Spring til indhold

Kirurgisk assistance og instrumentkendskab

At kende bakken, før dyrlægen beder om det

Under hele operationsforløbet er veterinærsygeplejersken til stede med to samtidige opgaver: at fungere som narkosesygeplejerske, der overvåger patientens tilstand under bedøvelsen, og at assistere dyrlægen praktisk ved at række instrumenter, holde væv til side og hjælpe med suturering. Det kræver, at du kender bakken så godt, at du kan række det rigtige instrument, uden at dyrlægen behøver kigge op fra operationsfeltet.

§Instrumentbakken — kend redskaberne

InstrumentTypisk brug
Anatomisk/kirurgisk pincetSkånsom fastholdelse og manipulation af væv
Pean/arterieklemmeKlemmer om kar eller væv for at standse blødning
NåleholderHolder og fører suturnålen ved syning
Skalpelhåndtag og -bladSkarp incision af væv
SkarpskeFjernelse af væv eller materiale med skarp, skeformet ende
Sutursæt og suturmaterialeLukning af væv og hud

§Valg af suturmateriale

Suturmateriale findes i flere hovedtyper: resorberbart, som kroppen nedbryder over tid uden at det skal fjernes, og ikke-resorberbart, som typisk fjernes efter en fastsat periode. Materialet fås desuden som monofilament (én sammenhængende tråd) eller multifilament (flettede tråde), og valget mellem dem afhænger af vævstype, placering og hvor stor risiko for infektion dyrlægen vurderer. Det endelige valg er altid dyrlægens faglige beslutning — din opgave er at kende sortimentet, så du hurtigt kan finde det, der bliver bedt om.

§Tælling — den vigtigste rutine i operationsstuen

  • 01Tæl kompresser, svabere og nåle synligt, når bakken lægges op, og notér antallet.
  • 02Hold styr på, hvad der tages fra og lægges tilbage på bakken under hele indgrebet.
  • 03Genoptæl alt før operationsfeltet lukkes, og meld tydeligt til dyrlægen, at tællingen stemmer.
  • 04Ved uoverensstemmelse: stop, og led systematisk, før der lukkes.

§Aseptik under hele forløbet

Ligesom ved al anden kirurgi gælder det aseptiske grundprincip hele vejen igennem: sterilt må kun røre sterilt, og er du i tvivl om noget er urent, behandles det som urent. Det gælder både instrumenter, hænder og operationsfeltets afdækning, og det er en fælles opgave for alle i stuen at holde denne grænse — ikke kun dyrlægens ansvar.

§Efter indgrebet

Så snart patienten er kørt til opvågning, begynder klargøringen til næste indgreb. Instrumenter rengøres straks, så organisk materiale ikke når at tørre ind og gøre rengøringen sværere, hvorefter de pakkes og steriliseres efter klinikkens procedure. Beskadigede instrumenter sorteres fra til reparation eller kassation — et sløvt blad eller et instrument med et defekt led er en risiko, ikke en detalje.

En god operationsassistent ses ikke på, hvad hun siger — men på, at det rigtige instrument altid allerede ligger klar i hånden.