At sige fra uden at støde nogen fra sig: assertion og jeg-budskaber
Sådan finder du balancen mellem at være tydelig og at være respektfuld
De fleste af os kender situationen: en kollega beder om noget, du egentlig ikke har tid til, eller en beslutning bliver truffet, du er uenig i — og i stedet for at sige det, siger man ja eller tier stille. Bagefter ærgrer man sig. Assertion handler om at finde en tredje vej mellem at underkaste sig og at gå i angreb: at være tydelig om sit synspunkt, sine grænser og sine behov, samtidig med at man respekterer den anden.
Evnen til at sige fra på en ordentlig måde er ikke noget, man enten har eller ikke har — det er en kommunikationsfærdighed, der kan læres og trænes ligesom enhver anden del af det faglige håndværk. Mange forbinder det fejlagtigt med at være hård eller kold, men reelt handler assertion om det modsatte: at kunne stå fast på sit eget uden at gøre den anden mindre.
§Tre måder at reagere på
Når vi oplever et pres eller en uenighed, reagerer vi typisk på en af tre måder. Den underdanige reaktion undertrykker eget behov for at undgå konflikt. Den aggressive reaktion presser eget synspunkt igennem uden hensyn til den anden. Den assertive reaktion sætter ord på egne behov og grænser klart og roligt, samtidig med at den anden bliver mødt med respekt.
| Reaktionsform | Kendetegn |
|---|---|
| Underdanig | Siger ja for at undgå ubehag, selvom man er uenig eller overbebyrdet |
| Aggressiv | Presser sit synspunkt igennem, hæver stemmen, nedgør den andens position |
| Assertiv | Siger tydeligt fra eller til, forklarer hvorfor, og lytter til den andens perspektiv |
§Jeg-budskaber som redskab
Et af de mest brugte greb i assertiv kommunikation er jeg-budskabet. I stedet for at starte en sætning med "du" — som let opleves som en anklage — starter man med at beskrive sin egen oplevelse: hvad man ser eller hører, hvordan det påvirker en selv, og hvad man gerne vil have i stedet.
- 01Beskriv situationen konkret: hvad skete der, hvornår?
- 02Beskriv effekten på dig: hvordan påvirkede det din opgave, din tid eller din trivsel?
- 03Sig, hvad du ønsker fremover, i stedet for kun at pege på problemet
- 04Undgå ord som "altid" og "aldrig" — de inviterer til forsvar frem for dialog
§Assertion er ikke det samme som at få ret
Et vigtigt forbehold: assertiv kommunikation garanterer ikke, at man får sin vilje. Målet er ikke at vinde, men at blive hørt tydeligt og at forstå den anden lige så tydeligt. Nogle gange ender samtalen alligevel med en løsning, man ikke selv foretrækker — men den er truffet på et oplyst grundlag, hvor begge parters behov var på bordet.
Kropssprog og tonefald tæller med
Ordene er kun en del af budskabet. Et roligt tonefald, øjenkontakt og en afslappet, men rank kropsholdning understøtter det assertive budskab. Krydsede arme, hævet stemme eller undvigende blik sender et signal, der kan overdøve selv de mest velvalgte ord.
§At øve sig i det små
De fleste bliver ikke assertive fra den ene dag til den anden. Det er en færdighed, der vokser med træning, ligesom enhver anden kompetence. En god måde at starte på er i de små, hverdagsagtige situationer — at sige fra over for en mindre bede, at bede om at få gentaget en instruktion, eller at sige tydeligt til, når en opgave er løst godt. Når de små situationer sidder på rygraden, bliver det langt lettere at holde fast i den samme tydelighed, den dag noget virkelig vigtigt skal siges.
At øve sig i at sige fra og til på en tydelig, rolig måde er en færdighed som enhver anden — den bliver bedre med træning. Begynder man i det små, med hverdagens mindre situationer, bliver det lettere at bruge de samme greb, den dag noget virkelig vigtigt skal siges.