Verifikation & afprøvning
Sådan verificerer du at isolationen holder tæt
Isolationsmodstandsmålingen viser, om der er svækkelser eller fejl i isoleringen mellem ledere og mod jord. Den er en fast del af afprøvningen og skal udføres med installationen frakoblet last.
Målingen foretages uden spænding og med forbrugsstederne frakoblet. Er lasten ikke afbrudt, måler du på apparaterne i stedet for på selve installationen, og resultatet bliver misvisende.
Prøvespændingen er en jævnspænding, der kan ødelægge elektronik (LED-drivere, dimmere, styringer, overspændingsbeskyttelse). Frakobl eller kortslut sådant udstyr, inden du måler, så det ikke tager skade og ikke trækker måleresultatet ned.
For almindelige installationer med nominel spænding op til 500 V (fx 230/400 V) måles med 500 V DC ifølge tabel 6.1. Vælg prøvespændingen på isolationstesteren, inden du starter.
Mål isolationsmodstanden mellem faserne indbyrdes og mellem fase og nul. En lav værdi her afslører fugt, klemte kabler eller fejl i samlinger.
Mål derefter mellem hver aktiv leder og beskyttelseslederen (PE). Det er denne måling, der afslører isolationsfejl, som kan give farlig berøringsspænding på udsatte dele.
Isolationsmodstanden skal være mindst 1 MΩ pr. kredsløb (tabel 6.1). Kravet er skærpet i forhold til tidligere 0,5 MΩ. Ligger en kreds under grænsen, skal fejlen findes og udbedres, før anlægget sættes under spænding.
Værdier lige over grænsen kan varsle begyndende fugt- eller isolationsproblemer — undersøg dem.
Skriv den målte isolationsmodstand pr. kredsløb i verifikationsrapporten sammen med prøvespænding og dato. Målingerne er en del af den lovpligtige dokumentation for verifikationen.
Bygget efter DS/HD 60364-6, tabel 6.1 (elsikkerhed.dk/krav-til-verifikation).