Firkantrørs-kryds

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Firkantrør-kryds: et firkantet hovedrør med et rundt grenrør stående lodret oppe på den plane overside. Fordi hovedrøret er fladt, slutter grenen mod en lige flade i stedet for en saddel-kurve.

Runde afgreninger og studse på firkantede kanaler i ventilation, hvor et rundt rør skal tilsluttes en plan kanalside.

VVS-energi og teknisk isolatør — runde studse på firkantede kanaler; smed/metalsmed på firkantprofil-samlinger.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm til firkantkanaler; rustfri i proces.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Parallel-linje-metoden

Til cylindriske/prismatiske dele hvor alle generatricer er parallelle (rør, lige kanaler, gjæringer).

Tegn et tværsnit (en cirkel for rør) og del omkredsen i lige store dele (klassisk 12 — ur-metoden). Træk lodrette stationslinjer ned fra hvert delepunkt, og afsæt ved siden en udrullet grundlinje lig omkredsen (π·d), delt i samme antal. Overfør hver generatrices sande længde fra opstalten ud på dens stationslinje, og forbind toppunkterne med en jævn kurve. Det er det flade mønster.

Hoved-side — Hovedrørets sidemål

Sidelængden i mm på det firkantede hovedrørs tværsnit — afsætningen af kanalens plane sider.

Gren-Ø — Grendiameter

Det runde grenrørs diameter i mm. Grenens omkreds π·d danner grundlinjen i mønstret.

Hovedlængde — Hovedrørets længde

Det firkantede hovedrørs længde i mm langs aksen.

Grenlængde — Grenens længde

Det runde grenrørs længde i mm fra fri ende ned til hvor det møder hovedrørets overside.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Det firkantede hovedrør udfoldes som fire plane sider: afsæt en grundlinje lig 4 gange sidemålet og del den i de fire flader, plus fals langs den ene kant.
2. 02Marker hvor det runde grenrør sidder på oversiden, og tegn et rundt hul med grenens diameter centreret der.
3. 03Tegn grenrørets tværsnit som en cirkel og del omkredsen i 12 dele med klokke-metoden.
4. 04Afsæt grundlinjen lig grenens omkreds π·d, delt i 12, og rejs en lodret stationslinje fra hvert delepunkt.
5. 05Fordi grenen møder en plan flade og står lodret, er enden et lige snit: alle 12 generatricer har samme længde, så toppen bliver en ret linje (ingen saddel-kurve).
6. 06Læg fals til langs den ene side, klip grenmønstret ud, rul til rør og tilpas mod hullet i oversiden før samling.

• ·Fordi hovedrøret er fladt, slutter grenen mod en LIGE flade (ren cirkel), ikke en saddel-kurve — hullet i den plane side er en ren cirkel, mens grenens ende er lige.
• ·Studsen skal have en fligekrave (opbukkede flige), hvis den skal svejse-/nittesamles mod den plane flade.
• ·Læg aldrig sømmen i bunden (kl. 6) — kondens og vand samler sig i falsen. Læg den kl. 12 eller på siden (kl. 3).

20 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren dækker firkantprofilet — plane sider. Runde rør-tees og laterals (sadelsnit) hører til figuren «T-stykke og lateral», ikke her.
• Trykfald, lyddæmpning og luftfordeling mellem hovedløb og afgrening er IKKE beregnet. En afgrening øger turbulens og trykfald; dimensioneringen hører til projektets egen kanalberegning.
• Afstivning mod buling af store, tynde kanalsider er ikke dimensioneret. Sammenhængen mellem sidemål, godstykkelse og afstivning står i DS 447 / EN 1505 og er et INPUT — figuren advarer kun med tal.
• Brandspjæld, brandsikring og røgudluftning er ikke dækket. Et afgreningsstykke i et brandsikret kanalsystem skal udføres efter EN 1366 / EN 15650 og myndighedernes anvisning.
• Set-in-montage (grenen stukket IGENNEM hovedkanalen) er ikke modelleret — hullet er regnet som set-on gennemløb. Ved set-in skal hullet gøres 2·t + rodspalte større.
• Ved skråt snit (θ < 90°) lægges grenen ud som plan blanket UDEN bukkelinjer; de tre bukkelinjer står som kontrolmål og skal ridses op. Sømtillægget på den skrå gren skal lægges til efter maskinens rullesæt.