DS 428 — Ventilation og brand

DS 428 er den danske standard, der fastlægger de brandtekniske krav ved ventilationsanlæg i bygninger. Den fulde titel er "Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg". Den nuværende udgave er DS 428:2019 — fjerde generation — som afløste DS 428:2011 og DS 428-3:2009. AMU-kompendiet Teknisk brandisolering — Ventilationskanaler (Preben Kristensen, Undervisningsministeriet 2011), fundamentet for denne artikel, beskriver overgangen fra den gamle DS 428 og indfasningen af de europæiske brandklasser [AMU-kompendiet s. 4-5].

Hvor DS 452 dækker termisk isolering (energi, varmetab), er DS 428 dens parallel på brandområdet. De to standarder gælder ofte samtidig for samme kanal.

DS 428 er et lovkrav. Sætter du ventilations-brandisolering forkert op, eller bruger et produkt som ikke er certificeret efter standarden, er installationen i juridisk forstand ulovlig — og du har et personligt juridisk ansvar for både at udføre arbejdet lovligt og anmelde ulovlige installationer hos andre [AMU-kompendiet s. 4].

Hvem afgør lovlighed? I praksis den tekniske forvaltning i kommunen sammen med brandinspektøren. Den uafhængige DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) er en Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed med stor indflydelse — DBI tester produkter og vejleder om regler. Tilsidesætter du DBI's og Dansk Standards vejledning, er installationen i princippet ulovlig [AMU-kompendiet s. 5].

Som GF2-elev skal du kunne læse projektmaterialet, forstå de brandtekniske betegnelser, og udføre montagen præcis som det testede system foreskriver. Få millimeters afvigelse eller et skift af produkt undervejs kan koste brandgodkendelsen.

DS 428 dækker: Alle nye ventilationsanlæg i ikke-små bygninger — etageboliger, kontorer, butikker, skoler, hospitaler, plejehjem, industri, lagre, restauranter. Både mekanisk og naturlig ventilation [AMU s. 4]. Standarden omfatter kanalsystemer, branddæmpere, gennemføringer, opstilling af aggregater og ventilatorer, samt røgventilation (i samspil med DBI vejledning 27).

DS 428 dækker IKKE:

• Røgventilation som primær brandstrategi — det ligger i DBI vejledning 27 / DS/EN 12101
• Termisk isolering — det er DS 452 (gælder ofte samtidig)
• Bygningskonstruktioner — det er BR18
• Enfamiliehuse med simpel udsugning (boligemhætte, toiletudsugning) — kan undtages [AMU s. 24]
• Køleanlæg med eksplosionsfarlige fyldninger — kræver særskilt vurdering [AMU s. 22]
• Procesindustriventilation (ATEX, eksplosion) — egne regler

For luftmængder, energi og dimensionering gælder DS 447 — Norm for mekaniske ventilationsanlæg.

BR18 opdeler bygninger i brandsektioner (typisk EI 60-120 — store enheder som en hel bolig eller etage) og brandceller (typisk EI 30-60 — mindre enheder som enkeltrum). Disse adskillelser giver flugtvejene tid: når en brand bryder ud, skal væggene, gulve, lofter, døre og gennemføringer holde branden inde længe nok til at alle kommer ud.

Problemet med ventilation: En kanal er et stort hul der gennembryder mange sektioner og celler. Uden behandling kan brand og varm røg pumpes med op til 10 m/s fra kælderen til alle etager, fra én bolig til naboen.

DS 428's hovedprincip:

Ventilationsanlægget må ikke forringe bygningens opdeling i brandsektioner og brandceller.

Hvor kanalen krydser en brandadskillelse, skal der træffes brandtekniske foranstaltninger, så krydsningen er mindst lige så brandmodstandsdygtig som væggen den passerer. Krydser kanalen en EI 60-væg, skal gennemføringen og kanalens videreførelse også være EI 60. Det er denne enkle logik, der driver alle de detaljerede regler i DS 428.

DS 428 giver isolatøren og rådgiveren fire grundlæggende værktøjer til at løse problemet. Hvert værktøj har sit anvendelsesområde, og typisk kombineres flere af dem i samme installation:

1. Brandisolering af kanaler — kanalen "pakkes ind" i en testet, certificeret brandisolering, så hele kanalen i sig selv opnår en bestemt EI-klasse (EI 30, EI 60, EI 90 eller EI 120). Bruges når en lang kanalstrækning passerer flere brandsektioner, eller når kanalen hænger udvendigt på en flugtvej og skal beskytte denne. Klassen vælges af projekterende ingeniør på grundlag af bygningens anvendelseskategori og brandstrategi.

2. Branddæmpere (automatiske spjæld) — i selve gennemføringen monteres et spjæld, der under normal drift står åbent, men automatisk lukker ved brand. Spjældet kan udløses termisk (smelter ved ca. 70 °C), elektrisk (signal fra centralanlæg) eller differentielt (røgsensor). Når spjældet er lukket, fungerer det som en brandsektionsadskillelse i sig selv. Bruges når kanalen er ubrandisoleret men krydser en sektion — typisk i installationsskakte og ved tilslutninger til rumarmaturer [AMU-kompendiet s. 11-13].

3. Brandtætning ved gennemføringer — selve hullet i væggen eller etageadskillelsen, hvor kanalen passerer, lukkes med et testet brandtætningsprodukt: stenuld-batts kombineret med brandfuge, brandmørtel, brandmanchet eller speciel brandhæmmende vandglas-klæber. Sikrer at der ikke kan slippe brand eller røg gennem spalten mellem kanalen og væggen [AMU-kompendiet s. 25-27].

4. Røgventilation og kontrolleret røgudluftning — i stedet for at lukke alt, kan man kontrollere røgen ved aktivt at suge den ud via dedikerede røgudluftningskanaler. Dette kaldes et røgventileret system. Det er en helt anden strategi end de tre andre værktøjer, og kræver typisk særlige ventilatorer, røgevakueringsspjæld (RES) og branddimensionerede kanaler. Røgventilation reducerer behovet for branddæmpere men øger kravet til kanalens brandisolering [AMU-kompendiet s. 14].

I praksis kombineres typisk værktøj 1 (brandisolering) + værktøj 3 (brandtætning) på de fleste kanalstrækninger, suppleret med værktøj 2 (branddæmper) hvor relevant. Værktøj 4 (røgventilation) er en projektafgørelse, der træffes tidligt af brandrådgiveren.

Brandklassen består af bogstaver (kriterier) + tal (minutter). Klassifikationsstandarden er EN 13501-3 for kanaler og spjæld. De vigtigste kriterier:

• R — Bæreevne (kun bærende konstruktioner)
• E — Integritet. Kanalen forbliver tæt — ingen flammer eller varme gasser passerer [AMU-kompendiet s. 5-6]
• I — Isolation. Overfladen på den ueksponerede side må højst stige 140 °C i middel, 180 °C på enkeltpunkt [AMU-kompendiet s. 9]
• S — Røgtæthed (Smoke) ved omgivelses­temperatur — krav til spjæld [AMU s. 6, 12]
• Sjældnere: W (stråling), M (mekanisk), C (selvslukkende), G (skorstensbrand), K (brandbeskyttelses­evne)

Talværdien angiver minutter: 15, 30, 60, 90 eller 120. I praksis bruges 30-120 min [AMU s. 7].

Anvendelseskategori tilføjes i parentes: ho (horisontal), ve (vertikal), i↔o (brand indefra OG udefra — krævet i Danmark) [AMU s. 7].

DS 428 bruger EN 1366-1 som testmetode siden 2009 (afløser for NT Fire 034). Danmark kræver "kanal B"-test, dvs. brand både indvendigt og udvendigt — det er "i↔o" i klassifikationen.

Den danske standardklasse er:

EI 30/E 60 (ve ho i↔o) A2-s1,d0

Det vil sige: 30 min for både E og I, derefter 30 min mere kun E. A2-s1,d0 = ubrændbart med begrænset røg, ingen brændende dråber.

Materialeklassen (EN 13501-1) skrives bagefter EI-klassen:

• A1 = fuldt ubrændbart (stenuld/glasuld uden bindemiddel)
• A2-s1,d0 = ubrændbart, ringe røg, ingen dråber (standard for færdige mineralulds-brandprodukter)
• B-s1,d0 = meget begrænset brandbidrag (brandhæmmede skum)
• E = antændeligt (almindelig PUR)
• F = ikke testet

Til brandisolering kræves næsten altid A2-s1,d0 eller A1 [AMU s. 7-8].