Firkantrørs-kryds

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Firkantrør-kryds: et firkantet hovedrør med et rundt grenrør stående lodret oppe på den plane overside. Fordi hovedrøret er fladt, slutter grenen mod en lige flade i stedet for en saddel-kurve.

Runde afgreninger og studse på firkantede kanaler i ventilation, hvor et rundt rør skal tilsluttes en plan kanalside.

VVS-energi og teknisk isolatør — runde studse på firkantede kanaler; smed/metalsmed på firkantprofil-samlinger.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm til firkantkanaler; rustfri i proces.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Hoved-side — Hovedrørets sidemål

Sidelængden i mm på det firkantede hovedrørs tværsnit — afsætningen af kanalens plane sider.

Gren-Ø — Grendiameter

Det runde grenrørs diameter i mm. Grenens omkreds π·d danner grundlinjen i mønstret.

Hovedlængde — Hovedrørets længde

Det firkantede hovedrørs længde i mm langs aksen.

Grenlængde — Grenens længde

Det runde grenrørs længde i mm fra fri ende ned til hvor det møder hovedrørets overside.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Det firkantede hovedrør udfoldes som fire plane sider: afsæt en grundlinje lig 4 gange sidemålet og del den i de fire flader, plus fals langs den ene kant.
2. 02Marker hvor det runde grenrør sidder på oversiden, og tegn et rundt hul med grenens diameter centreret der.
3. 03Tegn grenrørets tværsnit som en cirkel og del omkredsen i 12 dele med klokke-metoden.
4. 04Afsæt grundlinjen lig grenens omkreds π·d, delt i 12, og rejs en lodret stationslinje fra hvert delepunkt.
5. 05Fordi grenen møder en plan flade og står lodret, er enden et lige snit: alle 12 generatricer har samme længde, så toppen bliver en ret linje (ingen saddel-kurve).
6. 06Læg fals til langs den ene side, klip grenmønstret ud, rul til rør og tilpas mod hullet i oversiden før samling.

• ·Fordi hovedrøret er fladt, slutter grenen mod en LIGE flade (ren cirkel), ikke en saddel-kurve — hullet i den plane side er en ren cirkel, mens grenens ende er lige.
• ·Studsen skal have en fligekrave (opbukkede flige), hvis den skal svejse-/nittesamles mod den plane flade.
• ·Læg aldrig sømmen i bunden (kl. 6) — kondens og vand samler sig i falsen. Læg den kl. 12 eller på siden (kl. 3).

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

20 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren dækker firkantprofilet — plane sider. Runde rør-tees og laterals (sadelsnit) hører til figuren «T-stykke og lateral», ikke her.
• Trykfald, lyddæmpning og luftfordeling mellem hovedløb og afgrening er IKKE beregnet. En afgrening øger turbulens og trykfald; dimensioneringen hører til projektets egen kanalberegning.
• Afstivning mod buling af store, tynde kanalsider er ikke dimensioneret. Sammenhængen mellem sidemål, godstykkelse og afstivning står i DS 447 / EN 1505 og er et INPUT — figuren advarer kun med tal.
• Brandspjæld, brandsikring og røgudluftning er ikke dækket. Et afgreningsstykke i et brandsikret kanalsystem skal udføres efter EN 1366 / EN 15650 og myndighedernes anvisning.
• Set-in-montage (grenen stukket IGENNEM hovedkanalen) er ikke modelleret — hullet er regnet som set-on gennemløb. Ved set-in skal hullet gøres 2·t + rodspalte større.
• Ved skråt snit (θ < 90°) lægges grenen ud som plan blanket UDEN bukkelinjer; de tre bukkelinjer står som kontrolmål og skal ridses op. Sømtillægget på den skrå gren skal lægges til efter maskinens rullesæt.