Pladekappe

En pladekappe er en tynd metalplade (typisk 0,5-1,0 mm) som bukkes om et isoleret rør, en kanal, en beholder eller en flange og fungerer som det yderste, beskyttende lag i en teknisk isolering. Pladekappen har tre hovedopgaver:

1. At holde isoleringen på plads. Den klemmer rørskål, lamelmåtte eller trådvævsmåtte ind mod røret, så isoleringen ikke skrider, falder ned eller åbner sig i samlingerne. Pladekappen er derfor en del af fastholdelsen — den er ikke kun "et flot udvendigt lag". [Fastholdelse af isolering - maj 2020.pdf]
2. At beskytte mod ydre påvirkninger. Vejr, UV, mekanisk slid, kondens udefra, dyr, rengøringsvand, fodgængere, gaffeltruck-skader — alt det stopper en pladekappe. Indvendigt i tekniske rum beskytter den mod, at folk river isoleringen op, når de går forbi.
3. At reducere varmetabet via strålingen. En blank aluminiumsplade stråler kun ca. 5-13 % af den varme, en sortmalet eller mat overflade stråler. Det betyder, at den samme isoleringstykkelse holder mere varme indenfor med en blank plade udenpå. Mere herom under afsnittet Strålingstal.

Forestil dig en termokande: Den indvendige uld er selve isoleringen, men det blanke metalskjold yderst gør, at varmen ikke kan komme væk via stråling. Pladekappen er det blanke skjold.

Pladekappen leveres normalt som præfabrikeret tyndplade fra et værksted ud fra opmålte data (kappediameter, længde, vinkel) på en fremstillingsseddel. Montøren samler den på pladsen med pop-nitter, selvskærende skruer eller falsesik. [standard for plade og opmåling.pdf s. 7]

Brancheaftalen og DS 419/DS 446 ligger til grund for materialevalget. [standard for plade og opmåling.pdf bilag 1]

Aluminium

Den absolut mest brugte plade i Danmark til HVAC og fjernvarme.

• Legering 3003 og 3103 (3S ½H eller 3S ¾H) — den almindelige standard-aluminium, blød nok til at bukkes i hånden og hård nok til at holde formen. Egnet til de fleste indvendige og udvendige formål. [Standard prefab. tyndplade s. 01]
• Legering 5052 (57S ¼H) — aluminium-magnesium, lidt stærkere og bedre korrosionsbestandig, vælges hvor pladen udsættes for større mekanisk belastning eller saltholdig luft.
• Hårdheden angives som ½H eller ¾H, hvor ¾H er hårdere end ½H. Hård plade holder formen bedre i bøjninger; blød plade er lettere at false og sikke. [Forklaringer bilag 1]

Tykkelser efter DS 446 / brancheaftalen (alu plan plade): [standard for plade og opmåling.pdf s. 01]

Alu-zink

Stålplade overfladebehandlet med en legering af ca. 55 % aluminium og 43,5 % zink (resten silicium). Forzinkningen vejer mindst 150 g/m². [standard for plade og opmåling.pdf s. 01]

• Bedre korrosionsbestandighed end ren galvaniseret stål — alu-zink kombinerer aluminiums passiverende oxidlag med zinkens "offer-anode"-effekt.
• Anvendes hvor pladen skal være stærkere end ren alu, fx i industrielt miljø, og hvor rustfri er for dyr.
• Bruges i samme tykkelser som galvaniseret plade.

Galvaniseret stålplade

Stålplade med en samlet forzinkning på mindst 275 g/m². Tykkere zink-lag end alu-zink, men mindre langtidsholdbar i fugtigt eller saltholdigt miljø, da zinken slides langsommere end alu-zink-laget. [standard for plade og opmåling.pdf s. 01]

Tykkelser (galvaniseret plan plade):

Rustfri stål

Plan plade i AISI 304 (DIN 1.4301) eller AISI 316 (DIN 1.4404). [standard for plade og opmåling.pdf s. 01]

• AISI 304 — den almindelige rustfri kvalitet. God i indvendigt fugtigt miljø, atmosfærisk udendørs miljø, mejerier, generelle procesanlæg.
• AISI 316 — molybdæn-legeret. Tåler klorider, saltsprøjt, havvand, kemikalier. Bruges nær kyst, i kemiske procesanlæg, i fødevareproduktion med syrer.

Tykkelser rustfri plade:

Rustfri er væsentligt dyrere (3-5× alu) og hårdere at bearbejde. Det kan være nødvendigt at bruge et bånd og en båndstrammer for at få nittehullerne til at flugte, fordi pladen er stivere og ikke giver sig under nitning. [Værktøjslærre ny.pdf]

Sammenligningstabel materialer

Strålingstallet (emissiviteten, ε) er et tal mellem 0 og 1, der fortæller hvor meget af den teoretisk mulige varmestråling en overflade afgiver. Det er en materialeegenskab af pladens overflade:

Den praktiske konsekvens — som beskrevet i Isover HVAC-håndbogen (Saint-Gobain): for samme medietemperatur og samme krav til overflademaximum (fx 25 °C overflade for at undgå risiko for forbrænding) skal en mat eller PVC-belagt rørskål have ca. 20-25 % MERE isoleringstykkelse end en blank alu-pladekappe. Konkret eksempel: Et DN 50 fjernvarmerør ved 80 °C kræver typisk 80 mm mineralulds-rørskål under blank alu for at lande i DS 452-klasse 3, men 100 mm under mat PVC eller mørkt lærred. Det er rene penge sparet både i materialer og varmetab.

Derfor: Hvor pladekappe overhovedet kan lade sig gøre, er den næsten altid det energirigtige valg sammenlignet med PVC. Det er også derfor, fjernvarmenettet og fjernkøling i Danmark stort set altid bruges pladekappe udvendigt.

Vigtigt: Strålingstallet gælder kun for den UDVENDIGE overflade. Strålingstabet fra røret selv stoppes uanset af isoleringen — det er kun strålingstabet fra pladens YDERSIDE til omgivelserne der ændres af pladevalget. Det er stadig stort, fordi den udvendige plade er den eneste flade omgivelserne ser.

Større diameter → tykkere plade, fordi pladekappens "stivhed" går som tykkelsen ganget med radius² — store kapper buler hvis pladen er for tynd.