Maskinsikkerhed i dybden: fra CE-mærkning til Performance Level

En tidligere artikel har set på de grundlæggende sikkerhedshensyn omkring nødstop og afbrydelse. Denne artikel går et niveau dybere: hvilke regler og standarder ligger egentlig bag kravene til, at et anlæg er sikkert nok — og hvordan afgør man, hvor sikker en given sikkerhedsfunktion skal være? Det er kernen i kompetencemål nr. 7, der kræver, at lærlingen kan udføre montage- og udskiftningsopgaver ud fra gældende direktiver og standarder for maskinsikkerhed, herunder el-sikkerhed.

§Fra maskindirektiv til maskinforordning

Siden 1990'erne har EU's maskindirektiv (2006/42/EF) fastsat de grundlæggende sikkerhedskrav til maskiner, der sælges i EU. Direktivet er ved at blive afløst af Maskinforordningen (EU) 2023/1230, der trådte i kraft i juli 2023 og bliver fuldt bindende i alle EU-lande fra den 20. januar 2027. Forskellen på en forordning og et direktiv er vigtig: hvor et direktiv skal omsættes til national lov og derfor kan variere lidt fra land til land, gælder en forordning direkte og ens i hele EU. Den nye forordning opdaterer også kravene, så de i højere grad dækker digitalisering, cybersikkerhed og selvlærende systemer i maskiner — et tegn på, at lovgivningen følger den samme udvikling mod Industri 4.0, som resten af faget gør.

§Performance Level — hvor sikker skal sikkerheden være?

Når man bygger en sikkerhedsfunktion — fx et nødstop eller en dørafbryder, der stopper en robot — er spørgsmålet ikke kun, om den virker, men hvor pålidelig den skal være i forhold til den fare, den skal beskytte mod. Det er det, standarden EN ISO 13849-1 handler om. Standarden opererer med fem Performance Levels, PL a til PL e, hvor PL a dækker lav risiko og PL e dækker høj risiko og alvorlige konsekvenser. Performance Level fastlægges ud fra en risikovurdering af skadens alvor, hvor ofte man udsættes for faren, og om faren kan undgås.

• 01PL a — laveste niveau, mindre alvorlige, sjældne farer
• 02PL b–d — stigende krav til pålidelighed og redundans
• 03PL e — højeste niveau, alvorlige og hyppige farer, kræver høj redundans og fejlovervågning

§Kategorier — hvordan systemet er bygget

Ud over Performance Level arbejder standarden med kategorier (B, 1, 2, 3 og 4), der beskriver, hvordan selve den sikre styring er konstrueret — om den fx har dobbeltkanaler, overvågning af egne fejl og beskyttelse mod, at en enkelt fejl gør hele sikkerhedsfunktionen virkningsløs. Jo højere kategori, jo mere robust er konstruktionen mod, at én defekt komponent bringer sikkerheden i fare uden at det opdages.

§El-udstyr på maskiner: EN 60204-1

Sideløbende med sikkerhedsfunktionerne stiller standarden EN 60204-1 krav til selve det elektriske udstyr på maskiner — kabelføring, mærkning, styreskabets opbygning, beskyttelse mod uventet genstart og udformningen af nødstopkredse. Sammen med Arbejdstilsynets vejledning om maskiner og maskinanlæg (AT-vejledning B.1.3), der bl.a. stiller krav om, at et nødstop skal være let at få øje på og tilgængeligt, og at maskiner skal sikres mod utilsigtet start efter fx et strømsvigt, danner disse standarder og regler det samlede regelsæt, automatikteknikeren arbejder inden for.

“CE-mærket er ikke et bevis på, at nogen har gættet godt. Det er et bevis på, at nogen har regnet på, hvor galt det kan gå — og bygget derefter.”