Overstrømsbeskyttelse

Overstrøm dækker to forskellige fænomener: overbelastning (en for stor, men ikke voldsom strøm gennem en ellers fejlfri kreds) og kortslutning (en meget stor strøm pga. en fejlforbindelse med lav impedans). Begge skal afbrydes, før lederen tager skade.

Beskyttelsesudstyrets mærkestrøm skal koordineres med lederens belastningsevne, så lederen ikke overophedes. Sammenhængen mellem dimensioneringsstrøm, mærkestrøm og belastningsevne er fastsat i DS/HD 60364-4-43 — værdierne slås op dér.

Ved kortslutning skal udstyret afbryde, før lederen når en kritisk temperatur. Det stiller krav til både brydeevne (udstyret skal kunne afbryde den forventede kortslutningsstrøm) og til den energi (I²t), lederen udsættes for indtil udkobling.

Automatsikringer har en termisk del (mod overbelastning) og en magnetisk del (mod kortslutning). Karakteristikken beskriver, hvor hurtigt den magnetiske udløsning sker i forhold til mærkestrømmen:

• 01B — udløser ved relativt lav overstrøm; typisk til almindelige bolig- og lysgrupper.
• 02C — tåler højere kortvarig indkoblingsstrøm; ofte til grupper med motorer eller mange elektroniske forsyninger.
• 03D — til laster med kraftige indkoblingsstød.

Eksempel: En 16 A C-sikring udløser magnetisk et sted mellem 5 · 16 = 80 A og 10 · 16 = 160 A. Til at eftervise garanteret udkobling ved fejl regnes med den øvre grænse (160 A). (Kilde: DS/EN 60898-1.)

Overbelastningsbeskyttelsen skal koordineres med lederen efter de to uligheder IB ≤ In ≤ Iz og I2 ≤ 1,45 · Iz (se artiklen om kabeltværsnit). Sikringens mærkestrøm må ikke overstige lederens belastningsevne. (Kilde: DS/HD 60364-4-43.)