hensigtsmæssig organisering af et projekt
  • –Lærlingen kan lede og styre små og mellemstore projekter
  • –Lærlingen kan deltage som delprojektleder på store projekter
  • –Lærlingen kan i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis.
• Fag 14493

  Organisering

  2 uger · 4 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Lærlingen har omfattende viden om organisering og ledelse af produktionsgrupper/teams på det operationelle niveau, herunder nødvendighed af tilpasning af lederstil i forhold til gruppen/teamets formål og udviklingstrin.
  • –Lærlingen kan selvstændigt opstille relevante mål og rammer med udgangspunkt i virksomhedens mål, strategi og basisorganisation.
• Fag 14493

  Organisering

  2 uger · 4 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan anvende centrale metoder til personlig udvikling og til udvikling i samspillet i grupper.
  • –Lærlingen kan anvende centrale ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning af konkrete problemer i virksomheden.
  • –Lærlingen kan vurdere og opstille løsningsmuligheder for virksomhedens behov for strategisk og organisatorisk udvikling og innovation og vurdere løsninger herpå.
  • –Lærlingen kan håndtere og lede afgrænsede enheder og små-mellemstore udviklingsprojekter.
• Fag 14497

  Produktionsoptimering

  2 uger · 4 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om produktionsstyringssystemer, anvende konkrete værktøjer til at analysere produktionsforløb
  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om de økonomiske sammenhænge mellem seriestørrelser, lagerbinding og gennemløbstid, analysere effektiviteten af et produktionsforløb
  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om de operationelle sammenhænge i den samlede forsyningskæde, analysere varer og lagerstyringsbehov
  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om JUST-IN-TIME og CANBAN produktionsstyring, analysere effektiviteten af et produktionsforløb
  • –Lærlingen kan med baggrund i udvælgelse af relevante produktions data samt brugen af et IT produktionsstyringsværktøj, dokumentere for optimale produktions forløb samt anvise produktionens flaskehals(e)
• Fag 14969

  Fremstillingsteknologier ved værktøjsproduktion

  3 uger · 5 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan, på basis af den opnåede faglige indsigt, anvende den lærte teori og de praktiske færdigheder til beslægtede opgaver.
  • –Lærlingen kan anvende værktøjsmaskiners driftsvejledninger
  • –Lærlingen kan redegøre for de generelle principper for 5-akset fræsning og højhastighedsfræsning.
  • –Lærlingen har kendskab til reparationsteknikker og metoder og kan gøre rede for det teoretiske grundlag for systematisk vedligeholdelse af værktøjer og værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan arbejde i overensstemmelse med værktøjsbranchens generelle miljøregler, herunder reglerne for håndtering og bortskaffelse af materiale- og kemiaffald.
  • –Lærlingen kan udføre arbejdet i overensstemmelse med reglerne for personlig sikkerhed og sikkerhedsbestemmelserne for arbejde med de enkelte maskintyper.
  • –Lærlingen kan overskue fremstillingsmæssige sammenhænge og kan samarbejde med andre i projektorganiserede grupper.
  • –Lærlingen kan selvstændigt søge værktøjsfaglig viden til en given opgave.
  • –Lærlingen har kendskab til maskinteknologisk teori og de arbejdsmetoder, der anvendes ved fremstilling af værktøjsdele på brancherelevante værktøjsmaskiner
  • –Lærlingen kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer.
  • –Lærlingen kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologien i erhvervsfaglige sammenhænge.
  • –Lærlingen kan søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14970

  Værktøjsfremstilling, tilpasning og montage

  5 uger · 6 kompetencemål

  27 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt fremstille værktøjsdele i de i branchen normalt forekommende materialer til indbygning i stamværktøjer og herunder selvstændigt vælge metode, skæredata, hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøj.
  • –Lærlingen kan selvstændig udføre bearbejdning af værktøjsdelene på både manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan selvstændigt fremstille værktøjsdele efter arbejdstegninger i henhold til gældende standard og i relation hertil overholde aktuelle krav til dimensions-, positions-, geometri- og overfladetolerancer. Samt redegøre for kvalitetskrav til værktøjsdele
  • –Lærlingen kan selvstændig fremstille drejede værktøjsdele efter en arbejdsgrad svarende til IT-7.
  • –Lærlingen kan selvstændigt oprette, udlægge og koordinatbore samt fremstille fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.
  • –Lærlingen kan udføre og redegøre for alt forberedende arbejde vedr. gennemførelse af et cnc-fræseforløb.
  • –Lærlingen kan opstille og idriftsætte maskinen samt fremstille cnc-fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.
  • –Lærlingen kan foretage beregning af elektrodedimensioner, valg af opgaverelevante elektrodematerialer samt klargøre maskine og emne til sænkgnistning.
  • –Lærlingen kan procesoptimere under udførelse af sænkgnistoperationer i hærdet værktøjsstål.
  • –Lærlingen selvstændig fremstille sænkgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.
  • –Lærlingen kan vælge relevant trådmateriale til givne opgaver og klargør maskine og emne til trådskæring, selvstændig indtaste procesdata samt sikre et stabilt procesforløb ved værktøjsfremstilling i stål og metaller.
  • –Lærlingen kan fremstille trådgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.
  • –Lærlingen kan udføre præcisionsslibning efter arbejdsgrad IT5.
  • –Lærlingen kan fremstille normalt forekommende stikler.
  • –Lærlingen kan nyslibe og/eller genskærpe givne skærende værktøjer for spåntagende bearbejdning.
  • –Lærlingen kan højglanspolere værktøjsoverflader til Ra 0,02 my, manuelt og med håndmaskiner, herunder vælge rækkefølge, metode, hjælpeudstyr, holde- og bæreværktøjer, slibemidler, m.v. og redegøre for forskellighedder i polerbare materialer
  • –Lærlingen kan selvstændigt udføre alt normalt forekommende borearbejde i værktøjsdele, herunder dybhulsboring, samt redegøre for og fremstille kølingskanaler i et værktøj
  • –Lærlingen kan selvstændigt udvælge, forberede og anvende mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer til givne opgaver, og selvstændig udføre kvalitetskontrol af emner.
  • –Lærlingen har kendskab til brugen af støbematerialer og lim samt til de dertil knyttede miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
  • –Lærlingen har forståelse for enkeltdelenes kvalitetsmæssige betydning for helheden.
  • –Lærlingen kan agere innovativt m.h.t. materiale, proces og metodevalg ved værktøjsfremstilling
  • –Lærlingen kan selvstændigt udføre forkontrol af værktøjskomponenter og redegøre for korrekt montageteknik
  • –Lærlingen kan selvstændigt tilpasse og montere værktøjskomponenter til komplette funktionsduelige værktøjer samt udvise kendskab til smøring af værktøjer i forhold til værktøjets driftsform og emnets anvendelse, og selvstændig afprøve værktøjet.
  • –Lærlingen kan montere forskellige former for kontrol- og værktøjssikkerhedsudstyr.
  • –Lærlingen kan udføre korrekt montageteknik, herunder overholdelse af præcision, omhyggelighed og renlighed.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14971

  Værktøjslære

  3.5 uger · 7 kompetencemål

  15 målpinde

  • –Lærlingen kan, på basis af relationerne imellem emneudformning, materialebeskaffenhed og driftsbetingelser i produktionen, gøre rede for mere komplekse formværktøjers samt snit- og stansværktøjers opbygning og virkemåde
  • –Lærlingen forstår sammenhængen imellem emneudformning, stykantal, materialevalg og de aktuelle værktøjers opbygning og funktion
  • –Lærlingen har kendskab til anvendelse af prototyping, soft-tooling og nulværktøjer.
  • –Lærlingen har kendskab til beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder.
  • –Lærlingen har forståelse for konsekvenserne af produktansvar over for forbrugere og samfund.
  • –Lærlingen kender de vigtigste, beslægtede produktionsformer og har kendskab til nyudvikling af værktøjstyper, produktionsmetoder og teknikker til værktøjsfremstilling
  • –Lærlingen kender metoder for overfladebehandling af værktøjsdele og masseproducerede emner.
  • –Lærlingen har kendskab til virksomhedsøkonomi og kalkulationsprincipper ved værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan, på baggrund af den opnåede indsigt i materialer, værktøjsmaskinteknologiske muligheder, produktionsmetoder og kvalitetsnormer, konstruere ukomplicerede masseproduktionsværktøjer.
  • –Lærlingen har kendskab til både de generelle og de branchespecifikke miljø- og sikkerhedsbestemmelser ved produktion af værktøjer.
  • –Lærlingen er orienteret om indholdet i Maskindirektivet.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver, og kan i forbindelse hermed bidrage innovativt til projektopgavernes løsning
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for produktets kvalitet.
  • –Lærlingen kan læse og forstå betydningen af faglige tekster på dansk og fremmedsprog samt anvende dem til at lære om værktøjer.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14951

  Virksomhedslære og forretningsforståelse

  1 uger · 3 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om økonomiske sammenhænge ved værktøjsproduktion herunder principper for prisdannelse, rubricere virksomhedens faste og variable omkostninger
  • –Lærlingen kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.
  • –Lærlingen kan gøre rede for sammenhængen mellem virksomhedens hovedfunktioner og forstår vigtigheden af, at hver funktion fungerer hensigtsmæssigt.
• Fag 17507

  Måleteknik og metrologi i metalindustrien

  1 uger · 4 kompetencemål

  7 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om afbildning og grundlæggende metrologi i metalindustrien, aflæse emnetegninger og kontrolspecifikationer.
  • –Lærlingen kan med viden om temperaturens indflydelse på måleresultatet, udføre kontrolmålinger med fast og stilbart kontrolværktøj.
  • –Lærlingen kan med viden om tolerancesætning, foretage opmåling af emner med brug af skydelære, gradmåler samt fast kontrolværktøj (dorne, gafler og gevindkontrolværktøj m.m.).
  • –Lærlingen kan udfylde fortrykte kontrol og måleskemaer.
  • –Lærlingen kan med viden om almindeligt forekommende geometriske formfejl og gældende ISO-standarder, udføre kontrolmålinger med stilbart kontrolværktøj.
  • –Lærlingen kan anvende og aflæse følgende måleinstrumenter: skydelære, mikrometerskrue, mikrometer spær mål, trepunktsmåler, diatest samt mikrokator/finviser.
  • –Lærlingen kan anvende generativ kunstig intelligens til at understøtte opmåling, kvalitetssikring og udarbejdelse af måleskemaer, samt til at forbedre nøjagtigheden af måleresultater under varierede betingelser.
• Fag 17567

  Værktøjsteknik snit og stans

  1 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Eleven kan med viden om værktøjsteknik inden for snit- og stanseområdet, anvende tabelopslag og formler til at udføre værktøjstekniske styrkeberegninger.
  • –Eleven kan aflæse tekniske tegninger på et snit- og stanseværktøj.
  • –Eleven kan fremstille værktøjskomponenter til snit- og stanseværktøjer
• Fag 17568

  Værktøjsteknik - formværktøjer

  1 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Eleven kan med viden om værktøjsteknik inden for formområdet, anvende tabelopslag og formler til at udføre værktøjstekniske styrkeberegninger.
  • –Eleven kan aflæse tekniske tegninger på et formværktøj.
  • –Eleven kan fremstille værktøjskomponenter til formværktøjer
• Fag 17570

  Fremstilling af værktøjskomponenter- Drejning

  1 uger · 2 kompetencemål

  6 målpinde

  • –Eleven kan med viden om fremstilling af værktøjsrelateret komponenter ved konventionel og CNC drejning udføre arbejdsplanlægning samt beregninger for drejning af værktøjskomponenter
  • –Eleven kan fastlægge krav til GPS tolerance - f.eks. rundhed, planhed, koncentricitet osv. + overfladekrav ved fremstilling af drejede værktøjskomponenter
  • –Eleven kan redegøre for CNC programopbygning
  • –Eleven kan opspænde emne og skærende værktøjer.
  • –Eleven kan udføre udvendig og indvendig drejning (CNC).
  • –Eleven kan slå gevind indvendigt og udvendigt (CNC).
• Fag 17571

  Fremstilling af værktøjskomponenter - Fræsning

  1 uger · 2 kompetencemål

  6 målpinde

  • –Eleven kan med viden om fremstilling af værktøjsrelateret komponenter ved konventionel og CNC fræsning udføre arbejdsplanlægning samt beregninger for fræsning af værktøjskomponenter
  • –Eleven kan fastlægge krav til GPS tolerance - f.eks. rundhed, planhed, koncentricitet osv. + overfladekrav ved fremstilling af fræsede værktøjskomponenter
  • –Eleven kan redegøre for CNC programopbygning
  • –Eleven kan opspænde skærende værktøjer og oprette emne.
  • –Eleven kan udføre boring på fræser, 2D fræsning + simpel 3D fræsning.
  • –Eleven kan udføre CNC fræsning af indvendigt og udvendigt gevind.
• Fag 17572

  Fremstilling af værktøjskomponenter - Slibning

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Eleven kan med viden om slibeteknik anvende tabelopslag og formler til emnemodning med henblik på at kunne planlægge slibeopgaver på plan- og rundslibere eller profilslibning
  • –Eleven kan vælge korrekt slibeskive samt foretage montering, afbalancering og afretning af slibeskiver
  • –Eleven kan betjene produktionsslibemaskiner sikkerhedsmæssigt korrekt
  • –Eleven kan foretage optimering af aktuelle slibeprocesser
• Fag 17573

  Fremstilling af værktøjskomponenter- Sænkgnist

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Eleven kan med viden om gnistteknologi og sænkgnistprincipper vælge elektroder og teknologi til korrekt bearbejdning og fremstille emner
  • –Eleven kan opspænde emner i sænkgnistmaskine og fremstille sænkgnistprogram
  • –Eleven kan redegøre for programopbygning ved sænkgnistbearbejdning
  • –Eleven kan udføre generel vedligehold af maskine og proces
• Fag 17574

  Fremstilling af værktøjskomponenter- Trådgnist

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Eleven kan med viden om gnistteknologi og sænkgnistprincipper vælge tråd og teknologi til korrekt bearbejdning og fremstille emner
  • –Eleven kan opspænde emner i trådgnistmaskine og fremstille trådgnistprogram
  • –Eleven kan redegøre for programopbygning ved trådgnistbearbejdning
  • –Eleven kan udføre generel vedligehold af maskiner og proces
• Fag 17575

  PLC intro, automatiske maskiner og anlæg

  1 uger · 1 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om grundsymbolernes koblinger i serie, parallel og slutte/bryde funktioner, beskrive funktionen i en PLC styrings proces for de enkelte blokke, programmeringssproget, scantider, I/O statusregistre samt digitale ind/udgange.
  • –Lærlingen kan ved anvendelse af en PC foretage programmering af logiske grundkoblinger, timer og tællerfunktioner på en PLC, og kan hente og arkivere PLC programmer korrekt
  • –Lærlingen kan foretage konvertering af mindre nøgleskemaer og logikdiagrammer til et PLC program
  • –Lærlingen kan montere, idriftsætte og afprøve et mindre PLC styret anlæg og dokumentere et PLC program i henhold til IEC 61131-3.
• Fag 540

  Værktøjsteknisk kommunikation

  2 uger · 5 kompetencemål

  12 målpinde

  • –Lærlingen har kendskab til forskellige tekniske kommunikationsformer. (menneske - menneske, menneske - maskine, maskine - maskine)
  • –Lærlingen kan, på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskinen, udarbejde, simulere og tilrette cnc-programmer.
  • –Lærlingen kan overføre programmer til værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan afprøve og tilrette egne programmer på cnc-gnistmaskine og på anden brancherelevant cnc-maskine.
  • –Lærlingen kan foretage hensigtsmæssig lagring af programmerne for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan, ved hjælp af cad, udføre samlings- og detailtegninger til fremstilling af værktøjer. Tegningerne udføres, i henhold til gældende standarder, i retvinklet projektion med snitbilleder, målsætning og de for opgaven relevante tolerancer.
  • –Lærlingen kan, på basis af en cad-tegning i 2D, udarbejde cam-pro¬grammer og afprøve disse på trådgnistmaskine, fræsemaskine og eventuelt drejemaskine.
  • –Lærlingen kan overføre programmerne til værktøjsmaskiner via et elektronisk medium.
  • –Lærlingen kan tilrette afprøvede programmer og foretage hensigtsmæssig lagring for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan læse og forstå tegninger i 2½D og 3D
  • –Lærlingen kan påtage sig læringskompetence samt udvise ansvarlighed og samarbejdsevne i en projektorganiseret gruppesammenhæng.
  • –Lærlingen har forståelse for arbejdstegningers betydning som teknisk kommunikations¬mid¬del.
• Fag 14967

  Teknisk engelsk

  1.5 uger · 3 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan foretage informationssøgning i forskellige engelsksprogede medier og benytte relevante engelsksprogede softwareprodukter og -manualer.
  • –Lærlingen udvider med viden om tekniske fagudtryk og typiske vendinger i værktøjsbranchen ordforrådet på mundtligt formuleret teknisk engelsk
  • –Lærlingen kan kommunikere hensigtsmæssigt på engelsk med kolleger, kunder og samarbejdspartnere
• Fag 14967

  Teknisk engelsk

  1.5 uger · 3 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan foretage informationssøgning i forskellige engelsksprogede medier og benytte relevante engelsksprogede softwareprodukter og -manualer.
  • –Lærlingen udvider med viden om tekniske fagudtryk og typiske vendinger i værktøjsbranchen ordforrådet således at lærlingen mere præcist og med større selvtillid kan udtrykke sig på både mudtligt og skriftligt formuleret teknisk engelsk
  • –Lærlingen kan korrespondere/kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk med både internt og eksternt placerede samarbejdspartnere
  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde ordlister, guidelines og teknisk information på engelsk
• Fag 14968

  Værktøjs- og måleteknisk dokumentation

  4.5 uger · 5 kompetencemål

  14 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs og flaskehalsproblematik, delterminer samt valg af simuleret ordreafgivelse på standardiserede værkstøjer
  • –Lærlingen kan selvstændig anvende trigonometriske funktioner ved udførelse af værktøjstekniske beregninger
  • –Lærlingen kan anvende principper for emne og værktøjskalkulationer i forbindelse med værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan selvstændig arbejde ud fra brancherelevante tekniske tegninger.
  • –Lærlingen har kendskab til grundlæggende GPS målsætning brugt ved værktøjstegninger, og kan anvende disse på egne konstruktioner.
  • –Lærlingen kan ud fra et emnes design og funktion tegne et funktionsdueligt masseproduktionsværktøj, hvor værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder og forsynet med opgaverelevante tolerancer, herunder dimensions-, overflade-, form og positionstolerancer.
  • –Lærlingen kan beregne emnesvind, cyklustid, linietyngdepunkt, affjedring og udfoldningslængde, samt ud fra egne beregninger foretage korrekt valg af størrelse på presse og sprøjtestøbemaskiner.
  • –Lærlingen har kendskab til krav om sporbarhed og kalibreringskrav til måleudstyr anvendt i værktøjsindustrien.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udvælge, kontrollere, justere og anvende opgaverelevante mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer.
  • –Lærlingen kan selvstændig anvende relevante måleprogrammer, herunder krav til korrekt målemetode for at minimerer geometriske og måletekniske fejl.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde slutdokumentation for et værktøj samt måle- og statusrapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele.
  • –Lærlingen kan udføre målrettet kvalitetsudvikling, grupperelateret problemløsning og samarbejde i praksis
  • –Lærlingen kan ud fra en case-beskrivelse, selvstændigt fremstille og anvende værktøjs- og måleteknisk dokumentation ud fra et værktøjsemne,og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevene mål. Endvidere kan lærlingen begrunde de valgte løsninger of fremvise evner at tilrettelægge og styre arbejdsprocesser.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 542

  Justering og afprøvning af værktøjer

  1 uger · 4 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan redegøre for ekscenterpressers og sprøjtestøbemaskiners opbygning og virkemåde.
  • –Lærlingen kan selvstændig opstille og afprøve værktøjer i presse og sprøjtestøbemaskine.
  • –Lærlingen kan ud fra resulterende emnekvalitet i relation til aktuelle specifikationer foretage funktions- og tolerancemæssig efterjustering af værktøjer.
  • –Lærlingen kan selvstændig udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af sprøjtestøbemaskiner og presser.
  • –Lærlingen kan selvstændig arbejde kvalitets- og ansvarsbevidst med værktøjsteknisk justering og indkøring af produktionsmaskiner
• Fag 542

  Justering og afprøvning af værktøjer

  1 uger · 4 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan redegøre for ekscenterpressers og sprøjtestøbemaskiners opbygning og virkemåde.
  • –Lærlingen kan selvstændig opstille og afprøve værktøjer i presse og sprøjtestøbemaskine.
  • –Lærlingen kan analysere på opnåede emnekvalitet og i relation til aktuelle specifikationer selvstændigt foretage funktions- og tolerancemæssig efterjustering af værktøjer.
  • –Lærlingen kan selvstændig udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af sprøjtestøbemaskiner og presser.
  • –Lærlingen kan selvstændig arbejde kvalitets- og ansvarsbevidst med værktøjsteknisk justering og indkøring af produktionsmaskiner
• Fag 9592

  Teknisk innovation

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan med baggrund i egen faglighed og jobområdets aktiviteter udvælge specifikke indsatsområder hvor der kan innoveres i forhold til kvalitet, produktivitet samt miljø og arbejdsmiljøforhold.
  • –Lærlingen kan ud fra data i det givne produktionsgrundlag, opsætte en innovations case i det specifikke produktions område der skal belyses.
  • –Lærlingen kan gennemføre innovationsprocessen, og dokumentere og formidle resultaterne.
  • –Lærlingen kan med viden om innovationsprocessen desuden selvstændigt eller i samarbejde med andre, udarbejde cases for udvikling af nye serviceydelser samt forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger
• Fag 11878

  Specialefags tema snit/stans eller form

  3.5 uger · 2 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning til fremstilling af et snit- og stanseværktøj. Arbejdsplanlægningen indeholder operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs- og flaksehalsproblematik samt delterminer
  • –Lærlingen kan udarbejde cnc-programmer til givne opgaver.
  • –Lærlingen kan fremstille værktøjsdele til indbygning i stamværktøjer i de for branchen normalt forekommende materialer og maskintyper
  • –Lærlingen kan bearbejde værktøjsdele til de foreskrevne tolerancer på manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner. Bearbejdningsprocessen indeholder disciplinerne drejning, fræsning, cnc-fræsning, trådgnistning og/eller sænkgnistning samt plan-, profil-, koordinat- og rundslibning, slibning af skærendeværktøj, polering, boring og måling med mekaniske og elektroniske måleværktøjer.
  • –Lærlingen kan opstille og afprøve eget værktøj i excenterpresse samt justere enkeltdelene således at værktøjet fungerer produktionsteknisk korrekt.
  • –Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst ud fra personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.
  • –Lærlingen kan udføre arbejdsopgaverne i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
  • –Lærlingen kan arbejde i en selvstyrende gruppe.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning til fremstilling af et plastsprøjtestøbeværktøj. Arbejdsplanlægningen indeholder operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs- og flaskehalsproblematik samt delterminer.
  • –Lærlingen kan udarbejde cnc-programmer til givne opgaver.
  • –Lærlingen kan fremstille værktøjsdele til indbygning i stamværktøjer i de for branchen normalt forekommende materialer og maskintyper.
  • –Lærlingen kan bearbejde værktøjsdele til de foreskrevne tolerancer på manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner. Bearbejdningsprocessen indeholder disciplinerne drejning, fræsning, cnc-fræsning, trådgnistning og/eller sænkgnistning samt plan-, profil-, koordinat- og rundslibning, slibning af skærende værktøj, polering, boring og måling med mekaniske og elektroniske måleværktøjer.
  • –Lærlingen kan opstille og afprøve eget værktøj i plastsprøjtestøbemaskine samt justere enkeltdelene således at værktøjet fungerer produktionsteknisk korrekt.
• Fag 14952

  Emne- og værktøjsmaterialer

  2 uger · 4 kompetencemål

  11 målpinde

  • –Lærlingen kan udvælge relavant ståltyper ved ordinære værktøjsopbygning, samt kan udlede og anvende bearbejdningsdata på et givent stålmateriale.
  • –Lærlingen kan redegøre for værktøjsstål og stålmaterialernes egenskaber, herunder hvilke legeringselementer de indeholder og deres indflydelse på stålmaterialet beskaffenhed og anvendesområde.
  • –Lærlingen kan redegøre for varmebehandling af værktøjsstål, og hvilke forholdsregler der skal tages ved forbearbejdningen af disse.
  • –Lærlingen kan redegøre for materialehårdhedsmåling som Brinell og Rockwell C, og vælge korrekt hårdhedsprøvning ved given opgave.
  • –Lærlingen kan redegøre for særlige overfladebelægninger til brug ved form- og stanseværktøjer, kan vælge type af belægning til en given opgave.
  • –Lærlingen kan redegøre for til de egenskaber plastmaterialer har og udlede de informationer som er væsentlige for emnets mål ved støbning.
  • –Lærlingen kan redegøre for emnematerialer som stål og andre metaller, der bruges til emnestrimmel ved stanseprocessen, og kan udlede væsentlige egenskaber og karteristika ved givne materiale
  • –Lærlingen kan med kendskab til materialespecifikationer vælge optimale bearbejdningsstrategier.
  • –Lærlingen kan redegøre for processerne ved fremstilling af stål og typiske stållegeringer
  • –Lærlingen kan med viden om metallurgi redegøre for tilstandsformer, mikrostuktur, magnetisme og anvendelses egenskaber, ved legerings og temperatur forhold i jern (Fe) og kulstof (C) (Stål)
  • –Lærlingen har viden om varmeudvidelseskoefficienter og kan anvende denne viden i praksis.
• Fag 14968

  Værktøjs- og måleteknisk dokumentation

  4.5 uger · 5 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs og flaskehalsproblematik, delterminer samt valg af simuleret ordreafgivelse på standardiserede værkstøjer
  • –Lærlingen kan selvstændig anvende trigonometriske funktioner ved udførelse af værktøjstekniske beregninger
  • –Lærlingen kan anvende principper for emne og værktøjskalkulationer i forbindelse med værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan selvstændig arbejde ud fra brancherelevante tekniske tegninger.
  • –Lærlingen har kendskab til grundlæggende GPS målsætning brugt ved værktøjstegninger, og kan anvende disse på egne konstruktioner.
  • –Lærlingen kan ud fra et emnes design og funktion tegne et funktionsdueligt masseproduktionsværktøj, hvor værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder og forsynet med opgaverelevante tolerancer, herunder dimensions-, overflade-, form og positionstolerancer.
  • –Lærlingen kan beregne emnesvind, cyklustid, linietyngdepunkt, affjedring og udfoldningslængde, samt ud fra egne beregninger foretage korrekt valg af størrelse på presse og sprøjtestøbemaskiner.
  • –Lærlingen har kendskab til krav om sporbarhed og kalibreringskrav til måleudstyr anvendt i værktøjsindustrien.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udvælge, kontrollere, justere og anvende opgaverelevante mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer.
  • –Lærlingen kan selvstændig anvende relevante måleprogrammer, herunder krav til korrekt målemetode for at minimerer geometriske og måletekniske fejl.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde slutdokumentation for et værktøj samt måle- og statusrapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele.
  • –Lærlingen kan udføre målrettet kvalitetsudvikling, grupperelateret problemløsning og samarbejde i praksis
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14972

  Værktøjsopbygning

  4 uger · 2 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan ved hjælp af cad fremstille emnetegning og værktøjstegning til et funktionsdueligt værktøj udfra givent ordinært emne.
  • –Lærlingen kan redegøre for betydningen af samarbejde i forbindelse med fastlæggelse af værktøjsløsninger, og kan kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.
  • –Lærlingen kan påtage sig medansvar, udvise fleksibel arbejdsadfærd og bidrage med innovativ tænkning under udførelsen af de givne opgaver.
  • –Lærlingen kan udarbejde slutdokumentation for værktøjet indeholdende tekniske beregninger og materialevalg
  • –Lærlingen kan udvise ansvarsbevidsthed, træffe beslutninger og udvise initiativ, fleksibilitet og struktureringsevne i arbejdssituationen.
• Fag 14972

  Værktøjsopbygning

  4 uger · 2 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt ved hjælp af cad fremstille emnetegning og værktøjstegning til et funktionsdueligt værktøj udfra en case med givent komplekst emne.
  • –Lærlingen kan redegøre for betydningen af samarbejde i forbindelse med fastlæggelse af værktøjsløsninger, og kan kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.
  • –Lærlingen kan påtage sig medansvar, udvise fleksibel arbejdsadfærd og bidrage med innovativ tænkning under udførelsen af de givne opgaver.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udarbejde slutdokumentation for værktøjet indeholdende tekniske beregninger og materialevalg
  • –Lærlingen kan udvise ansvarsbevidsthed, og selvstændigt træffe beslutninger og udvise initiativ, fleksibilitet og struktureringsevne i arbejdssituationen.
• Fag 47426

  GPS målsætning

  0.6 uger · 2 kompetencemål

  2 målpinde

  • –På baggrund af viden om TED mål samt dimensions- og geometritolerancer kan lærlingen aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings- og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer.
  • –På baggrund af viden om TED mål samt dimensions- og geometritolerancer kan lærlingen aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings- og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer.
• Fag 47428

  GPS målsætning i CAD

  0.6 uger · 2 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan målsætte og aflæse avancerede samlings- og konstruktions tegninger (2D og 3D) med geometriske produktspecifikationer ud fra funktion.
• Fag 47427

  GPS målsætning, designoptimering

  0.4 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan efter kurset deltage i designoptimering, ved brug af GPS systemet og kendskab til et givent produktionsudstyrs kapabilitet.
  • –Lærlingen får kendskab til brugen af modifikator samt forskudte tolerancezoner samt begyndende forståelse for tolerancekæders betydning for en konstruktion.
  • –Lærlingen er orienteret om hvilke problemstillinger, der kan opstå mellem CAD filer til bearbejdning samt brugen af solider i målemaskiner.
• Fag 11855

  Konventionel og CNC styret spåntagende bearbejdni

  2 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan fremstille værktøjsdetaljer ved hjælp af konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner samt udføre de for fremstillingen, nødvendige grundlæggende trigonometriske beregninger.
• Fag 14973

  Kvalitetsbevidsthed og -forståelse

  1 uger · 1 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen har forståelse for de kvalitetskrav der anvendes i værktøjsbranchen og ved industriel produktion
  • –Lærlingen har forståelse for selvkontrol af eget arbejde, og betydningen for overholdelse af krævede kvalitetskrav
  • –Lærlingen udviser kvalitetsforståelse i forbindelse med sine opgaver, herunder overholdelse af tidsfrister, kvalitet og egenkontrol
  • –Lærlingen kender til virksomhedens kvalitetsnormer og standarder, samt nationale og internationale standarder.
• Fag 14973

  Kvalitetsbevidsthed og -forståelse

  1 uger · 1 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan redegøre for kvalitetskrav der anvendes i værktøjsbranchen og ved industriel produktion.
  • –Lærlingen kan selvstændig udøve selvkontrol og kan reflektere over af eget arbejde og i den forbindelse redegøre for betydningen for overholdelse af krævede kvalitetkrav.
  • –Lærlingen udviser kvalitetsforståelse i forbindelse med sine opgaver, herunder redegøre for overholdelse af tidsfrister, kvalitet og egenkontrol.
  • –Lærlingen kan redegøre for virksomhedens kvalitetsnormer og standarder, samt nationale og internationale standarder.
• Fag 14952

  Emne- og værktøjsmaterialer

  2 uger · 5 kompetencemål

  8 målpinde

  • –Lærlingen kan udvælge relavant ståltyper ved ordinære værktøjsopbygning, samt kan udlede og anvende bearbejdningsdata på et givent stålmateriale.
  • –Lærlingen kan redegøre for værktøjsstål og stålmaterialernes egenskaber, herunder hvilke legeringselementer de indeholder og deres indflydelse på stålmaterialet beskaffenhed og anvendesområde.
  • –Lærlingen kan redegøre for varmebehandling af værktøjsstål, og hvilke forholdsregler der skal tages ved forbearbejdningen af disse.
  • –Lærlingen kan redegøre for materialehårdhedsmåling som Brinell og Rockwell C, og vælge korrekt hårdhedsprøvning ved given opgave.
  • –Lærlingen kan redegøre for særlige overfladebelægninger til brug ved form- og stanseværktøjer, kan vælge type af belægning til en given opgave.
  • –Lærlingen kan redegøre for til de egenskaber plastmaterialer har og udlede de informationer som er væsentlige for emnets mål ved støbning.
  • –Lærlingen kan redegøre for emnematerialer som stål og andre metaller, der bruges til emnestrimmel ved stanseprocessen, og kan udlede væsentlige egenskaber og karteristika ved givne materiale
  • –Lærlingen kan med kendskab til materialespecifikationer vælge optimale bearbejdningsstrategier.
• Fag 14971

  Værktøjslære

  3.5 uger · 7 kompetencemål

  15 målpinde

  • –Lærlingen kan, på basis af relationerne imellem emneudformning, materialebeskaffenhed og driftsbetingelser i produktionen, gøre rede for mere komplekse formværktøjers samt snit- og stansværktøjers opbygning og virkemåde
  • –Lærlingen forstår sammenhængen imellem emneudformning, stykantal, materialevalg og de aktuelle værktøjers opbygning og funktion
  • –Lærlingen har kendskab til anvendelse af prototyping, soft-tooling og nulværktøjer, og kan beskrive fordele og ulemper ved produktionsmetoderne
  • –Lærlingen har kendskab til beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder.
  • –Lærlingen har forståelse for konsekvenserne af produktansvar over for forbrugere og samfund.
  • –Lærlingen kender de vigtigste, beslægtede produktionsformer og har kendskab til nyudvikling af værktøjstyper, produktionsmetoder og teknikker til værktøjsfremstilling
  • –Lærlingen kender metoder, og kan udføre overfladebehandling af værktøjsdele og masseproducerede emner.
  • –Lærlingen har kendskab til virksomhedsøkonomi og kalkulationsprincipper ved værktøjsfremstilling, og kan udføre pris kalkulationer på værktøjer
  • –Lærlingen kan, på baggrund af den opnåede indsigt i materialer, værktøjsmaskinteknologiske muligheder, produktionsmetoder og kvalitetsnormer, konstruere ukomplicerede masseproduktionsværktøjer.
  • –Lærlingen har kendskab til både de generelle og de branchespecifikke miljø- og sikkerhedsbestemmelser ved produktion af værktøjer.
  • –Lærlingen er orienteret om indholdet i Maskindirektivet.
  • –Lærlingen kan redegøre for proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver, og kan i forbindelse hermed bidrage innovativt til projektopgavernes løsning.
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for produktets kvalitet.
  • –Lærlingen kan læse og forstå betydningen af faglige tekster på dansk og fremmedsprog samt anvende dem til at lære om værktøjer.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14974

  Projektorganisering og samarbejde

  1 uger · 3 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan redegøre for betydningen af gode samarbejdsevne ved deltagelse i projektgruppe om værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan aktivt fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer , herunder medvirke i styringen af gruppens proces
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for fremstillede produkters kvalitet
  • –Lærlingen kan aktivt forholde sig til og selvstændigt udvikle sine arbejdsprocesser.
  • –Lærlingen kan anvende selvevalueringsværktøjer og bruge disse til styrkelse af egen læring
• Fag 14950

  Arbejdsmiljø i praksis

  1 uger · 1 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen er bekendt med arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion
  • –Lærlingen er bekendt arbejdsgivers, lederes og ansattes ansvar i relation til arbejdspladsens arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen er bekendt med, hvor der kan hentes information om arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader
  • –Lærlingen kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
• Fag 14951

  Virksomhedslære og forretningsforståelse

  1 uger · 3 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Lærlingen opnår viden om økonomiske sammenhænge ved værktøjsproduktion herunder principper for prisdannelse via bl.a. forholdet mellem virksomhedens variable og faste omkostninger
  • –Lærlingen opnår viden for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.
• Fag 540

  Værktøjsteknisk kommunikation

  2 uger · 5 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan anvende forskellige tekniske kommunikationsformer. (menneske - menneske, menneske - maskine, maskine - maskine)
  • –Lærlingen kan, på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskinen, udarbejde, simulere og tilrette cnc-programmer.
  • –Lærlingen kan selvstændigt overføre programmer til værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan afprøve og tilrette egne programmer på cnc-gnistmaskine og på anden brancherelevant cnc-maskine.
  • –Lærlingen kan selvstændig foretage hensigtsmæssig lagring af programmerne for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan læse og forstå og anvende tegninger i 2D og 3D
  • –Lærlingen kan selvstændig, ved hjælp af cad, udføre samlings- og detailtegninger til fremstilling af værktøjer. Tegningerne udføres, i henhold til gældende standarder, i retvinklet projektion med snitbilleder, målsætning og de for opgaven relevante tolerancer.
  • –Lærlingen kan, på basis af en cad-tegning i 2D, udarbejde cam-programmer og afprøve disse på trådgnistmaskine, fræsemaskine og eventuelt drejemaskine.
  • –Lærlingen kan selvstændig overføre programmerne til værktøjsmaskiner via et elektronisk medium.
  • –Lærlingen kan tilrette afprøvede programmer og foretage hensigtsmæssig lagring for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan påtage sig læringskompetence samt udvise ansvarlighed og samarbejdsevne i en projektorganiseret gruppesammenhæng.
  • –Lærlingen kan redegøre for arbejdstegningers betydning som teknisk kommunikationsmiddel.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 542

  Justering og afprøvning af værktøjer

  1 uger · 4 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan redegøre for ekscenterpressers og sprøjtestøbemaskiners opbygning og virkemåde.
  • –Lærlingen kan opstille og afprøve værktøjer i ekscenterpresse og sprøjtestøbemaskine.
  • –Lærlingen kan ud fra resulterende emnekvalitet i relation til aktuelle specifikationer foretage funktions- og tolerancemæssig efterjustering af værktøjer.
  • –Lærlingen kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af sprøjtestøbemaskiner og ekscenterpresser.
  • –Lærlingen kan arbejde kvalitets- og ansvarsbevidst med værktøjsteknisk justering og indkøring af produktionsmaskiner
• Fag 14952

  Emne- og værktøjsmaterialer

  2 uger · 5 kompetencemål

  7 målpinde

  • –Lærlingen kan udvælge relavant ståltyper ved ordinære værktøjsopbygning, samt kan udlede og anvende bearbejdningsdata på et givent stålmateriale.
  • –Lærlingen har kendskab til værktøjsstål og stålmaterialernes egenskaber, herunder hvilke legeringselementer de indeholder.
  • –Lærlingen har kendskab til varmebehandling af værktøjsstål, og hvilke forholdsregler der skal tages ved forbearbejdningen af disse.
  • –Lærlingen har kendskab til materialehårdhedsmåling som Brinell og Rockwell C
  • –Lærlingen har kendskab til særlige overfladebelægninger til brug ved form- og stanseværktøjer.
  • –Lærlingen har kendskab til de egenskaber plastmaterialer har og søge de informationer som er væsentlige for emnets mål ved støbning.
  • –Lærlingen har kendskab til emnematerialer som stål og andre metaller, der bruges til emnestrimmel ved stanseprocessen
• Fag 14969

  Fremstillingsteknologier ved værktøjsproduktion

  3 uger · 5 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan, på basis af den opnåede faglige indsigt, anvende den lærte teori og de praktiske færdigheder til beslægtede opgaver.
  • –Lærlingen kan anvende og selvstændig udvikle værktøjsmaskiners driftsvejledninger
  • –Lærlingen kan redegøre for de generelle principper for 5-akset fræsning og højhastighedsfræsning.
  • –Lærlingen kan udføre reparationsteknikker og kan gøre rede for det teoretiske grundlag for systematisk vedligeholdelse af værktøjer og værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan arbejde i overensstemmelse med værktøjsbranchens generelle miljøregler, herunder reglerne for håndtering og bortskaffelse af materiale- og kemiaffald.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udføre arbejdet i overensstemmelse med reglerne for personlig sikkerhed og sikkerhedsbestemmelserne for arbejde med de enkelte maskintyper.
  • –Lærlingen kan anvende fremstillingsmæssige sammenhænge og kan samarbejde med andre i projektorganiserede grupper.
  • –Lærlingen kan selvstændigt søge og anvende værktøjsfaglig viden til en given opgave.
  • –Lærlingen har kendskab til maskinteknologisk teori og de arbejdsmetoder, der anvendes ved fremstilling af værktøjsdele på brancherelevante værktøjsmaskiner, og kan selvstændig CAM programmere CNC maskiner
  • –Lærlingen kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer.
  • –Lærlingen kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologien i erhvervsfaglige sammenhænge og vælge korekte materialer til fremstilling af værktøjer.
  • –Lærlingen kan søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 11830

  Fejlfinding og reparation

  2 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan udføre enkle fejlfindings- og reparationsopgaver på værktøjer og maskiner.
• Fag 11842

  Opstilling og test

  2 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan udføre afprøvning og justering af værktøjer i sprøjtestøbemaskiner og ekscenter presser.
• Fag 540

  Værktøjsteknisk kommunikation

  2 uger · 5 kompetencemål

  14 målpinde

  • –Lærlingen kan anvende forskellige tekniske kommunikationsformer. (menneske - menneske, menneske - maskine, maskine - maskine)
  • –Lærlingen kan, på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskinen, udarbejde, simulere og tilrette cnc-programmer.
  • –Lærlingen kan selvstændigt overføre programmer til værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan afprøve og tilrette egne programmer på cnc-gnistmaskine og på anden brancherelevant cnc-maskine.
  • –Lærlingen kan selvstændig foretage hensigtsmæssig lagring af programmerne for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan selvstændig, ved hjælp af cad, udføre samlings- og detailtegninger til fremstilling af værktøjer. Tegningerne udføres, i henhold til gældende standarder, i retvinklet projektion med snitbilleder, målsætning og de for opgaven relevante tolerancer.
  • –Lærlingen kan, på basis af en cad-tegning i 2D, udarbejde cam-programmer og afprøve disse på trådgnistmaskine, fræsemaskine og eventuelt drejemaskine.
  • –Lærlingen kan selvstændig overføre programmerne til værktøjsmaskiner via et elektronisk medium.
  • –Lærlingen kan tilrette afprøvede programmer og foretage hensigtsmæssig lagring for senere anvendelse.
  • –Lærlingen kan læse og forstå og anvende tegninger i 2D og 3D
  • –Lærlingen kan påtage sig læringskompetence samt udvise ansvarlighed og samarbejdsevne i en projektorganiseret gruppesammenhæng.
  • –Lærlingen kan redegøre for arbejdstegningers betydning som teknisk kommunikationsmiddel.
  • –Lærlingen kan ud fra en case-beskrivelse, fremstille og redegøre for hvilke værktøjsteknisk kommunikationsformer der vil være henstigtmæssig at bruge ved produktion af et givent emne, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevene mål. Endvidere kan lærlingen begrunde de valgte løsninger of fremvise evner at tilrettelægge og styre arbejdsprocesser.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14970

  Værktøjsfremstilling, tilpasning og montage

  5 uger · 6 kompetencemål

  27 målpinde

  • –Lærlingen kan selvstændigt fremstille værktøjsdele i de i branchen normalt forekommende materialer til indbygning i stamværktøjer og herunder selvstændigt vælge metode, skæredata, hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøj.
  • –Lærlingen kan udføre bearbejdning af værktøjsdelene på både manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner.
  • –Lærlingen kan selvstændigt fremstille værktøjsdele efter arbejdstegninger i henhold til gældende standard og i relation hertil overholde aktuelle krav til dimensions-, positions-, geometri- og overfladetolerancer.
  • –Lærlingen kan fremstille drejede værktøjsdele efter en arbejdsgrad svarende til IT-7.
  • –Lærlingen kan selvstændigt oprette, udlægge og koordinatbore samt fremstille fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.
  • –Lærlingen kan udføre alt forberedende arbejde vedr. gennemførelse af et cnc-fræseforløb.
  • –Lærlingen kan opstille og idriftsætte maskinen samt fremstille cnc-fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.
  • –Lærlingen kan foretage beregning af elektrodedimensioner, valg af opgaverelevante elektrodematerialer samt klargøre maskine og emne til sænkgnistning.
  • –Lærlingen kan procesoptimere under udførelse af sænkgnistoperationer i hærdet værktøjsstål.
  • –Lærlingen kan fremstille sænkgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.
  • –Lærlingen kan vælge relevant trådmateriale til givne opgaver og klargør maskine og emne til trådskæring, indgive procesdata samt sikre et stabilt procesforløb ved værktøjsfremstilling i stål og metaller.
  • –Lærlingen kan fremstille trådgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.
  • –Lærlingen kan udføre præcisionsslibning efter arbejdsgrad IT5.
  • –Lærlingen kan fremstille normalt forekommende stikler.
  • –Lærlingen kan nyslibe og/eller genskærpe givne skærende værktøjer for spåntagende bearbejdning.
  • –Lærlingen kan højglanspolere værktøjsoverflader til Ra 0,02 my, manuelt og med håndmaskiner, herunder vælge rækkefølge, metode, hjælpeudstyr, holde- og bæreværktøjer, slibemidler, m.v.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udføre alt normalt forekommende borearbejde i værktøjsdele, herunder dybhulsboring.
  • –Lærlingen kan selvstændigt udvælge, forberede og anvende mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer til givne opgaver.
  • –Lærlingen har kendskab til brugen af støbematerialer og lim samt til de dertil knyttede miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
  • –Lærlingen har forståelse for enkeltdelenes kvalitetsmæssige betydning for helheden.
  • –Lærlingen kan agere innovativt m.h.t. materiale, proces og metodevalg ved værktøjsfremstilling
  • –Lærlingen kan foretage forkontrol af værktøjskomponenter og kan foretage eventuelt tilpasning.
  • –Lærlingen kan tilpasse og montere værktøjskomponenter til komplette funktionsduelige værktøjer samt udvise kendskab til smøring af værktøjer i forhold til værktøjets driftsform og emnets anvendelse.
  • –Lærlingen har kendskab til montage af forskellige former for kontrol- og værktøjssikkerhedsudstyr.
  • –Lærlingen har kendskab til korrekt montageteknik, herunder overholdelse af præcision, omhyggelighed og renlighed.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 14971

  Værktøjslære

  3.5 uger · 1 kompetencemål

  16 målpinde

  • –Lærlingen kan, på basis af relationerne imellem emneudformning, materialebeskaffenhed og driftsbetingelser i produktionen, gøre rede for mere komplekse formværktøjers samt snit- og stansværktøjers opbygning og virkemåde
  • –Lærlingen forstår sammenhængen imellem emneudformning, stykantal, materialevalg og de aktuelle værktøjers opbygning og funktion
  • –Lærlingen har kendskab til anvendelse af prototyping, soft-tooling og nulværktøjer, og kan beskrive fordele og ulemper ved produktionsmetoderne
  • –Lærlingen har kendskab til beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder.
  • –Lærlingen har forståelse for konsekvenserne af produktansvar over for forbrugere og samfund.
  • –Lærlingen kender de vigtigste, beslægtede produktionsformer og har kendskab til nyudvikling af værktøjstyper, produktionsmetoder og teknikker til værktøjsfremstilling
  • –Lærlingen kender metoder, og kan udføre overfladebehandling af værktøjsdele og masseproducerede emner.
  • –Lærlingen har kendskab til virksomhedsøkonomi og kalkulationsprincipper ved værktøjsfremstilling, og kan udføre pris kalkulationer på værktøjer
  • –Lærlingen kan, på baggrund af den opnåede indsigt i materialer, værktøjsmaskinteknologiske muligheder, produktionsmetoder og kvalitetsnormer, konstruere ukomplicerede masseproduktionsværktøjer.
  • –Lærlingen har kendskab til både de generelle og de branchespecifikke miljø- og sikkerhedsbestemmelser ved produktion af værktøjer.
  • –Lærlingen er orienteret om indholdet i Maskindirektivet.
  • –Lærlingen kan redegøre for proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver, og kan i forbindelse hermed bidrage innovativt til projektopgavernes løsning.
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for produktets kvalitet.
  • –Lærlingen kan ud fra en case-beskrivelse, selvstændigt udvælge og skitsere en værktøjsteknisk løsning ud fra et givet emne.. Og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevene mål. Endvidere kan lærlingen begrunde de valgte løsninger of fremvise evner at tilrettelægge og styre arbejdsprocesser.
  • –Lærlingen kan læse og forstå betydningen af faglige tekster på dansk og fremmedsprog samt anvende dem til at lære om værktøjer.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 11870

  Værktøjsfremstilling

  7 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan fremstille, tilpasse og montere værktøjskomponenter inden for områderne snit-/stanseværktøjsteknik og formværktøjsteknik,
• Fag 14950

  Arbejdsmiljø i praksis

  1 uger · 1 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen er bekendt med arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion
  • –Lærlingen er bekendt arbejdsgivers, lederes og ansattes ansvar i relation til arbejdspladsens arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen er bekendt med, hvor der kan hentes information om arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader
• Fag 14951

  Virksomhedslære og forretningsforståelse

  1 uger · 3 kompetencemål

  6 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om økonomiske sammenhænge ved værktøjsproduktion herunder principper for prisdannelse udarbejde tilbud på værktøjsarbejde
  • –Lærlingen kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.
  • –Lærlingen kan redegøre for sin indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvis følger af internationale forhold.
  • –Lærlingen kan deltage i de opgaver og problemer, der knytter sig til industriel drift af en virksomhed, herunder forståelsen for værdikæden og "end to end" i virksomheden.
  • –Lærlingen kan gøre rede for sammenhængen mellem virksomhedens hovedfunktioner og forstår vigtigheden af, at hver funktion fungerer hensigtsmæssigt.
  • –Lærlingen kan gøre rede for etableringsforhold, herunder virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør.
• Fag 9592

  Teknisk innovation

  1 uger · 2 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer.
  • –Eleven kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder.
  • –Eleven kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer.
  • –Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre.
  • –Eleven kan anvende digitale IT-værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videnssøgning.
• Fag 14967

  Teknisk engelsk

  1.5 uger · 3 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan foretage informationssøgning i forskellige engelsksprogede medier og benytte relevante engelsksprogede softwareprodukter og -manualer.
  • –Lærlingen udvider med viden om tekniske fagudtryk og typiske vendinger i værktøjsbranchen ordforrådet således at lærlingen mere præcist og med større selvtillid kan udtrykke sig på både mudtligt og skriftligt formuleret teknisk engelsk
  • –Lærlingen kan korrespondere/kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk med både internt og eksternt placerede samarbejdspartnere
• Fag 14974

  Projektorganisering og samarbejde

  1 uger · 3 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen har kendskab til betydningen af gode samarbejdsevne ved deltagelse i projektgruppe om værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer.
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for fremstillede produkters kvalitet
  • –Lærlingen kan forholde sig til sine arbejdsprocesser.
• Fag 17374

  MTM bearbejdning, 5-akset - 2 spindler

  2 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om maskinens opbygning, funktioner og akse-systemer m.m. programmere i ISO, dialog eller afvikle programmer via post-processer fra CAM og udføre spåntagende bearbejdning på MTM-maskiner med 2 spindler
  • –Lærlingen kan programmere og afvikle programmer i akserne X,Y,Z,C,W samt oprette værktøjer, herunder de specielle værktøjer til MTM bearbejdning.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 17372

  Konventionel spåntagende bearbejdning - 2

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan udarbejde det fornødne dokumentationsmateriale for de givne bearbejdningsopgaver
  • –Lærlingen kan anvende de til fremstillingsprocessen af emnerne, nødvendige hjælpeværktøj og udstyr
  • –Lærlingen kan ud fra emnetegninger planlægge og udføre fremstilling af komplekse emner på konventionelle værktøjsmaskiner til arbejdsgrad IT-7
  • –Lærlingen kan udføre de til opgaverne nødvendige matematiske beregninger
• Fag 17373

  Robotter i industriel produktion

  1 uger · 2 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop
  • –Lærlingen har med viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion, betjene en industrirobot
  • –Lærlingen kan vurdere et problem og korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop.
  • –Lærlingen kan på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter overholde gældende sikkerhedsregler for et robotanlæg
  • –Lærlingen kan anvende generativ kunstig intelligens til at foreslå optimerede bevægelsesmønstre, generere rettelser til robotprogrammer og forbedre sikkerhedsoverholdelse ved robotanlæg.
• Fag 17375

  CNC fræsning 5 (programmering og opstill., 2-sidet

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan programmere med flere nulpunkter (G54-59), falske og sande korrektører, paraply-indløb (til/frakørsel til kontur), bore- og gevindcyklusser samt underprogrammer.
  • –Lærlingen kan ud fra ISO/DS arbejdstegning udarbejde procesbeskrivelse (operationsplan) over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet fræseemne, som indeholder planfræsning, konturfræsning, notfræsning, lommefræsning samt bore- og gevindoperationer
  • –Lærlingen kan udføre 2-sidet bearbejdning på CNC fræsemaskine samt programmere emnekonturer med skrub og slet bearbejdning med ISO-, cyklus- og dialogprogrammeringsfaciliteter.
  • –Lærlingen kan ud fra materialeegenskaber (eks. hårdhed, sejhed, trækstyrke, brudstyrke), fastlagte tolerancer og specificeret overfladeruhed, selvstændigt foretage valg af skærende værktøj.
• Fag 17376

  CNC fræsning 6 (opspænding, flersidet bearbejd.)

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.
  • –Lærlingen kan skifte til korrekt opspændingsudstyr (skruestikke, fiksturer mv.), opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat.
  • –Lærlingen kan indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer.
  • –Lærlingen kan programmere og fremstille komplekse emner på 3-akset CNC fræsemaskine herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning
• Fag 17398

  CNC fræsning 7 (4-akset bearbejdng./programmering)

  1 uger · 2 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan ud fra arbejdstegning(er) selvstændigt planlægge et konkret produktionsforløb på CNC fræsemaskine samt udarbejde opstillingsinstruktioner (opstillerkort) og kontrolspecifikationsskemaer
  • –Lærlingen kan udarbejde, afprøve, fejlfinde og optimere CNC programmer til fræsning af komplekse emner med 4 akser, hvor der indgår spiralfræsning, tandhjulsfræsning samt hulmønstre om roterende 4.-akse, hvor der indgår spiralfræsning, tandhjulsfræsning samt hulmønstre om roterende 4.-akse.
  • –Lærlingen kan med viden om grundlæggende 4.-akse fræseteknik, fræse notspor, nøgleflader (to flader) og sekskant samt via dialog opmåle emnenulpunkter med brug af probe.
• Fag 17399

  CNC fræsning 8 (5 akset bearbejdng./programmering)

  2 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan med viden om spåndannelse og materialeegenskaber fremstille komplekse emner på CNC fræsemaskine med 5 akser
  • –Lærlingen kan opstille og indkøre nye programmer på CNC fræsemaskine med 5 akser, programmere 5-sidet bearbejdning i ISO og afvikle givet simultanfræseprogram samt opspænde værktøj korrekt under hensyntagen til pladsbegrænsninger.
  • –Lærlingen kan udføre vedligehold på maskinen herunder kontrol af vangeskrabere, luft/oliefiltre og opspændingsværktøjer.
  • –Lærlingen kan analysere cyklustider af komplekse CNC-programmer, teste evt. ændringer på maskine samt optimere emneproduktion i alle seriestørrelser.
• Fag 17400

  Emnetegning i CAD, assembly m.mere end 4 parter

  1 uger · 2 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Eleven kan konstruere egen assembly bestående af mere end 4 parter samt fremstille en samlingsvejledning eller en animation af emnets funktion.
  • –Eleven kan målsætte GPS arbejdstegninger indeholdende datumsystem samt form- og positionstolerancer.
• Fag 17401

  Emnetegning i CAD - designoptimering

  1 uger · 2 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Eleven kan designoptimere komplekse emner samt designe med dobbeltkrumme overflader og andre komplicerede geometrier.
  • –Eleven kan fremstille parametrisk opbygning af parter (længder, bredder, hulstørrelser mv.), udarbejde brud- og stressanalyser samt under vejledning GPS målsætte med brug af modifikatorer.
• Fag 17403

  CAM fræsning 1. (2D)

  1 uger · 3 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan generere værktøjsbaner, simulere bearbejdning og postprocesse program til CNC-maskine.
  • –Lærlingen kan ved brug af linjer, cirkler og punkter konstruere emnegeometri i CAM-systemet.
  • –Lærlingen kan anvende editeringsmulighederne (trim, transformer, roter) til justering af konstruerede emnegeometrier.
• Fag 17404

  CAM fræsning 2. (2D på CAD filer)

  1 uger · 3 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Eleven kan anvende CAM-systemets editeringsmuligheder (eks. trim, transformer, roter) til klargøring af emnegeometri til bearbejdning herunder indlægge korrekte bearbejdningsdybder (Z-akse).
  • –Eleven kan identificere minimum radius for bearbejdningsværktøjer samt fastlægge korrekte bearbejdningsdata til den valgte 2D geometri under hensyn til emnets stivhed og maskinstabilitet.
  • –Eleven kan importere filer fra et 2D CAD-system til CAM-systemet, udføre verifikation samt rette fejlgeometrier
  • –Eleven kan vælge korrekte bearbejdningsdata, simulere værktøjsbaner, postprocesse til færdigt CNC-program samt overføre og teste programmet på en CNC fræsemaskine
• Fag 17405

  CAM fræsning 3. (3D)

  1 uger · 3 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Lærlingen kan importere 3D CAD-konstruktioner (partsfiler) til CAM-system.
  • –Lærlingen kan ud fra max. 3 valgte akser vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en CNC maskine.
• Fag 17411

  CAM fræsning 5. (flerakset bearbejdning)

  1 uger · 3 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan foretage konvertering af data mellem forskellige CAM-systemer, fejlrette på givne emnegeometrier samt foretage aksevalg til specificeret, flerakset bearbejdningsopgave.
  • –Lærlingen kan via CAM programmere tool-center point (TCP ) og manuelt programmere koordinatrotation og nulpunktsforskydning af 4. og 5. akse i CNC fræsemaskine.
  • –Lærlingen kan med viden om højhastighedsbearbejdningsteknologiens særlige krav til CNC maskiner, bearbejdningsdata, spåntagende værktøjer, CAM-systemer samt materialer, vurdere muligheder for anvendelse af strategier for højhastighedsbearbejdning (High Feed, High Speed, Plunge Feed) samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en højhastigheds CNC maskine.
  • –Lærlingen kan, ud fra max. 5 valgte akser, vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til produktion på CNC maskine.
• Fag 17412

  CNC drejning 5. (programmering med cyklus/dialog)

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Eleven kan udarbejde procesbeskrivelse (operationsplan) over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet drejeemne ud fra ISO/DS arbejdstegning, som indeholder skrub, slet, gevind, indstik, boring samt afstik.
  • –Eleven kan - på 2-akset CNC drejebænk - programmere emne konturer med udvendig plan-, langs-, ansats- og konusdrejning ved skrub og slet bearbejdning med ISO-, cyklus- og dialogprogrammeringsfaciliteter (fristik, rundinger, indstik med dvaletid, korthulsboring, indvendig skrub og slet bearbejdning samt indvendig og udvendig gevindskæring).
  • –Eleven kan med viden om styringens funktioner selvstændigt vælge egnet programmeringsteknik, programmere med radiuskompensering (G40, G41 og G42) samt udføre enkel fejlfinding og korrigere programfejl på udarbejdede CNC programmer
  • –Eleven kan med viden om materialeegenskaber (eks. hårdhed, sejhed, trækstyrke, brudstyrke), fastlagte tolerancer og specificeret overfladeruhed selvstændigt foretage valg af skærende værktøj.
• Fag 17413

  CNC drejning 6 (programmering og opstil., 2-sidet)

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan skifte til korrekt opspændingsudstyr (bakker, tænger mv.), udbore bløde bakker, opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat.
  • –Lærlingen kan afprøve drejeoperationer ved enkeltblokkørsel, indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer.
  • –Lærlingen kan programmere og fremstille komplekse emner på 2-akset CNC produktionsdrejebænk herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til 2-sidet bearbejdning.
  • –Lærlingen kan med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer, medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.
• Fag 17414

  CNC drejning 7 (2-sidet drejning med C-akse)

  1 uger · 2 kompetencemål

  2 målpinde

  • –Lærlingen kan ud fra arbejdstegning(er) selvstændigt planlægge et konkret produktionsforløb samt udarbejde opstillingsinstruktioner (opstillerkort) og kontrolspecifikationsskemaer.
  • –Lærlingen kan udarbejde, afprøve og optimere CNC programmer til drejning af komplekse emner med integreret C-akse, hvor der indgår dreje-, bore- og fræseoperationer herunder bore bolthulscirkler (aksialt og radialt) samt med viden om grundlæggende c-akse fræseteknik, fræse notspor, nøgleflader (to flader) og sekskant (XC-plan).
• Fag 17415

  CNC drejning 8 (avance.2-sidet drejning m. C-akse)

  1 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan analysere cyklustider af komplekse CNC-programmer, teste evt. ændringer på maskine samt optimere emneproduktion i alle seriestørrelser.
  • –Lærlingen kan udføre vedligehold på maskinen herunder kontrol af vangeskrabere og luft/oliefiltre, oprette pinoldok og vedligeholde centrer-patron.
  • –Lærlingen kan med viden om spåndannelse og materialeegenskaber, fremstille komplekse emner på CNC-drejebænk med integreret C-akse.
  • –Lærlingen kan bearbejde aksialt og radialt med roterende værktøjer, opstille og indkøre programmer med konturfræsning og boring i XC- og ZC-plan samt udføre bearbejdningsopgaver med brug af pinolstøtte.
• Fag 17416

  Additiv Manufacturing (3D metalprint)

  2 uger · 1 kompetencemål

  25 målpinde

  • –Lærlingen kan efterleve de arbejdsmiljøkrav, der gælder i forhold til såvel materialer som selve produktionsprocessen i AM 3D metalprint.
  • –Lærlingen kan vælge korrekt sikkerhedsstyr ved rengøring af printerkammeret.
  • –Lærlingen kan i et 3D tegneprogram designe og re-designe en maskindel eller en værktøjspart til løsning af den/de ønskede funktion(er).
  • –Lærlingen kan betjene en 3D metalprinter og fremstille maskin- og værktøjsdele ud fra eget produktionsgrundlag (tegningsmateriale).
  • –Lærlingen kan filmanipulere STL-filen, så den bliver egnet til print, og deltageren kan efterfølgende udføre styrkeberegning på tegningen af det manipulerede emne.
  • –Lærlingen har kendskab til cam simuleringsværktøjer i relation til 3D print i metal.
  • –Lærlingen kan udarbejde et program, og indlægge korrekt cyklustid til afkøling, under hensyntagende til emnet og støttekonstruktionernes konstruktion egenskaber ved SLM metoden.
  • –Lærlingen kan udarbejde et program, og indlægge korrekt cyklustid, under hensyntagende til emnet og støttekonstruktionernes konstruktion egenskaber ved BJ metoden.
  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om produktionsparameter, indstille lagtykkelse. Samt indstille parameter, for laser power og laser speed, eller inkjet printer hoved.
  • –Lærlingen har kendskab til de bindingsmaterialer som anvendes ved BJ metoden.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige beskyttelsesgasser, både aktive og inaktive gasarter.
  • –Lærlingen kan forklare forskellen på værktøjsbaner i relation til bearbejdning med skærende værktøjer, og 3D printet emner.
  • –Lærlingen kan producerer 3D printet emner, på baggrund af specifikationer fra kunde.
  • –Lærlingen har kendskab til en heat treatment/udglødning af printet emne.
  • –Lærlingen kan opspænde og afsave 3D printet emner.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige printemetoder, herunder SLM, EBM, LENS, EBAM, FDM, BJ og NPJ.
  • –Lærlingen kan forklarer hvorfor offset er væsentlig i forhold til videre bearbejdning, og efterbehandling, af 3D printet emner.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige scanningsteknologier og tilhørende software
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige software som anvendes i relation til topologisk optimering, og produktionsoptimering.
  • –Lærlingen har viden om egenskaberne , for de mest anvendte materialer, til 3D printning i metal, herunder vurdere materialers slagsejhed, hårdhed, flydespænding og varmeledningsevne.
  • –Lærlingen kan med baggrund i viden om kalibrering af AM printeren, indstille procestid samt højde spring på overløb.
  • –Lærlingen har kendskab til smeltebad egenskaber, og beskyttelsesgassernes funktion, i relation til metoderne SLM, EBM, LENS, EBAM, FDM.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige efterbehandlings metoder.
  • –Lærlingen kan foretage kvalitetskontrol af det færdige emne.
  • –Lærlingen kan med viden om rengøring, vedligeholdelse og lettere fejlfinding på 3D metalprintere, sikre optimal produktivitet på maskiner og tilbehør.
• Fag 17417

  Additiv Manufacturing 2. (3D metalprint)

  2 uger · 1 kompetencemål

  21 målpinde

  • –Lærlingen har kendskab til fordele og ulemper ved enkeltstyksproduktion, masseproduktion og prototypeproduktion.
  • –Lærlingen kan ud fra en eksisterende 3D tegning designe og redesigne en maskindel eller værktøjsdetalje, produkt eller en eksisterende konstruktion, med henblik på fremstilling af et modificeret emne, på en 3D metalprinter.
  • –Lærlingen kan bruge en 3D scanner til at fremstille en 3D tegning, som kan modificeres til løsning af den/de ønskede funktion(er) - Reverse Engineering.
  • –Lærlingen har viden om laser diamantens fokushøjde (laser beam diameter), herunder hvilken betydning det har for kvalitet og produktion.
  • –Lærlingen har kendskab til en linses funktion, konstruktion og slibning, herunder forstår hvilke muligheder og begrænsninger som ændring af brændvidden giver.
  • –Lærlingen har kendskab til en heat treatment/udglødning af printet emne, og kan herunder fortage en heat treatment/udglødnin på emner printet på en af følgende metoder, SLM, EBM, LENS, EBAM, FDM eller BJ.
  • –Lærlingen har kendskab til Simulerings software til at beregne spændinger og vridning af 3D metal printede dele.
  • –Lærlingen kan producerer 3D printet emner, på baggrund af specifikationer fra kunde, herunder vælge korrekt materiale til printningen.
  • –Lærlingen kan bruge en 3D scanner til at fremstille en 3D tegning, som kan modificeres til løsning af den/de ønskede funktion(er) - Reverse Engineering
  • –Lærlingen kan fortage mekanisk rengøring af emner under hensynstagen til arbejdsmiljøet.
  • –Lærlingen kan betjene en 3D metalprinter og fremstille maskin- og værktøjsdele ud fra eget produktionsgrundlag (tegningsmateriale).
  • –Lærlingen har viden om AM set i et globaliseringsperspektiv.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige efterbehandlings metoder, jf. materiale fabrikantens specifikationer, i forhold til temperatur, varighed emnet holdes på den givne temperatur og afkøling.
  • –Lærlingen kan efterleve til de arbejdsmiljøkrav, i relation til allergifremkaldende metaller og stoffer.
  • –Lærlingen kan afskære emner under hensyntagen til emnets konstruktion, således at metalstøv fra hulrum håndteres arbejdsmiljømæssigt korrekt
  • –Lærlingen kan vælge korrekt sikkerhedsstyr, og følge producentens procedurer, ved kemisk rensning af printet emner.
  • –Lærlingen har viden om gitterstruktur i metaler, samt korngrænse problemstillinger, herunder en forståelsen af metallers opbygning på atomniveau, samt grænsefladerne på det mikroskopiske niveau, og på den baggrund foreslå valg af metal til den konkrete opgave.
  • –Lærlingen kan med viden om rengøring, vedligeholdelse og lettere fejlfinding på 3D metalprintere, sikre optimal produktivitet på maskiner og tilbehør.
  • –Lærlingen kan efterleve til de arbejdsmiljøkrav, der gælder i forhold til såvel materialer som selve produktionsprocessen af 3D metalprint.
  • –Lærlingen har kendskab til topologisk optimering i relation til design af 3D printet emner, herunder have viden om i hvilke aspekter af designprocessen metoden anvendes og hvorfor.
  • –Lærlingen har kendskab til forskellige software som anvendes i relation til topologisk optimering, og produktionsoptimering.
• Fag 17419

  CAM drejning 1.

  1 uger · 3 kompetencemål

  5 målpinde

  • –Lærlingen kan ved brug af linjer, cirkler og punkter konstruere emnegeometri i CAM-systemet.
  • –Lærlingen kan anvende CAM-systemets editeringsmuligheder (trim, transformer, roter) til at justere konstruerede emnegeometrier.
  • –Lærlingen kan postprocesse CAM program til færdigt CNC-program
  • –Lærlingen kan importere CAD-parter i et CAM-program og placere disse korrekt i koordinatsystemet.
  • –Lærlingen kan simulere værktøjsbaner til CNC drejning.
• Fag 17420

  CAM fræsning 4. (dobbelt krumme overflader)

  1 uger · 3 kompetencemål

  3 målpinde

  • –Lærlingen kan vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til bearbejdning af dobbeltkrumme overflader samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en CNC maskine.
  • –Lærlingen kan importere 3D CAD-konstruktioner (partsfiler) til CAM-system.
  • –Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.
• Fag 11862

  Planlægning og viden søgning

  6 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan anvende værktøjsrelevant faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer til fremskaffelse af elementær viden om sprøjtestøbeværktøjers og stanseværktøjers funktion og opbygning samt forhold om sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser ved givne værktøjsopstillinger og disses anvendelse til produktion.
• Fag 14950

  Arbejdsmiljø i praksis

  1 uger · 1 kompetencemål

  8 målpinde

  • –Lærlingen er bekendt med arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion
  • –Lærlingen er bekendt arbejdsgivers, lederes og ansattes ansvar i relation til arbejdspladsens arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen er bekendt med, hvor der kan hentes information om arbejdsmiljø spørgsmål
  • –Lærlingen kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader
  • –Lærlingen kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
  • –Lærlingen kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
  • –Lærlingen kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave, herunder anvendelse af maskiner, udstyr samt kemikalier og materiale anvendt ved værktøjsfremstillng.
  • –Lærlingen kan arbejde med sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø, kan arbejde med disses betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat herom.
• Fag 17812

  Projektstyring og automation i værktøjsindustrien

  1 uger · 5 kompetencemål

  12 målpinde

  • –Lærlingen har indsigt i principper for produktionsstyring og produktionslayout.
  • –Lærlingen kan anvende tidssvarende produktionsstyringssystemer.
  • –Lærlingen kan sammenholde alle relevante parametre i udarbejdelse af produktionsplaner for givne opgaver og projekter.
  • –Lærlingen kan vurdere og justere indkøbsdisponering ud fra aktuelle økonomiske og produktionsmæssige forhold.
  • –Lærlingen kan vurdere fordele og ulemper ved anvendelse af integrerede produktionssystemer og robotteknologi.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for fremstillede produkters kvalitet
  • –Lærlingen kan i forbindelse med konstruktion af værktøjer, foretage valg af relevante elektriske, pneumatiske og hydrauliske komponenter
  • –Lærlingen kan vælge egnede komponenter til værktøjssikring.
  • –Lærlingen kan overskue fremstillingsmæssige sammenhænge og kan samarbejde med andre i projektorganiserede grupper, hvori indgår automation og elektronikopgaver.
  • –Lærlingen kan anvende lærebøger, databaser, manualer og lignende til søgning af faglig viden til givne automatik- og elektronikopgaver.
  • –Lærlingen kan arbejde i overensstemmelse med Maskindirektivet.
• Fag 17813

  Design, materialer & værktøjskonstruktion

  7.5 uger · 5 kompetencemål

  13 målpinde

  • –Lærlingen kan ved hjælp af cad-anlæg udføre innovativ opbygning og konstruktion af komplekse støbe- og snit/stanseværktøjer.
  • –Lærlingen kan foretage en struktureret projektering ud fra analyse og værktøjslayout.
  • –Lærlingen kan, ud fra produktionstekniske og økonomiske hensyn, vælge værktøjsopbygning og -type.
  • –Lærlingen kan udarbejde dokumentation indeholdende styrkeberegninger og værktøjstekniske beregninger.
  • –Lærlingen kan anvende værktøjsbranchens normer og standarder.
  • –Lærlingen kan udarbejde styklister med specifikationer.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge.
  • –Lærlingen kan indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
  • –Lærlingen udviser samarbejdsevne og ansvar for produktets kvalitet.
  • –Lærlingen kan vælge værktøjsmaterialer ud fra aktuel værktøjskonstruktion og emnets materiale og overfladekrav.
  • –Lærlingen kan redegøre for valgte værktøjsmaterialers egenskaber og bearbejdelighed.
  • –Lærlingen kan vælge en evt. varmebehandlingsmetode og en evt. overfladebehandling ud fra estimeret emnestyktal.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
• Fag 554

  Design og emnemodning

  1.5 uger · 1 kompetencemål

  10 målpinde

  • –Lærlingen kan ud fra økonomiske og produktionstekniske analyser og overvejelser fortage hensigtsmæssig tilretning af emner.
  • –Lærlingen kan i forbindelse tilretning af emner anvende brancerelevant simuleringssoftware.
  • –Lærlingen kan ud fra emnespecifikke krav vurdere behov for tilpasning og optimering af emnets design
  • –Lærlingen har kendskab til designmæssige ophavsrettigheder og patentregler.
  • –Lærlingen kan foretage informationssøgning vedrørende emnematerialers opfyldelse af miljømæssige krav.
  • –Lærlingen har kendskab til emnematerialers generelle mekaniske, termiske og elektriske egenskaber.
  • –Lærlingen har kendskab til emnematerialers miljømæssige påvirkelighed.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
  • –Lærlingen kan udvise ansvar for produktet (emnet) i forhold til lovgivningen om ophavsret og miljø.
  • –Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved løsning af design- og emnemodningsopgaver .
• Fag 558

  Værktøjskalkulation

  1.5 uger · 1 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan ud fra valgt værktøjskonstruktion forkalkulere tidsforbrug ved værktøjsfremstilling.
  • –Lærlingen kan, ud fra optimerede fremstillingsomkostninger, beregne emnestykpris.
  • –Lærlingen har kendskab til værktøjstilbudsgivning, herunder de juridiske aspekter forbundet hermed.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
• Fag 14947

  Teknisk fremmedsprog

  1.5 uger · 2 kompetencemål

  4 målpinde

  • –Lærlingen kan anvende værktøjsbranchens gængse fremmedsprogede, fagtekniske udtryk, herunder de normalt forekommende fremmedsprogede udtryk i branchens maskinmanualer og leverandørkataloger.
  • –Lærlingen kan anvende IT baserede, fremmedsprogede tekniske ordbøger.
  • –Lærlingen kan søge værktøjstekniske løsninger hos udenlandske leverandører.
  • –Lærlingen kan medvirke til målrettet kvalitetsudvikling, grupperelateret problemløsning og samarbejde i praksis.
• Fag 14977

  Cad, 3D konstruktion

  2 uger · 1 kompetencemål

  8 målpinde

  • –Lærlingen har kendskab til cad-software-typer, der anvendes i værktøjsbranchen.
  • –Lærlingen kan foretage opbygning og konstruktion af værktøjer ved hjælp af et 3D cad program.
  • –Lærlingen kan med udgangspunkt i et emne/en emnetegning konstruere et værktøj og herunder ud fra økonomihensyn vælge udformning og befæstigelse af værktøjsdetaljer.
  • –Lærlingen kan med udgangspunkt i et konstrueret værktøj udskrive værktøjselementer som 2D med mål- og tolerancesætning af værktøjsdelene ud fra både gældende standard og karakteren af den aktuelle opgave.
  • –Lærlingen kan foretage import og eksport af forskellige filformater.
  • –Lærlingen kan fremstille deldokumentation ved hjælp af cad-programmets applikationer.
  • –Lærlingen kan udvise samarbejdsevne og tage ansvar for de konstruerede produkters kvalitet.
  • –Lærlingen kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.
• Fag 6021

  Udvikling og konstruktion

  9 kompetencemål

  1 målpinde

  • –Lærlingen kan udvikle og konstruere masseproduktionsværktøjer på baggrund af givne oplysninger om formål, emneantal og materialer herunder anvende CAD-anlæg til fremstilling af enkle arbejdstegninger til produktion af værktøjskomponenter herunder foretage omkostningsmæssig forkalkulation for de fremstillede værktøjsdetaljer.

Kilder

• §9-friBekendtgørelse om værktøjsuddannelsen (BEK 112/2025) ↗— Børne- og Undervisningsministeriet (STUK)
• ukendtUddannelsesordning for Værktøjsuddannelsen ↗— Fagligt udvalg / STIL (hentdata.stil.dk)

Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.