Spring til indhold

Spær-skabelon

Fladt opstregnings-mønster til et spær: kløftsnit mod kip, remudskæring (fugleklo) og haleskæring — med afsætningsvinkler.

Eksakt udfoldningNeutral fiber (middelmål)11 mål6 forlæg
Toemrer · Tagdaekker …
Tømrer
spær · spær-skabelon …
spær · spær-skabelon · spærskabelon · spærlægte · opstregning · kløftsnit · remudskæring · fugleklo · birdsmouth · hanebånd · taghældning · sadeltag · haleskæring · tagfod

Hvor sand er udfoldningen?

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som neutral fiber (middelmål). Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Målene du taster

11 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

MålIntervalStandardForklaring
TagformtagtypeSadeltag (spær over halvdelen af spændvidden) · Pulttag / ensidet fald (spær over hele bredden)Sadeltag (spær over halvdelen af spændvidden)Sadeltag: spæret dækker halvdelen af spændvidden (den anden halvdel er et spejlvendt spær). Pulttag: ét fald over hele bredden.
Hældningen tastes somhaeldningsenhedGrader (°) · Rejsning pr. 12 (rise : run)Grader (°)Grader, eller rejsning pr. 12 (rise : run) som på en tømrer-vinkelhage.
Taghældningbetingettaghaeldning5–60 ° · trin 145 °Tagfladens hældning mod vandret. Kløftsnittet afsættes med denne vinkel fra en ret vinkel på kanten.
Rejsning pr. 12 (rise : run)betingetrejsning_pr_121–24 : 12 · trin 0,512 : 12Rejsning på 12 vandrette enheder. 12 : 12 er 45°, 6 : 12 er 26,57°. θ = atan(rejsning / 12).
Spændvidde (bygningsbredde)spaendvidde1.500–16.000 mm · trin 1007.000 mmBygningens udvendige bredde. På sadeltag deles den i to; på pulttag er hele bredden ét fald.
Spærhøjde (tømmerets højde)spaerhoejde95–400 mm · trin 5220 mmDen dybe dimension på spærtræet, fx 220 i et 45×220. Remudskæringen må højst tage 1/3 af den.
Udhæng (vandret)udhaeng0–1.500 mm · trin 10400 mmVandret afstand fra murkanten ud til haleenden. 0 = intet tagudhæng.
Remmens bredde (sædets anlæg)rem_bredde45–300 mm · trin 5100 mmMurpladens bredde = sædesnittets anlægsbredde. Sammen med hældningen bestemmer den remudskæringens dybde: d = rem · sin θ, og den skal være under 1/3 af spærhøjden.
Haleskæring (udhængets ende)betingethaletypeLodret snit (plumb — parallelt med kippen, til lodret stern) · Vinkelret snit (savet vinkelret på spæret) · Vandret snit (level — til vandret undertag/sternbræt)Lodret snit (plumb — parallelt med kippen, til lodret stern)Lodret giver en lodret sternflade; vandret et vandret undertag; vinkelret et rent tværsnit.

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

MålIntervalStandardForklaring
Spærtykkelse (tømmerets tykkelse)spaertykkelse38–100 mm · trin 145 mmTykkelsen ud af planet, fx 45 i et 45×220. Den har ingen snit — den bruges kun til styklisten.
Kip-/rygningsplankens tykkelsekip_tykkelse0–100 mm · trin 525 mmKløftsnittet møder kippens side, ikke bygningens midte. Fradraget på den vandrette run er halvdelen af tykkelsen. 0 = spærene mødes uden kip-planke.

Færdige forlæg

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Sadeltag 45° (klassisk rejsning)

7 m spændvidde, 45×220 spær, 400 mm udhæng — kløft og sæde afsættes begge med 45°

Kaldes også: sadeltag · 45 grader · rejst tag · spidsloft · 12 på 12

Parcelhustag 30°

9 m spændvidde, 45×195 spær, 500 mm udhæng — kløft 30°, sæde 60°

Kaldes også: parcelhus · 30 grader · villatag · typehus · 7 på 12

Lavthældende tag 15°

6 m spændvidde, 45×220 spær, vandret haleskæring — fladt fald, kløft 15° og sæde 75°

Kaldes også: lavt tag · fladt tag · 15 grader · lavthældende · 3 på 12

Pulttag 18° (ensidet fald)

4 m bredde, ét fald over hele bredden, 45×195 spær, ingen kip-planke

Kaldes også: pulttag · ensidet tag · skur · carport · halvtag

Stejlt tag 50° (kirke / spir-agtigt)

5 m spændvidde, 45×245 spær, smal rem 80 mm så remudskæringen holder sig under 1/3

Kaldes også: stejlt tag · 50 grader · spir · mansard · høj rejsning

Landbrugsspær 22° (stor spændvidde)

12 m spændvidde, 45×295 spær — over 6 m langt, så det viser splejse-varslet

Kaldes også: landbrug · lade · maskinhus · stor spændvidde · gitterspær

Forbehold

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

  • Skabelonen tegner GEOMETRI. Bæreevne er IKKE regnet: spærets bøjnings- og forskydningskapacitet, nedbøjning, spærafstand, samlingernes kapacitet og resttværsnittet over remudskæringen hører under EN 1995-1-1 (Eurocode 5). En bærende tagkonstruktion skal projekteres og dokumenteres særskilt.
  • Remudskæringens 1/3-grænse er en TØMRER-TOMMELFINGERREGEL (værkstedspraksis), ikke en dimensioneringsregel. Den præcise efterprøvning af det tilbageværende tværsnit og af forskydningen i udskæringen hører under EN 1995 og afhænger af last og træets styrkeklasse.
  • Vindlast, snelast og STORMFORANKRING er ikke dækket. Spær skal bindes ned mod løft (bindere, spærsko, hulbånd) efter EN 1991-1-3/1-4 og den konkrete geografi — figuren tegner intet beslag.
  • Hanebånd, hanebåndsloft, ås, spærstiver, valm, kviste, skotrende og gratspær er ikke tegnet. Skabelonen er ét almindeligt spær (common rafter); grat-, skot- og skæve spær har egne, længere afsætninger.
  • Materialemodellen er metallisk, for biblioteket er bygget til plade. Vægt-nøgletallet fra motoren bruger stål-massefylde og gælder IKKE for et træemne. Arealet, længderne og vinklerne er rigtige — massen er ikke.
  • Snitmålene er nominelle centerlinjer. Savsnittets bredde (klingens tykkelse) er ikke trukket fra, og fugtbevægelse, træsort og styrkeklasse (fx C24) er ikke vurderet.
  • Kip-fradraget er halv kip-planke-tykkelse og forudsætter, at kløftsnittet møder rygningsplankens side. Ås-tag, kip uden planke og spær der lapper over hinanden i kippen har andre afsætninger.