Tegngivning og kommunikation under løft

Kranføreren kan sjældent selv se hele løftet — byrden, afsætningsstedet og de personer, der er i nærheden. Derfor er der ofte en anhugger eller tegngiver, som dirigerer løftet. Kommunikationen mellem dem er en del af sikkerheden: misforstås et tegn, kan byrden køre den forkerte vej.

§Hvorfor faste signaler

Aftalte, faste signaler fjerner tvivl. Når begge parter bruger de samme tegn, behøver man ikke gætte, hvad den anden mener. Signalerne skal være tydelige og kunne ses eller høres på afstand, og de skal være de samme hver gang, så de bliver til en rutine, man kan stole på under pres.

§Almindelige håndtegn

Håndtegn bruges, når fører og tegngiver kan se hinanden. De dækker de grundlæggende bevægelser, kranen kan udføre, og de skal være rolige og entydige.

• 01Hejs op og hejs ned — byrden løftes eller sænkes
• 02Kør frem, tilbage, til højre eller venstre — byrden flyttes vandret
• 03Sving — kranens arm eller bom drejer
• 04Langsomt — samme bevægelse, men udført med dæmpet fart
• 05Stop — løftet standses straks

§Reglen om én dirigent

Kun én person dirigerer løftet ad gangen. Hvis flere giver tegn samtidig, ved føreren ikke, hvem han skal følge. Den udpegede tegngiver er den eneste, der dirigerer — bortset fra stopsignalet, som enhver må give. Skal dirigenten skiftes undervejs, sker det på et tidspunkt, hvor byrden står stille, og det aftales tydeligt.

§Radio og indirekte sigt

Når fører og tegngiver ikke kan se hinanden — fx ved høje løft eller om hjørner — bruges radio. Da gælder de samme principper: klar, ensartet besked, bekræftelse af at meldingen er forstået, og en aftale om, hvad der sker, hvis forbindelsen falder ud. Mister man kontakten, standses løftet.

§Inden løftet

Fører og tegngiver aftaler kommunikationen, før løftet går i gang: hvem dirigerer, bruges håndtegn eller radio, og hvor står tegngiveren, så han kan se både byrde og afsætningssted. En kort aftale før løftet sparer mange misforståelser undervejs.