Autorisation og lovgivningens rammer for faget

Det er ikke nok at have et svendebrev for at vide, hvad du må og ikke må på en dyreklinik. En stor del af veterinærsygeplejerskens daglige arbejde — fra medicingivning til selvstændig behandling af visse skader — er rammesat af konkret lovgivning, og det er et fagligt ansvar at kende de vigtigste regler, ikke bare følge klinikkens vane.

§Bekendtgørelsen om autorisation

Bekendtgørelsen om autorisation af veterinærsygeplejersker er udstedt i medfør af dyrlægeloven og fastsætter reglerne for, hvem der kan blive autoriseret, og hvad en autoriseret veterinærsygeplejerske må udføre af behandling af familiedyr og heste. Både udlærte veterinærsygeplejersker og personer med en uddannelse, der kan sidestilles hermed, kan søge om autorisation.

§Hvad giver autorisationen ret til?

Bilagene til bekendtgørelsen opregner konkret, hvilke behandlinger den autoriserede veterinærsygeplejerske må udføre. Formålet med ordningen er at give en klar, juridisk ramme om de opgaver, som veterinærsygeplejersker i praksis allerede varetager tæt sammen med dyrlægen — og samtidig sikre, at det kun er dem med den nødvendige uddannelse, der udfører dem selvstændigt.

§Reglerne ændrer sig

Autorisationsbekendtgørelsen er ikke statisk — den er blevet opdateret flere gange, og der er sket ændringer i reglerne så sent som i 2025. Det er derfor en del af det professionelle ansvar løbende at holde sig orienteret om ændringer, for eksempel via Fødevarestyrelsens hjemmeside eller din faglige organisation, frem for at gå ud fra, at det, du lærte under uddannelsen, gælder uændret resten af karrieren.

§Dyrevelfærdsloven — rammen om alt arbejdet

Ved siden af autorisationsreglerne sætter dyrevelfærdsloven den overordnede etiske og juridiske ramme for alt arbejde med dyr i Danmark. Loven afløste i 2020 den mere end 100 år gamle dyreværnslov, og Danmark var det første land i verden til at skrive direkte ind i loven, at dyr er sansende væsener. Loven fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de fodres, vandes og passes ud fra deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

• 01Dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr, ikke kun patienter på klinikken.
• 02Loven vægter aktiv velfærd, ikke kun fravær af mishandling.
• 03Autorisationsreglerne for veterinærsygeplejersker er et supplerende, mere specifikt regelsæt inden for denne overordnede ramme.
• 04Begge regelsæt hører under henholdsvis dyrlægeloven og dyrevelfærdsloven, som administreres af Fødevarestyrelsen.

“En autorisation er ikke bare et papir — det er en juridisk grænse for, hvad du må gøre alene, og hvornår dyrlægen skal involveres.”