Bukket beslag

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En 90°-bøjning af vinkeljern (L-profil): to lige ben med L-tværsnit — en flange i hver retning og samme godstykkelse — der mødes i et fælles hjørne med ret vinkel mellem benene.

Hjørner i rammer, beslag og afstivninger hvor et vinkeljern skal dreje 90°. Bruges i stålkonstruktion, maskinrammer og bæringer hvor L-profilets stivhed udnyttes i hjørnet.

Smed, metalsmed og industritekniker — hjørner i rammer, beslag og afstivninger, hvor et vinkeljern skal dreje 90°.

Konstruktionsstål S235/S355 vinkeljern. Gering skæres og svejses; ved koldbøjning af flad plade til L: R ≥ t.

Kilde: Bærende stål: EN 1090 (smede-artikel i src/lib/skoler/indhold/data.ts + kilder.ts). Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Flange — Flangebredde

Bredden af hver af L-profilets to flanger i mm. Den udfoldede strimmel bliver 2 × flange bred, med folden i midten ved x = flange.

Godstykkelse — Godstykkelse

Profilets pladetykkelse i mm (clampes altid til mindre end flangen, så tværsnittet forbliver et ægte L).

Benlængde — Benlængde

Længden af hvert ben i mm — svarer til strimlens højde (ekstruderings-dybden langs profilet).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn pr. ben et rektangel: bredde = 2 × flange, højde = benlængde.
2. 02Sæt en fals-/foldlinje på langs i midten ved x = flange — det er L'ets indvendige hjørne mellem de to flanger.
3. 03Gentag så du har to ens strimler (Ben A og Ben B), med lidt luft imellem.
4. 04Skær strimlerne ud langs yderkanterne og fals langs midterlinjen.
5. 05Buk hver fals til 90°, så hver strimmel bliver et L-profil-ben.
6. 06Stil de to ben vinkelret på hinanden og saml dem i det fælles hjørne.

Bukketillæg ved den indvendige radius er ikke fratrukket i målene — mål efter midterfiber ved præcision. Vælg en bukkeradius der passer til godstykkelsen, så flangen ikke revner i folden.

• ·Er delen bærende (indgår i et byggeri), er den en byggevare omfattet af EN 1090 — CE-mærkning, udførelsesklasse (EXC) og svejsekoordinering. En illustration erstatter ikke dokumentationen.
• ·Stål fjedrer 1–3° tilbage — overbøj efter prøvebuk; regn udfoldningen med den ønskede vinkel.
• ·Denne figur er en illustration uden DXF-udfoldning (skæres ikke direkte).

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

38 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI. Den dimensionerer ikke: bæreevne, udbøjning, boltenes kapacitet og beslagets forankring er ikke beregnet. Skal beslaget bære last, hører beregningen under EN 1993-1-1/-1-8 (stålkonstruktioner) eller den relevante produktstandard.
• Løftegrej (øjebolte, løftebeslag, stropper, kroge) er CERTIFICERET udstyr med krav om WLL-mærkning, sporbarhed og prøvning efter maskindirektivet 2006/42/EF. Et beslag fra denne figur må ikke bruges til at løfte i.
• Bærende stilladsdele (koblinger, konsoller, rammer) er dækket af EN 12810/12811 og skal typeprøves — de må ikke fremstilles efter denne figur.
• K-faktoren er et kvalificeret FORSLAG. DIN 6935 dækker kun konstruktionsstål; for rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er formlen ekstrapolation. Værkstedets prøvebuk på JERES værktøj og JERES plade vinder altid — indtast den under «K-faktor → Prøvebuk».
• Der er ikke regnet springback ind. Udfoldningen svarer til den ØNSKEDE vinkel; overbøjningen er maskinens og operatørens.
• Bukkerækkefølgen er et forslag udledt af én udtalt regel (buk fra enderne og ind, lavest først). De tal der afgør sagen — opstikkende højde og rækkevidde pr. trin — står i tabellen og skal holdes op mod jeres eget stempel, matrice og bagstop.