Prüfung und Beschilderung

Skiltet på et stillads er den hurtigste sikkerhedskontrol, du laver på pladsen. Et grønt skilt fortæller, at stilladset er færdigopstillet, efterset og klar til brug — et rødt skilt betyder fingrene væk. Lærer du at læse skiltet rigtigt og forstår, hvad eftersynet dækker, hvem der må frigive, og hvordan det dokumenteres, undgår du både nedstyrtning og overbelastning.

Stilladser, der er højere end 2 m, skal forsynes med et skilt ved opgangs- og adgangsvejene. Skiltet placeres, hvor folk går op på stilladset, så ingen kan tage det i brug uden at have set det. På større stilladser med flere opgange skal hver adgangsvej være skiltet.

Formålet er enkelt: brugeren skal kunne aflæse, om stilladset er driftsklart, og hvad det er bygget til at bære — før der trædes op på dækket.

Skiltet samler de oplysninger, du har brug for til at vurdere, om stilladset passer til din opgave. Lastklasserne stammer fra stilladsstandarden EN 12811, og indholdet på skiltet omfatter typisk:

Lastklassen er ikke til pynt. Overbelaster du et dæk med tunge materialer, kan det svigte — også selvom stilladset står helt stille. Er et sammenhængende stillads opbygget med flere lastklasser, gælder som udgangspunkt den laveste, medmindre afsnittene er fysisk adskilt med hver sin opgang. Er du i tvivl om, hvor meget der må læsses op, så spørg opstillerfirmaet i stedet for at gætte.

Farven på skiltet er den hurtige besked om, hvorvidt stilladset må bruges. Det er fast praksis jf. AT-vejledning, hvor skiltet skal være udformet med en farve, der tydeligt viser, om stilladset er klar:

• Grønt skilt = stilladset er klar til brug og godkendt. Det er færdigopstillet, efterset og frigivet.
• Rødt skilt ("adgang forbudt") = stilladset er ikke driftsklart. Det er typisk under op- eller nedtagning eller midt i en ændring, og det må ikke benyttes.

Et stillads kan se fuldstændig færdigt ud og alligevel være rødt. Mangler det fx en enkelt forankring, et rækværk eller et dæk, er det stadig ikke sikkert at gå op på — uanset hvor solidt det virker.

Skifter et grønt stillads status — fordi nogen flytter et rækværk, fjerner et dæk eller ændrer i konstruktionen — skal det grønne skilt fjernes, og stilladset markeres som rødt, indtil ændringen er udført korrekt og efterset på ny. De dele, der ikke må bruges, skal samtidig afspærres med stilladsmateriel eller lignende holdbart og fastgjort materiel.

Nogle gange er kun en del af et stillads færdigt eller sikkert. Så gælder:

• Det færdige, efterséte afsnit kan frigives (grønt) med sin egen opgang, mens det ikke-færdige afsnit holdes rødt og fysisk afspærres, så ingen ved en fejl går derover.
• Afspærringen skal være holdbar og fastgjort — ikke bare et løst bånd, der let flyttes.
• Ved flere adgangsveje skal skiltningen være entydig ved hver opgang, så et rødt afsnit ikke kan nås via en grøn opgang.

Frigivelsen (grønt skilt) og eftersynet skal udføres af en sagkyndig/kompetent person — altså en person, der i kraft af uddannelse, erfaring og kendskab til det konkrete system er i stand til at bedømme, om stilladset er sikkert. I praksis:

• For stillads over 3 m er opstilling, ændring og frigivelse knyttet til den AT-godkendte stilladsuddannelse (AMU), jf. BEK nr. 1978 af 27/10/2021, bilag 11.
• Personen skal kende leverandørens brugsanvisning og standardblad for netop det system, der er rejst.
• Det er den sagkyndige, der påtegner eftersynet på skiltet og i eftersynsjournalen.

Eftersyn er det, der ligger bag den grønne farve. Et stillads efterses:

1. Før ibrugtagning — når det er færdigopstillet, og inden nogen tager det i brug.
2. Efter forhold der kan påvirke sikkerheden — for eksempel storm, påkørsel eller en ændring af stilladset.

Der er altså ikke et fast antal dage mellem rutine-eftersyn i de danske regler. I stedet er det hændelser, der udløser et nyt eftersyn. Har det blæst kraftigt om natten, er en gaffeltruck stødt ind i en ramme, eller har nogen pillet ved opbygningen, skal stilladset efterses igen — og det skal stå rødt, indtil eftersynet er gennemført og fejl rettet.

Mange virksomheder fastsætter i deres eget kvalitetssikrings-/KS-system et internt eftersynsinterval (fx et fast periodisk tjek) oven i de hændelsesudløste eftersyn. Det er god praksis, men fritager ikke for eftersyn efter storm, påkørsel eller ændring.