Spiraltrappe

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En spiraltrappe: en central søjle (rør) med flade trin-plader fordelt op ad søjlen, hvor hvert trin drejes lidt videre rundt. En sammensat del — søjlerøret og trinnene udvikles hver for sig.

Vindeltrapper, repos- og platforms-spiraltrapper i stål. Pladearbejdet er søjlerøret (udrullet) plus de ens trinflader, der svejses radialt på søjlen.

Smed — vindeltrapper samt repos- og platforms-spiraltrapper i stål.

Konstruktionsstål S235: søjlerør + rifleplade-trin. Bærende → EN 1090.

Kilde: Bærende stål: EN 1090 (smede-artikel i src/lib/skoler/indhold/data.ts + kilder.ts). Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback).

Højde — Højde

Trappens samlede højde langs søjlen (mm) — også søjlerørets længde og dermed panelets højde ved udrulning.

Søjle-radius — Søjle-radius

Radius på det centrale søjlerør (mm). Udrullet bliver rør-omkredsen 2π × søjle-radius til panelets bredde, og trinnenes inderkant sidder her.

Trin-radius — Trin-radius (ydre)

Afstand fra søjlecentrum til trinnets yderkant (mm). Trin-pladens radiale længde = trin-radius − søjle-radius.

Antal trin — Antal trin

Hvor mange ens trin-plader der fordeles op ad søjlen.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Udvikl søjlerøret som et rektangel: bredden = 2π × søjle-radius (udrullet omkreds), højden = trappens højde — parallel-linje-udrulning af cylinderen.
2. 02Find trin-pladens mål: radial længde = trin-radius − søjle-radius, og dybde ≈ trin-radius × 0,5; aftegn én trinflade som rektangel.
3. 03Aftegn de øvrige ens trin-plader (samme rektangel) — én pr. trin.
4. 04Skær søjle-rektanglet ud, rul det til røret og luk sømmen langs limflappen.
5. 05Skær trin-pladerne ud, fordel dem jævnt i højden og drej hvert trin lidt videre rundt om søjlen til en jævn spiral.
6. 06Fastgør hver trin-plade til søjlen ved den korte inderkant og kontrollér at trinnene står vandret.

Trinnene skal stige lige meget pr. trin (højde ÷ antal trin) og dreje lige meget pr. trin, ellers bliver spiralen ujævn. Marker delepunkterne på søjlen før montering, og kontrollér med vaterpas at hvert trin er vandret.

• ·Bærende trapper er omfattet af EN 1090.
• ·BR18: stigning højst 180 mm på fælles adgangsveje, grunden mindst 250 mm i boliger (280 mm i kontor/institution) — byggetilladelsens konkrete krav går forud.
• ·Pladearbejdet er søjlerøret (udrullet) + ens flade trinplader; illustration uden DXF-udfoldning.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

10 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI, ikke statik. En spiraltrappe med udkragede trin båret af én central søjle er et bærende system: hvert trin er en udkragning, og søjlen er vrid- og bøjningsbelastet. Trinpladens tykkelse, nedbøjning, søjlens knæk og hele konstruktionen skal dimensioneres efter EN 1993 (stål) og udføres efter EN 1090 — det er ikke regnet her.
• Samlingen mellem trin og søjle bærer HELE lasten og er ikke tegnet eller dimensioneret. Om trinnet svejses på en krave, skydes på en muffe eller boltes gennem en flange er en konstruktionsdetalje der skal beregnes af en konstruktør.
• Rækværk, håndliste, værn og frihøjde er ikke dækket. En trappe er en faldsikret bygningsdel — værn og håndliste skal udføres efter BR18 og (for industritrapper) EN ISO 14122-3, og de er ikke en del af denne tegning.
• Trin- og grund-målene tjekkes mod BR18 §57 som en VEJLEDNING, ikke en godkendelse. En vindeltrappe har egne regler for fri bredde og grund i ganglinjen, og den lokale byggesagsbehandling afgør om trappen må bruges som adgangsvej. Sekundære/interne trapper har lempeligere krav.
• Godstykkelsen gælder både trin og søjle. I praksis er trinnene ofte tykkere (tårnplade, dupleks) af hensyn til nedbøjning og skridsikkerhed, og søjlerøret vælges efter statik. Trinnenes skridsikring og afvanding er ikke tegnet.
• Konturen i mønstret og i DXF'en er NOMINEL. Snitbredden er ikke trukket fra: uden kerf-kompensation bliver hvert trin én snitbredde for lille og trinhullet én snitbredde for stort. Ved plasma i tyk plade er det flere millimeter — nok til at trinnet ikke passer over søjlen.
• Søjlens over- og underkant er skåret vinkelret; fodplade, topafslutning og en eventuel opdeling af en høj søjle i flere valsede skud med rundsømme er ikke tegnet. Er søjlen længere end en plade kan valse i ét stykke, siger figuren det som en oplysning.