Kompetenceudviklingsplan: sådan sætter du retning på din efteruddannelse
Fra enkeltstående kurser til en samlet plan for din faglige udvikling
For mange handler efteruddannelse om at gribe et kursus, når muligheden opstår, eller når arbejdspladsen sender en af sted. Det er ikke forkert, men det er heller ikke det samme som at have en plan. En kompetenceudviklingsplan er et redskab, der samler, hvor du er i dag, hvor du gerne vil hen, og hvilke konkrete skridt — ofte kurser eller AMU-forløb — der skal til for at komme derhen.
Tanken bag en kompetenceudviklingsplan er ikke ny — den bygger på den samme grundtanke, som ligger bag hele AMU-systemet: at læring gennem et arbejdsliv fungerer bedst, når den er systematisk og målrettet, frem for tilfældig. Forskellen på en plan og en kursusliste er, at planen tager udgangspunkt i, hvor du vil hen, mens kursuslisten blot registrerer, hvad du allerede har gjort.
§Hvorfor en plan gør en forskel
Uden en plan bliver kurser let til enkeltstående dage, der ikke bygger oven på hinanden. Med en plan bliver det tydeligt, om det næste kursus reelt flytter dig mod et mål, eller om det bare er noget, der lige var ledigt. En plan gør det også lettere at tale med din leder om, hvorfor et bestemt kursus giver mening — både for dig og for arbejdspladsen.
§Hvad en god plan indeholder
- 01En kort beskrivelse af, hvor du er i dag — dine nuværende kompetencer og opgaver
- 02Et eller flere konkrete mål: hvad vil du kunne, som du ikke kan i dag?
- 03De kurser eller forløb, der leder derhen — gerne med tidsramme
- 04Hvordan du eller din arbejdsplads finansierer det, fx via VEU-godtgørelse
- 05En dato for, hvornår planen tages op igen og justeres
§Kobling til MUS og FKB'er
Kompetenceudviklingsplanen hænger naturligt sammen med den årlige MUS-samtale, hvor mål og planer bliver drøftet og justeret med din leder. Den kan også med fordel bygge på AMU-systemets fælles kompetencebeskrivelser (FKB'er), som samler kurser, der hører sammen inden for et fagområde — det gør det lettere at se, hvilke kurser der reelt bygger videre på hinanden, i stedet for at vælge tilfældigt fra et langt kursuskatalog.
Realistiske mål frem for lange ønskelister
En plan med ét eller to konkrete mål, du rent faktisk arbejder hen imod, er mere værd end en lang liste af gode intentioner. Det er bedre at gennemføre et forløb, der bygger en reel kompetence op, end at samle på kursusbeviser, der ikke hænger sammen.
| Trin | Indhold |
|---|---|
| 1. Kortlægning | Hvor er du i dag — hvad kan du, og hvad bruger du mest tid på? |
| 2. Mål | Hvad vil du kunne om et til to år, som du ikke kan nu? |
| 3. Vej | Hvilke kurser eller forløb leder derhen, og i hvilken rækkefølge? |
| 4. Opfølgning | Hvornår tjekker du og din leder, om planen stadig holder? |
§Når planen skal justeres
Livet og arbejdet ændrer sig, og det gør en god plan også plads til. Måske viser et kursus sig at pege i en anden retning, end du regnede med, eller arbejdspladsens behov skifter, fordi opgaverne ændrer sig. Det er ikke et nederlag at justere planen — tværtimod er en plan, der aldrig bliver rørt, tegn på, at den ikke bliver brugt aktivt. Det vigtige er, at du med jævne mellemrum tager den frem, ser på, om målene stadig giver mening, og opdaterer den, så den fortsat afspejler, hvor du reelt er på vej hen.
En kompetenceudviklingsplan er ikke et bindende dokument, der aldrig må ændres — arbejdslivet og interesser skifter. Men den giver retning, gør det lettere at prioritere mellem kurser, og sikrer, at den tid, du bruger på efteruddannelse, faktisk bygger noget op, der holder længere end selve kursusdagen.