Anhugning og sikre løft med kran og maskiner

Rør, brønde, betonelementer og hele forskallingssektioner er for tunge til at bære – de skal løftes. På en anlægsplads er kran og gravemaskine derfor lige så almindelige værktøjer som skovlen, men et løft, der går galt, kan koste liv på et øjeblik. Derfor er anhugning – det at fastgøre en byrde sikkert til løfteudstyret – et fag i sig selv.

§Hvad er anhugning?

Anhugning er selve fastgørelsen af byrden til kranens eller maskinens krog, typisk med kæder, stropper eller wirer. Uddannelsen kræver, at du kan foretage anhugning i forhold til byrdens størrelse og vægt, opbevare, kontrollere og bruge det anhugningsgrej, der almindeligvis forekommer, og vurdere det i forhold til belastningsregler, mærkning og kassationsgrænser. Med andre ord: du skal kunne se på en byrde og vælge det rigtige grej – og du skal kunne se på grejet og vurdere, om det stadig er sikkert at bruge.

§Vælg og kontrollér grejet

Alt anhugningsgrej har en mærket belastningsgrænse (WLL – working load limit), og den må aldrig overskrides. Grejet skal desuden efterses jævnligt for slid, ridser og deformationer, og det skal kasseres, når skaderne overstiger de fastsatte kassationsgrænser – uanset hvor ny stroppen ellers ser ud. Vinklen på stropperne betyder også noget: jo bredere vinkel mellem stropperne, jo mere belastning tager hver enkelt streng, selv om den samlede byrde er den samme.

• 01Tjek mærkningen og den maksimale belastning, før du bruger grejet
• 02Kontrollér stropper og kæder visuelt for skader hver gang
• 03Kasser grej, der har synlige skader ud over kassationsgrænsen
• 04Vær opmærksom på strop-vinklen – en bred vinkel øger belastningen i hver streng
• 05Fastgør byrden, så den ikke kan skride eller vippe under løftet

§Tegngivning og radiokommunikation

Når kranføreren ikke selv kan se byrden tydeligt, dirigeres løftet ved hjælp af standardiserede håndsignaler eller radiokommunikation. Arbejdstilsynet har fastsat en fælles tegngivning ved kranarbejde, så alle på pladsen – uanset firma eller sprog – forstår de samme signaler for stop, løft, sænk og sving. At bruge de faste signaler konsekvent er en af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger ved løftearbejde.

§Certifikat til de store løft

Ikke enhver kan uden videre føre en stor kran. Kraner over en vis kapacitet – typisk angivet i tons løftet gange armens længde i meter – kræver, at føreren har et kranførercertifikat efter Arbejdstilsynets regler. Mindre entreprenørmaskiner som gravemaskiner og gummigeder har deres egne certifikatkrav. Som anlægsstruktør er du ofte den, der anhugger og dirigerer løftet på jorden, mens en certificeret fører styrer selve maskinen – et samspil, der kræver, at begge parter kender deres del af opgaven.

§Løbende eftersyn af løftegrej

Ud over den daglige visuelle kontrol, du selv laver før hvert løft, skal hejse-, løfte- og transportredskaber jævnligt igennem et grundigere periodisk eftersyn, typisk udført af en sagkyndig med faste intervaller. Formålet er at fange slitage og skader, som ikke nødvendigvis kan ses ved en hurtig gennemgang på pladsen – for eksempel indvendig korrosion i kæder eller udmatning i stål, der er blevet belastet gentagne gange over lang tid. Er et eftersyn overskredet, eller mangler dokumentationen for det, skal grejet ikke bruges, før det er bragt i orden.

Rutine kan blive en fælde ved løftearbejde – jo flere gange et løft er gået godt, jo lettere er det at springe et tjek over. Netop derfor er faste, indøvede rutiner omkring anhugning og tegngivning så vigtige: de sikrer, at sikkerheden ikke afhænger af dagsformen, men er den samme, hver eneste gang der skal løftes.

“Et løft er kun så sikkert som det svageste led i kæden – bogstaveligt talt.”