Bukket beslag

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En 90°-bøjning af vinkeljern (L-profil): to lige ben med L-tværsnit — en flange i hver retning og samme godstykkelse — der mødes i et fælles hjørne med ret vinkel mellem benene.

Hjørner i rammer, beslag og afstivninger hvor et vinkeljern skal dreje 90°. Bruges i stålkonstruktion, maskinrammer og bæringer hvor L-profilets stivhed udnyttes i hjørnet.

Smed, metalsmed og industritekniker — hjørner i rammer, beslag og afstivninger, hvor et vinkeljern skal dreje 90°.

Konstruktionsstål S235/S355 vinkeljern. Gering skæres og svejses; ved koldbøjning af flad plade til L: R ≥ t.

Kilde: Bærende stål: EN 1090 (smede-artikel i src/lib/skoler/indhold/data.ts + kilder.ts). Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Direkte aftegning (allerede plan)

Delen er allerede flad — mønstret er bare den sande kontur i 1:1.

Aftegn konturen direkte i fuld størrelse fra målene: centerlinjer, radier og hulplaceringer afsættes med passer og vinkel. Ingen udrulning er nødvendig — kun nøjagtig opmærkning før udskæring.

Flange — Flangebredde

Bredden af hver af L-profilets to flanger i mm. Den udfoldede strimmel bliver 2 × flange bred, med folden i midten ved x = flange.

Godstykkelse — Godstykkelse

Profilets pladetykkelse i mm (clampes altid til mindre end flangen, så tværsnittet forbliver et ægte L).

Benlængde — Benlængde

Længden af hvert ben i mm — svarer til strimlens højde (ekstruderings-dybden langs profilet).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn pr. ben et rektangel: bredde = 2 × flange, højde = benlængde.
2. 02Sæt en fals-/foldlinje på langs i midten ved x = flange — det er L'ets indvendige hjørne mellem de to flanger.
3. 03Gentag så du har to ens strimler (Ben A og Ben B), med lidt luft imellem.
4. 04Skær strimlerne ud langs yderkanterne og fals langs midterlinjen.
5. 05Buk hver fals til 90°, så hver strimmel bliver et L-profil-ben.
6. 06Stil de to ben vinkelret på hinanden og saml dem i det fælles hjørne.

Bukketillæg ved den indvendige radius er ikke fratrukket i målene — mål efter midterfiber ved præcision. Vælg en bukkeradius der passer til godstykkelsen, så flangen ikke revner i folden.

• ·Er delen bærende (indgår i et byggeri), er den en byggevare omfattet af EN 1090 — CE-mærkning, udførelsesklasse (EXC) og svejsekoordinering. En illustration erstatter ikke dokumentationen.
• ·Stål fjedrer 1–3° tilbage — overbøj efter prøvebuk; regn udfoldningen med den ønskede vinkel.
• ·Denne figur er en illustration uden DXF-udfoldning (skæres ikke direkte).

38 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI. Den dimensionerer ikke: bæreevne, udbøjning, boltenes kapacitet og beslagets forankring er ikke beregnet. Skal beslaget bære last, hører beregningen under EN 1993-1-1/-1-8 (stålkonstruktioner) eller den relevante produktstandard.
• Løftegrej (øjebolte, løftebeslag, stropper, kroge) er CERTIFICERET udstyr med krav om WLL-mærkning, sporbarhed og prøvning efter maskindirektivet 2006/42/EF. Et beslag fra denne figur må ikke bruges til at løfte i.
• Bærende stilladsdele (koblinger, konsoller, rammer) er dækket af EN 12810/12811 og skal typeprøves — de må ikke fremstilles efter denne figur.
• K-faktoren er et kvalificeret FORSLAG. DIN 6935 dækker kun konstruktionsstål; for rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er formlen ekstrapolation. Værkstedets prøvebuk på JERES værktøj og JERES plade vinder altid — indtast den under «K-faktor → Prøvebuk».
• Der er ikke regnet springback ind. Udfoldningen svarer til den ØNSKEDE vinkel; overbøjningen er maskinens og operatørens.
• Bukkerækkefølgen er et forslag udledt af én udtalt regel (buk fra enderne og ind, lavest først). De tal der afgør sagen — opstikkende højde og rækkevidde pr. trin — står i tabellen og skal holdes op mod jeres eget stempel, matrice og bagstop.