Kantprofil — freies Biegeprofil im Feinblech
Murkroner, vandbrætter, fodblik og rendekasser: 2–8 stykker med knæk imellem, drevet af båndbredde og løbende meter.
Wie genau ist die Abwicklung?
Die Fläche ist abwickelbar, und die Abwicklung ist in geschlossener Form gerechnet. Wird das Teil nach der Zeichnung geschnitten, passt es — die gesamte Unsicherheit steckt im K-Faktor, und der gehört dem Werkstoff und der Maschine, nicht der Geometrie.
Die Maße werden eingegeben als: Außenmaße. Die Abwicklung selbst wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — bei Ø800 in 3 mm Blech beträgt der Unterschied zwischen Innen- und Außenmaß 18,8 mm in der abgewickelten Breite, und dann trifft die Naht nicht.
Fachsprache der Biegetechnik
Die Wörter und Formeln, die das Handwerk für eine Abwicklung benutzt. Die Symbole sind in ganz Discebo dieselben: α ist der Biegewinkel in Grad, R der innere Biegeradius, t die Blechdicke und K der K-Faktor — alles in Millimetern.
- Abwicklung
- Die Oberfläche des Teils flach ausgelegt als eine zusammenhängende Schnittkontur — so, wie das Blech VOR dem Biegen oder Runden aussieht. Nur eine abwickelbare Fläche lässt sich exakt abwickeln; eine doppelt gekrümmte Fläche kann nicht flach gelegt werden, ohne den Werkstoff zu strecken.
- Gestreckte Länge
- Die flache Länge, in der das Teil zugeschnitten werden muss, damit die Maße nach dem Biegen stimmen. Sie ergibt sich entweder aus der Summe der Außenmaße abzüglich der Biegeverkürzungen oder aus der Summe der flachen Schenkel zuzüglich der Biegezugaben — beide Wege müssen dieselbe Zahl liefern.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Biegezugabe
- Die Werkstofflänge, die im Biegebogen selbst steckt, gemessen entlang der neutralen Faser. Die Biegezugabe ist immer positiv und wird zu den flachen Schenkeln addiert.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Biegeverkürzung (Biegeabzug)
- Der Betrag, der von der Summe der Außenmaße abgezogen wird, weil die beiden Außenmaße die Ecke zusammen doppelt zählen. Hier wird die Biegeverkürzung POSITIV gerechnet und abgezogen; DIN 6935 schreibt dieselbe Größe als Ausgleichswert v mit umgekehrtem Vorzeichen.BD = 2 · OSSB − BA
- Rücksprung des Außenmaßes (outside setback)
- Der Abstand vom theoretischen äußeren Eckpunkt bis dorthin, wo der Bogen beginnt. Über 90° wird tan(α/2) nach DIN 6935 auf höchstens 1 begrenzt, damit der Wert gegen 180° nicht explodiert.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Ausgleichswert v nach DIN 6935
- Die Schreibweise der Norm für denselben Eckverlust: die gestreckte Länge ist a + b + v, wobei v negativ ist. Unsere Biegeverkürzung ist also dieselbe Größe mit umgekehrtem Vorzeichen — dreh nie die eine ohne die andere.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-Faktor
- Die Lage der neutralen Faser im Blech, angegeben als Bruchteil der Blechdicke. DIN 6935 schreibt den Korrekturfaktor k, der für die neutrale Linie in der Form (R + t·k/2) gilt; die amerikanische CAD-Konvention schreibt (R + K·t), also ist K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutrale Faser
- Die Schicht im Blech, die beim Biegen weder gestreckt noch gestaucht wird. Die Abwicklung wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — deshalb macht es einen Unterschied, ob die Maße auf der Zeichnung Innen- oder Außenmaße sind.
- Biegewinkel
- Der Winkel, um den der Werkstoff gedreht wird — nicht der Winkel zwischen den Schenkeln. Der Biegewinkel ist 180° minus dem Öffnungswinkel: eine rechtwinklige Ecke hat 90°, ein Falz 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Innerer Biegeradius
- Der Radius auf der Innenseite des Bogens. Er wird vom Werkzeug und vom Werkstoff bestimmt, nicht von der Zeichnung — ein zu kleiner Radius reißt das Teil in der Außenfaser.
- Plattendicke
- Die Dicke des Werkstoffs. Sie steckt in jeder einzelnen Biegezugabe — ein Blech, das 0,2 mm dicker geliefert wurde als bestellt, verschiebt die gestreckte Länge an jedem Bogen.
- Biegelinie
- Die Linie auf der Abwicklung, an der das Teil gebogen wird. Sie wird mitgezeichnet, aber nie durchgeschnitten — in einer Laserdatei liegt sie deshalb auf einem eigenen Layer.
- Probebiegung
- Ein Streifen mit bekannter Rohlänge, gebogen im Werkstoff und im Werkzeug der späteren Produktion. Misst man danach die beiden Außenschenkel, lassen sich Biegeverkürzung und K-Faktor zurückrechnen. Die eigene, gemessene Biegetabelle der Maschine schlägt jede Tabelle.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 gilt nur für das Kaltbiegen von Flacherzeugnissen aus Baustahl. Nichtrostender Stahl, Aluminium, Kupfer, Messing und Titanzink sind nicht erfasst — dort sind die Formeln eine Extrapolation, und eine Probebiegung im richtigen Werkstoff entscheidet.
Die Maße, die du eingibst
23 Felder. Die Startwerte gehören der Figur selbst — sie stehen an einer Stelle im Code, damit Werkzeug, Teilen-Link und Rauchtest sich nie darüber uneinig werden können, was «Standard» ist.
| Maß in mm | Intervall | Standard | Erklärung |
|---|---|---|---|
| Tværsnittets stykker (fra forkant mod bagkant)segmenter | 4 Felder pro Zeile · max. 8 Zeilen | 3 Zeilen (max. 8) | Læs profilet som du tegner det: første stykke er den frie forkant. Knækket i en række er knækket FØR stykket — første rækkes knæk bruges derfor ikke. |
| Underlagets faldTreiberunderlagsfald | 0–45 ° · Schrittweite 0,5 | 0 ° | Korrigerer knækvinklerne, så «lodret» bliver lodret i verden — ikke i forhold til underlaget. |
| Wanddicket | 0,4–4 mm · Schrittweite 0,05 | 0,7 mm | — |
| Blikmaterialeblikmateriale | Som konteksten (motorens materialevalg) · Titanzink (tagzink) · Aluminium · Varmforzinket stålplade · Sort stål (males) · Kupfer · Rustfrit 1.4301/1.4404 | Som konteksten (motorens materialevalg) | Styrer dilatation, kontaktkorrosion og materialets egne bearbejdningsforbehold. |
| Forkant (fri kant, forrest)forkant | Skarp klippekant · Enkelt ombuk · Dobbelt ombuk · Rullet sikke · Stående fals / opkant | Enkelt ombuk | — |
| Forkantens højdebedingtforkant_h | 3–60 mm · Schrittweite 1 | 15 mm | — |
| Bagkant (fri kant, bagest)bagkant | Skarp klippekant · Enkelt ombuk · Dobbelt ombuk · Rullet sikke · Stående fals / opkant | Skarp klippekant | — |
| Bagkantens højdebedingtbagkant_h | 3–60 mm · Schrittweite 1 | 15 mm | — |
| Båndbredde (fra leverandørens datablad)Treiberbaandbredde | 100–1.500 mm · Schrittweite 10 | 670 mm | Titanzink og kobber købes i bånd. Bredden kan ikke gættes — den står på databladet. |
| Emnelængdeemnelaengde | 100–6.000 mm · Schrittweite 50 | 2.000 mm | — |
| Strækning der skal dækkesTreiberstraekning_m | 0,5–500 m · Schrittweite 0,5 | 12 m | — |
| Overlæg pr. samlingoverlaeg | 0–200 mm · Schrittweite 5 | 30 mm | — |
| Samling i strækningensamling | Overlæg, nittet (fast) · Overlæg, klemt (glidende) · Stående fals · Løst dilatationsstykke | Overlæg, klemt (glidende) | — |
| Hvis profilet er bredere end båndetdeling | Ét stykke (giv fejl) · Del automatisk med længdesøm | Ét stykke (giv fejl) | — |
| Gering — hjørnets planvinkel (0 = lige snit)gering | 0–180 ° · Schrittweite 5 | 0 ° | — |
| Fald i længderetningenfald_promille | 0–50 ‰ · Schrittweite 1 | 0 ‰ | — |
| Profilet fører vandvandfoerende | ein / aus | aus | — |
| Arbejdstemperatur ved bukningarbejdstemperatur | -10–40 °C · Schrittweite 1 | 15 °C | Titanzink må ikke bearbejdes under ca. 10 °C. |
| Materiale OPSTRØMS i afvandingenopstroems | Ingenting ovenfor · Kupfer · Blei · Titanzink · Aluminium · Edelstahl · Ubehandlet stål · Tagpap / bitumen | Ingenting ovenfor | Kobber der drypper ned på zink eller aluminium æder blikket igennem. |
Erweiterte Felder
Standardmäßig ausgeblendet — sie haben einen sinnvollen Vorgabewert, und die meisten Teile brauchen sie nicht.
| Maß in mm | Intervall | Standard | Erklärung |
|---|---|---|---|
| Bukkeradius (0 = materialets mindste)bukkeradius | 0–20 mm · Schrittweite 0,1 | 0 mm | — |
| K-faktor (0 = auto)k_faktor | 0–0,5 · Schrittweite 0,005 | 0 | Maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel. 0 = DIN 6935-forslaget. |
| Overlæg i længdesømmenbedingtdel_overlaeg | 20–150 mm · Schrittweite 5 | 40 mm | — |
| Temperaturspænd til dilatationtemperaturspaend | 40–120 K · Schrittweite 5 | 100 K | −20 → +80 °C overfladetemperatur = 100 K. |
Fertige Vorlagen
Eine Vorlage setzt alle Maße auf einmal. Der Name ist oft das Wort, unter dem das Teil in der Werkstatt läuft — die Suche in der Bibliothek kennt sie alle.
Murkrone (afdækning af muret gesims)
380 mm dækflade med 3° fald, ombuk for og bag — titanzink 0,7 mm
Auch genannt: murkrone · murafdækning · gesimsinddækning · murkappe · coping
Vandbræt (sålbænksinddækning)
200 mm bræt med 5° fald udad, opkant bag karmen
Auch genannt: vandbræt · vandbrædt · sålbænk · sålbænksinddækning · vinduesbundstykke
Fodblik (sokkelinddækning)
Opkant bag puds, vandret vange, drypnæse forrest
Auch genannt: fodblik · sokkelblik · sokkelinddækning · fodinddækning
Tagfodsblik (25° tag)
Ligger på underlaget med 25° fald — knækkene bliver 115°, ikke 90°
Auch genannt: tagfodsblik · tagfodsbeslag · dryppladeblik · underbeslag · rendejernsblik
Kantafslutning (fladt tag)
Opkant på pappen, dækflade, facadeforkant og vandnæse ind under
Auch genannt: kantafslutning · Dachkante · kantprofil · sternkappe · tagkantprofil
Klemskinne
Lodret klemflade mod væg med afvisende næse i 135°
Auch genannt: klemskinne · klemliste · afdækningsskinne · membranklemme
Vindskedeinddækning
Tre frie vinkler — facadeside, overside og tagside
Auch genannt: vindskede · vindskedeinddækning · gavlinddækning · rakekappe
Vinduesindfatning (lysningsinddækning)
Opkant i falsen, lysningsflade og forkant
Auch genannt: vinduesindfatning · lysningsinddækning · smigindfatning · karminddækning
Opkantprofil (attika/brystning)
Fodflig på taget, høj opkant og overkant udad
Auch genannt: opkantprofil · attikaprofil · brystningsprofil · opkant
Rygningskappe (30° tag)
To skæg over rygningen — knækket er 60°, ikke 90°
Auch genannt: rygningskappe · rygningsinddækning · Kipp · kipkappe · rygningsblik
Skotrende — tværsnit (25° tagflader)
Knækket er 2 × 17,388° = 34,775°, ikke 180 − 2·25 = 130°
Auch genannt: skotrende · skotrendeblik · valley · kilrende · renderyg
Rendekasse (skjult tagrende)
U-formet kasse: udvendig vange, bund, bagvange og bagflig
Auch genannt: rendekasse · skjult rende · kasserende · indbygget tagrende · box gutter
Vandnæse (drypkant)
Fastgørelsesflig, forkant og 45° afvisende næse
Auch genannt: vandnæse · drypnæse · drypkant · dryplist · afdrypningsprofil
Vorbehalt
Lies sie, bevor das Teil geschnitten wird. Sie stehen hier, weil sie sich nicht wegrechnen lassen — nicht als Jura, sondern als Handwerk.
- Udfoldningen er EKSAKT — en kæde har ingen geometrisk tilnærmelse. Hele usikkerheden ligger i K-faktoren, og den er materialets, ikke geometriens. Lav altid en prøvebuk på det parti der skal bruges.
- DIN 6935 dækker KUN konstruktionsstål. For titanzink, kobber, aluminium og rustfrit er K-faktoren ekstrapolation — maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel.
- Båndbredden er et INPUT fra leverandørens datablad. Værktøjet foreslår aldrig en handelsbredde; titanzink og kobber leveres i faste båndbredder der skal slås op.
- Dilatationsafstanden 8–15 m gælder titanzink og er vejledende værkstedspraksis. Den afhænger af profil, fastgørelse og eksponering og skal verificeres mod leverandørens montagevejledning.
- Fastgørelse, vindlast og forankring er IKKE dækket. En kantafslutning på et fladt tag er et vindudsat bygningsdel og skal dimensioneres efter EN 1991-1-4 og tagdækningens egne anvisninger.
- Geringssnittet leveres som afsætningstabel og 1:1-detalje, ikke i skærefilen: blanketten fra kæde-udfoldningen er retvinklet.
- Brandkrav, akustik og inddækningens tæthed mod den øvrige klimaskærm er uden for figurens område.