Tank og beholder

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En vandret trykbeholder: et cylindrisk kappe-rør lukket i hver ende af en buet bund. Modellen viser en glat tank med to udadbuede ender.

Tankbygning og apparatbyg — fx trykluft-, vand- og procesbeholdere. Som øvelse demonstrerer den en sammensat del, hvor en cylinder og to kupler udvikles hver for sig og samles.

Smed, industritekniker, skibsmontør og procesoperatør — tank- og apparatbyg; teknisk isolatør kapsler tanken udenom.

Stål eller rustfri kappeplade 2–8 mm (1.4404 i fødevarer/klor-CIP); kuplede ender presses. Isoleringskappe udenom: alu/rustfri 0,5–1,0 mm.

Kilde: Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4. Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Yderkappe: src/lib/sortiment.ts (pladekappe alu/alu-zink/rustfri 0,5–1,0 mm) + src/lib/calculations.ts (overlæg, «Faglig Regning», BAI 2024).

Diameter — Kappe-diameter

Cylinderens udvendige diameter i mm. Bestemmer både kappens omkreds (π·diameter) og bundenes radius.

Cylinderlængde — Kappelængde

Den lige del af kappen i mm, målt mellem de to bunde. Bliver højden på kappe-rektanglet når kappen rulles ud.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn kappen som ét rektangel (parallel-linje): bredden = π·diameter (den udrullede omkreds), højden = cylinderlængden.
2. 02Del rektanglets bredde i 12 lige store felter og træk lodrette stationslinjer — de bliver valse-/rulle-linjer. Læg en smal limflap langs den ene lodrette søm.
3. 03Udvikl hver bund som en halvkugle i gore-blade (appelsinbåde): del kuglefladen i 12 ens, spidse blade.
4. 04For hvert gore-blad afsættes meridianbuen (R·90°) som lodret midterlinje med stationer; i hver station måles bladets halve bredde ud til begge sider og forbindes til et symmetrisk blad. Alle 12 blade er ens.
5. 05Skær 12 blade til hver ende, buk hvert blad let skålformet og lim bladene kant-mod-kant til to halvkugle-bunde.
6. 06Rul kappe-rektanglet til et rør om stationslinjerne og lim sømmen langs flappen.
7. 07Sæt en bund i hver ende af kappen og lim hele vejen rundt.

Gore-bladene er en buildbar tilnærmelse til den buede bund — let at samle i pap og plade. Placér kappens lodrette søm væk fra, hvor delen belastes, og pas de to bunde nøje til kappens omkreds, så samlingen lukker tæt.

• ·Denne tank er ATMOSFÆRISK. Trykbærende beholdere over klassegrænsen er certificeret udstyr efter PED/EN 13445 — geometrien her er ikke en trykberegning.
• ·Cylinderkappen udrulles rent (parallel-linje), men de kuplede ender kan ikke foldes ud (Theorema Egregium) — de presses eller petal-svejses.
• ·På en LIGGENDE tank: sømmen må aldrig ligge kl. 6 (bundfald og kondens samler sig der); default klokken 12.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

38 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren beskriver en ATMOSFÆRISK tank. Den er ikke trykbærende og må ikke bruges til at dimensionere en trykbeholder — beholdere over PED 2014/68/EU's klassegrænser er certificeret udstyr og skal beregnes efter EN 13445.
• Brændstoftanke til vejgående køretøjer er typegodkendt udstyr (ECE R34 / ADR) og må ikke fremstilles efter denne figur.
• Sadel- og understøtningstallene (A ≤ 0,2·L, slidplade θ + 12°, b ≥ 1,56·√(R·t)) er VEJLEDENDE og skal verificeres mod EN 13445-3 kap. 16 eller ASME VIII App. G før de bruges som krav.
• Hygiejne-reglerne følger EHEDG's principper (fald ≥ 3°, R ≥ 3 mm, dead leg ≤ 2·d_i, Ra ≤ 0,8 µm). De erstatter ikke en godkendelse efter forordning (EF) 1935/2004 eller en HACCP-vurdering.
• Den lige kant h₁ på en kuplet ende er et INDTASTET mål. Slå den op i DIN 28011 hhv. DIN 28013 for din diameter og tykkelse — værktøjet opfinder den ikke.
• Tykkelsen efter presning af en kuplet ende er ikke pladetykkelsen: materialet tyndes 10–20 % i knækket. Styrke- og vægtberegninger skal bruge den pressede tykkelse.