Femtakket stjerne

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En konveks fem-takket stjerne skåret af en flad plade — ti omrids-punkter skiftevis på en ydre og en indre radius. Her vist let ekstruderet med blød kant, men selve mønstret er plant.

Dekorations- og skiltestjerner, ornamenter, julestjerner i metal og lasersnit-emner. En klassisk øvelse i nøjagtig passer- og vinkel-opmærkning af en regulær stjerneform.

Skiltetekniker, metalsmed og smed — dekorations- og skiltestjerner, ornamenter og lasersnit-emner.

Rustfri, cortenstål eller messing 1–3 mm; lasersnit eller vandskåret. Messing til pynt (metalsmed).

Kilde: Materialelære + samlinger: metalsmed-artikler i src/lib/skoler/indhold/data.ts. Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Ydre radius — Ydre radius

Afstand fra centrum til en taks spids (mm). Sætter stjernens størrelse — de fem spidser ligger på denne cirkel.

Indre radius — Indre radius

Afstand fra centrum til de indadgående hjørner mellem takkerne (mm). Forholdet ydre/indre styrer hvor spidse eller buttede takkerne bliver.

Tykkelse — Plade-/godstykkelse

Materialets tykkelse (mm) — her vist som ekstruderingsdybde. Påvirker ikke det plane mønster, kun det færdige emnes dybde.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Slå en centerlinje og afsæt centrum; tegn med passer den ydre cirkel (ydre radius) og den indre cirkel (indre radius).
2. 02Del den ydre cirkel i 5 lige store dele med 72° — afsæt første punkt opad og drej 72° fem gange. Det giver de fem taks-spidser.
3. 03Del på samme måde den indre cirkel i 5 punkter, men forskudt 36° i forhold til spidserne — det giver de fem indadgående hjørner.
4. 04Forbind nu punkterne på kryds: ydre spids → nærmeste indre hjørne → næste ydre spids, hele vejen rundt (10 rette linjer i alt).
5. 05Kontrollér at figuren er symmetrisk om centerlinjen, og skær konturen ud i 1:1.

72°/36° kan slås rent med vinkelmåler eller ved at dele cirklen i 10 lige store buer (36° pr. bue) og bruge hvert andet punkt på ydre/indre cirkel. Tegn altid begge cirkler først — så bliver takkerne ens.

• ·Ren flad kontur i 1:1 — ingen udfoldning; ydre og indre radius sættes af med passer, tak-punkterne skiftevis på de to radier.
• ·Ved lasersnit lægges lead-in (start-tap) i de indadgående hjørner, hvor spændingen ellers koncentreres.
• ·Små tak-spidser < 30 mm kan tippe ned i skæresporet — hold dem sammenhængende.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

9 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI. Stjernen er et dekorativt emne — bæreevne, vindlast, forankring og pladens egen udbøjning er ikke beregnet. Sidder stjernen på en gavl eller facade, er den en vindudsat bygningsdel og skal fastgøres efter EN 1991-1-4 (vindlast) og facadens egne anvisninger.
• Konturen i mønstret og i DXF'en er NOMINEL. Snitbredden er ikke trukket fra: uden kerf-kompensation på maskinen bliver hele stjernen én snitbredde for lille hele vejen rundt. Ved plasma i 20 mm plade er det 3,6 mm — ikke en afrunding, men en stjerne der ikke passer i sin udsparing.
• De fem spidser og fem indhak er SKARPE indvendige og udvendige hjørner. Et skarpt hjørne er en revnestarter ved dynamisk eller vekslende last, og en laser eller plasma kan ikke skære en spidsere vinkel end sit eget snitspor — meget spidse takker bliver afrundede. Udmattelse og revnevækst er ikke regnet her.
• Fastgørelse og ophæng er ikke dækket. Et centerhul er KUN geometri — der er hverken regnet på hullets kanttryk, på ophængets bæreevne eller på om stjernen kan hænge i ét punkt uden at slå sig.
• Overfladebehandling, korrosionsklasse og pladens planhed efter skæring er ikke dækket. Store, tynde stjerner slår sig af varmen fra de mange snit og skal rettes op — det er en efterbehandling, ikke en tolerance.
• Figuren tegner en femtakket stjerne med LIGE kanter og skarpe spidser. Buede takker, afrundede spidser eller et andet antal takker end fem er en anden geometri, som denne figur ikke dækker.