Cellegummi

Cellegummi er et lukkecellet, fleksibelt skum fremstillet af syntetisk gummi. Materialet kaldes på engelsk FEF (Flexible Elastomeric Foam) og standardiseres efter EN 14304 [iteh.ai EN 14304:2015]. AMU-kompendiet beskriver det som "fremstillet af ca. 40 forskellige kemiske dele og grundstoffer i et gummi materiale, der gennem varmepåvirkning, er opskummet til en blød isolerende membran, der kendetegnes på de helt lukkede celler" [Cellegummi slanger.pdf s.3].

To gummi-typer dominerer:

• NBR (Nitrile Butadiene Rubber, nitrilgummi) — basis i den klassiske sorte Armaflex AF og Kaiflex KKplus. God til indendørs køle­installationer ved temperaturer −50 °C til +110 °C.
• EPDM (Ethylene Propylene Diene Monomer) — basis i HT-varianter. Tåler op til +150 °C, har bedre UV- og ozon­bestandighed, men noget højere λ-værdi.

Det afgørende ord er lukkecellet. Hver enkelt celle i skummet er lukket og forseglet, så vanddamp ikke kan trænge ind. Det giver to fordele i forhold til åbencellet mineraluld:

1. Indbygget dampspærre. Diffusionsmodstanden μ er typisk ≥ 10.000. Til sammenligning har mineraluld μ ≈ 1 (luft). Med 13 mm cellegummi får man en damp­modstand svarende til 130 m stillestående luft. Derfor kræves der ikke separat dampspærre på kolde rør.
2. Fugtstabilt varmeledningstal. Hvis vand trænger ind i mineraluld, kan λ stige til det dobbelte eller mere. Cellegummi optager ikke vand i samme grad, så λ-værdien holdes stabil over tid.

Den første kommercielle cellegummi blev udviklet af Armstrong World Industries i USA i 1954 under navnet "Armaflex". Det løste problem nr. 1 på kolde rør: kondens. Da Armacell blev udskilt fra Armstrong i 2000, kom Armaflex-mærket med. I 1990'erne og 2000'erne kom konkurrenter som Kaimann (Kaiflex), K-Flex og NMC til. Cellegummi er i dag dansk standard på indendørs kølerør.

Oprindeligt var produktet "hovedsagelig tiltænkt kolde installationer, men som udviklingen efterhånden skrider frem, bruges både plade og slange materialer også ved varme installationer" [Cellegummi slanger.pdf s.4]. Stigende oliepriser har gjort kuldetab dyrere: "Det koster 10–12 gange mere at sænke temperaturen 10 grader, end at hæve den" [Cellegummi slanger.pdf s.4]. DS 452 (2011) kræver nu mindst 29 mm cellegummi på et 60 mm køle­rør ved 0/+22 °C, ikke 13 mm som tidligere [Cellegummi slanger.pdf s.4].

Hovedbestanddelene i cellegummi-blandingen:

• Basis-polymer: NBR (nitrilgummi) eller EPDM
• Vulkaniseringsmidler: Svovl-baserede systemer
• Skumningsmidler: Frigiver gas under varmebehandling og skaber cellestrukturen
• Brandhæmmere: Halogen-forbindelser (klor, brom) i standard­produkter; halogen­fri i NH-varianter
• Stabilisatorer og pigmenter: Carbon black giver den karakteristiske sorte farve
• Mineraltilsætninger: Zinkoxid (genfindes i SF990-databladet som ≥1–5 vægt-%) [Armaflex SF990 datablad s.2]

Produktfamilier:

Til ventilation og kondens­isolering af kanaler bruges desuden plader i tykkelser fra 6 til 50 mm, ofte selvklæbende.

λ-værdi som funktion af temperatur (AF/Armaflex): ca. 0,031 W/m·K ved −20 °C; ≤ 0,033 ved 0 °C (deklareret); ca. 0,036 ved +25 °C; ca. 0,038 ved +40 °C. λ stiger med temperaturen, så for klima- og kølerør (kerne­anvendelsen) er den lave λ ved lave temperaturer en stor fordel.

Damp-diffusionsmodstand: "My værdien, dvs. evnen til at tilbageholde damp, er blandt de bedste, med helt op til 10.000 my" [Cellegummi slanger.pdf s.3]. Armacell forbedrede μ fra 7.000 til 10.000 via mindre cellestørrelse i deres BØG-serie ("Beregnet Øget Godstykkelse") [Cellegummi slanger.pdf s.4].

Mekanisk styrke: Trækstyrke ca. 0,4 MPa, forlængelse ved brud > 100 %. Fleksibelt, men kan ikke bære vægt.

UV-bestandighed: Lav i standard­variant — skal males eller beklædes inden 7 dage ved udendørs brug [Cellegummi plader.pdf s.4]. EPDM- og solfanger­specifikke varianter (Kaiflex Solar EPDMplus, Armaflex HT Solar) er UV-stabile fra fabrikken.

Kemisk bestandighed: God mod syrer, baser og de fleste opløsnings­midler. Limen hæfter dog ikke til asfalt, bitumen eller rødtbly [Cellegummi plader.pdf s.4]. Ved rustfri stålrør skal producenten kontaktes (chlorid-risiko) [Cellegummi plader.pdf s.5].

• Slanger (rør-isolering, hovedproduktet): 2 m længder, indv. diametre 6–89 mm, tykkelser 6/9/13/19/25/32/50 mm. Standard (slidses og limes) eller selvklæbende (lim­strimmel langs slidsen) [Cellegummi slanger.pdf s.7].
• Plader (over Ø89 mm, hvor slangen stopper): 1 × 2 m plader, eller ruller på typisk 6 m². Tykkelser 3–50 mm. Med/uden selvklæbende bagside. Tykke plader (32–50 mm) bruges til kanaler, beholdere og store rør.
• Tape (selvklæbende, 3 mm × 50 mm): lukker samlinger. Må ikke bruges som eneste fastgørings­punkt — kun supplement til limning [Cellegummi plader.pdf s.4].
• Snor og firkantet profil: pakninger og specielle fugninger.
• Præfabrikerede fittings:
  • Armafix AF rør­bærere — belastnings­bærende PUR/PIR-indlæg omgivet af cellegummi, med indbygget dampspærre og selvklæbende aluminiums-skål [Cellegummi slanger.pdf s.23]
  • Præfabrikerede T-stykker og bøjninger for standard­dimensioner
  • Ventilbokse (Dancap Valvbox er populært dansk system)

• Indendørs kølerør (standard, det klassiske brug — fjernkøling, brine, glykol)
• Klima­anlæg / aircondition — både rør og kanaler
• Varmepumper — kølemiddel­rør og kondensat­linjer
• Lavtemperatur­installationer ned til −50 °C (frostrum, fryse­anlæg)
• Industrielle køle­installationer — proces­køling, ammoniak­anlæg
• Marine-installationer — skibe, hvor selvklæbende eller halogen­frie varianter foretrækkes
• Fødevare­industri — pga. lukket cellestruktur, ingen fibrer, hygiejne­venlig overflade
• Solfanger­installationer — kun med HT/EPDM-varianter
• Brugs­vand (BVK, BVV) — som tynd isolering på små rør, hvor pladsen er trang

• Varme rør over temperaturgrænsen — NBR-baseret cellegummi tåler max +110 °C; almindelige fjernvarme­fremløb (90–110 °C) ligger lige på grænsen, så her foretrækkes mineraluld med pap/lærred. EPDM-varianter (HT/Armaflex, Kaiflex EPDMplus) tåler +150 °C [Cellegummi plader.pdf s.3] [kaimann.com EPDMplus].
• UV-udsatte udendørs installationer uden overkappe eller maling — materialet smuldrer over tid.
• Flugtveje uden brand­hæmmet variant — standard B-s3,d0 har for høj røg­udvikling; her kræves Ultima eller AC/Evo-varianter.
• Meget store rør­diametre — over Ø273 mm bliver plademontagen omstændelig, og lamel­måtter eller PIR-skåle kan være bedre.
• Hvor der kræves mekanisk slid­styrke — cellegummi tåler ikke gang­trafik eller stød.

Brand­klassificering sker efter den europæiske standard EN 13501-1, hvor en byggevares brandtekniske egenskaber beskrives med tre bogstavkoder:

• Hovedklasse A1–F — antændelighed og varmeudvikling (A1 = ubrændbar, F = ikke testet)
• s1–s3 — smoke (røg­udvikling): s1 = lavt, s3 = højt
• d0–d2 — droplets (brændende dråber): d0 = ingen, d2 = mange

Standard cellegummi (AF/Armaflex, Kaiflex KKplus s1): B-s3,d0 (klasse for rør-isolering benævnes ofte BL-s3,d0, hvor L står for "linear pipe"). Det svarer til den gamle danske klasse B1 [Cellegummi plader.pdf s.31] [Cellegummi slanger.pdf s.26].

• B betyder "begrænset bidrag til brand" — den næstbedste klasse for brændbare materialer.
• s3 = relativt høj røg­udvikling.
• d0 = ingen brændende dråber.

Bygnings­reglement BR18 stiller krav om mindst klasse B-s1,d0 i flugtveje og særligt brandfølsomme rum. Det betyder, at standard cellegummi ikke umiddelbart må bruges i flugtveje uden særlige forholdsregler. Til dette formål findes:

• AF/Armaflex Evo med B(L)-s2,d0 [armacell.com]
• ArmaFlex Ultima med BL-s1,d0 og 10× lavere røgudvikling end standard [armacell.com]
• Brandhæmmede AC-varianter (Armaflex Class 0 / AC)

Yderligere er Armaflex Protect (med varme­ekspanderende additiv) en effektiv brand­forsegling af rør­gennem­føringer i brandvægge og brandsikre dæk [Cellegummi plader.pdf s.3 fodnote 2]. Den ekspanderer ved varme og tætter åbningen.