Skotrende og rygning
Skotrende, grat og rygning af ét bukket bånd — ved 45°/45° er åbningsvinklen 120°, ikke 90°.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.
Målene tastes som udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Målene du taster
21 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Hjørnetvariant | Skotrende — indadgående hjørne (kilrende) · Grat — udadgående hjørne på en valm · Rygning — kip mellem to modstående tagflader | Skotrende — indadgående hjørne (kilrende) | — |
| Tagflade 1 — hældning α₁alfa1 | 5–60 ° · trin 0,5 | 45 ° | Hældningen på den ene tagflade, målt fra vandret. 45° er 1:1. |
| Tagflade 2 — hældning α₂alfa2 | 5–60 ° · trin 0,5 | 45 ° | De to tagflader behøver ikke have samme hældning — så er knækket bare ikke symmetrisk. |
| Grundvinkel i planen ψbetingetgrundvinkel | 45–135 ° · trin 1 | 90 ° | Vinklen mellem de to tagfladers FALDRETNINGER, set ovenfra. 90° er det almindelige retvinklede hjørne. Ved 180° er det en rygning — vælg varianten i stedet. |
| Vingens fulde bredde i tagfladenvingebredde | 100–500 mm · trin 5 | 250 mm | Målt I TAGFLADEN, vinkelret på linjen — fra kølen til den yderste kant, opkanten medregnet. Det er IKKE det samme som målet langs tagfoden. |
| Flad bund/overside (0 = ren kile)bundbredde | 0–200 mm · trin 5 | 0 mm | Med en flad bund deles knækket i to: θ₁ på venstre side og θ₂ på højre. Uden bund er der ét knæk. |
| Opkantens højdebetingetopkant_h | 0–100 mm · trin 5 | 25 mm | Bukkes 90° på vingen og står altså vinkelret PÅ TAGFLADEN. Den tages af vingens yderste mål, så dækningen bliver vingebredde minus opkant. |
| Midterkam i bundenbetingetmidterkam | til / fra | fra | Vandbrems der forhindrer vand i at løbe tværs over renden fra den ene tagflade til den anden. |
| Midterkammens højdebetingetkam_h | 5–40 mm · trin 1 | 15 mm | Flankerne står 45°, så kammen bruger 2 × højden af bundens bredde. |
| Længdelaengde | 500–6.000 mm · trin 50 | 4.000 mm | — |
| Længden er måltlaengdemaade | Vandret, målt på plantegningen · Skråt, målt langs selve linjen | Vandret, målt på plantegningen | — |
| Sektionslængdesektionslaengde | 500–6.000 mm · trin 100 | 2.000 mm | Længden på ét stykke. Bundet af båndets håndterbare længde og af transporten. |
| Overlæg pr. samlingoverlaeg | 0–400 mm · trin 10 | 150 mm | Mindst 100 mm (planens §5). Ved lille fald skal det være mere. |
| Antal ens emnerantal | 1–20 stk · trin 1 | 1 stk | — |
| Tagbliktagmateriale | Titanzink (tagzink) · Kobber · Aluminium (AlMg3) · Varmforzinket stålplade · Rustfrit 1.4301 | Titanzink (tagzink) | — |
| Godstykkelset | 0,6–1 mm · trin 0,05 | 0,7 mm | — |
| De to frie kanterkantafslutning | Skarp klippekant · Ombuk (hem, 180°) · Rullet sik | Ombuk (hem, 180°) | Et hem fjerner ægget og stiver kanten af, så vingen ikke bølger under tagstenene. |
| Kantens højdebetingetkant_h | 5–30 mm · trin 1 | 10 mm | — |
| Endestykkerendestykker | Ingen endestykker · Nederste ende (ved tagfoden) · Øverste ende (ved kippen) · Begge ender | Ingen endestykker | En plade klippet efter tværsnittet, loddet eller nittet i enden. |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Bukkeradius (0 = materialets mindste)bukkeradius | 0–10 mm · trin 0,1 | 0 mm | — |
| K-faktor (0 = auto)k_faktor | 0–0,5 · trin 0,005 | 0 | Maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel. 0 = DIN 6935-forslaget. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Skotrende, 45°/45° tag
Knækket er 60,000° og åbningen 120,000° — ikke 90°
Kaldes også: skotrende · kilrende · renderyg · valley · skotrenderende
Skotrende under tegltag, 25°
Åbningen er 145,225°, og linjen falder kun 18,25°
Kaldes også: tegltag · skotrende tegl · vingetegl · kilrende tegl · lav taghældning
Skotrende mellem 40° og 20° tagflader
Ulige hældninger: knækket deles skævt — θ₁ ≠ θ₂, og bunden bliver ikke symmetrisk
Kaldes også: ulige tag · asymmetrisk skotrende · tilbygning · udestue · sadeltag mod pulttag
Skotrende i skævt hjørne (60° i planen)
Grundvinklen er ikke 90°, og så holder ingen af tommelfingerreglerne
Kaldes også: skævt hjørne · vinklet tilbygning · karnap · skæv skotrende · ikke retvinklet
Bred skotrende med midterkam
120 mm bund med en 20 mm vandbrems, så vandet ikke løber tværs over renden
Kaldes også: midterkam · vandbrems · vandnæse i rende · bred skotrende · kilrende med kam
Lang skotrende i kobber, sektioner à 3 m
6 m i planen bliver 7,35 m langs linjen ved 45° — plantallet mangler 18,35 % af emnet
Kaldes også: kobberrende · lang skotrende · sektionsdelt · kobber skotrende · kobberblik
Rygningskappe, 30°/30° tag
Knækket er 60° = α₁ + α₂ — her ER den naive regel rigtig
Kaldes også: rygning · kip · rygningskappe · kipkappe · rygningsblik
Rygningskappe over asymmetrisk tag (45°/20°)
ρ = 65°, og de to skæg står 45° og 20° fra den vandrette overside
Kaldes også: asymmetrisk rygning · skæv kip · pulttagskappe · ulige tagflader · rygning ulige
Gratkappe på valm, 45°
Samme knæk som skotrenden ved samme hældninger — kun bukkeretningen vender
Kaldes også: grat · gratkappe · valm · valmgrat · hjørnekappe
Skotrende i varmforzinket stål, industritag 10°
Lav hældning: linjen falder kun 7,1°, så overlægget skal op på 250 mm
Kaldes også: industritag · trapezplade · stålskotrende · lav hældning · hal
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Udfoldningen er EKSAKT — en kæde har ingen geometrisk tilnærmelse. Hele usikkerheden ligger i K-faktoren, og den er materialets, ikke geometriens. Lav altid en prøvebuk på det parti der skal bruges.
- DIN 6935 dækker KUN konstruktionsstål. For titanzink, kobber, aluminium og rustfrit er K-faktoren ekstrapolation — maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel.
- Kravet om mindst 100 mm dækning i hver side og mindst 100 mm sektionsoverlæg er planens §5-tal. Den gældende anvisning for netop den tagdækning vinder; slå den op hos leverandøren — værktøjet opfinder den ikke.
- Rendens KAPACITET er ikke regnet. Hvor meget vand en skotrende kan føre afhænger af tagarealet, regnintensiteten og afvandingen nedenfor (DS 432 for afløb), og det er en anden beregning end denne.
- Fastgørelse, vindlast og snelast er IKKE dækket. En skotrende i et lavt tag kan blive fyldt af sne der smelter fra oven, og både klemmer og underlag skal dimensioneres efter EN 1991-1-3/-1-4.
- Kontaktkorrosion er ikke vurderet: kobber opstrøms for zink eller aluminium æder blikket igennem. Udfør hele afvandingen i samme metal, eller kontrollér rækkefølgen mod EN 12502-2.
- Dilatation er ikke regnet her. Titanzink bevæger sig ca. 0,022 mm pr. meter pr. kelvin, og en lang skotrende skal kunne arbejde i samlingerne — nit derfor ikke igennem begge lag.
- Endestykket leveres som en plade klippet efter tværsnittets MÅLELINJE. Godstykkelsen er ikke trukket fra; skær pladen 1 mm mindre hele vejen rundt, så den kan komme ned i profilet.
Videre herfra
- Taghældning: fald, procent og forhold Tagdaekker
- Spærlængde og tagfladeareal Traefagenes byggeuddannelse
- Bukketillæg (K-faktor) Metalsmed
- Udfoldet længde ved bukning Smed
- Spærlængde & taghældning Tømrer
- Kasse-udfolderen En hel kasse foldet ud med mål på alle sider — samme bukkematematik.
- 3D-værkstedet Alle platformens 3D-figurer, også dem uden udfoldning.
- Hele biblioteket Alle figurer, grupperet og søgbare på de ord du kender dem under.