Materialevalg: jern, stål, aluminium, plast og kunsthorn

Når man siger hestesko, tænker de fleste på jern. Men den moderne beslagsmed arbejder med et helt materialekatalog: stål, aluminium, plast, kompositmaterialer og kunsthorn. Uddannelsens målpinde nævner udtrykkeligt, at lærlingen skal kunne foretage korrekt materialevalg mellem jern, stål, aluminium, plast og kunsthorn — både ved parallelsko og ved sygebeslag. Materialet er ikke en detalje; det ændrer skoens vægt, slidstyrke, dæmpning og den måde, hoven lander og ruller over på.

§Stål — fagets arbejdshest

Langt de fleste beslag er i dag lavet af blødt konstruktionsstål. Stål er stærkt, slidstærkt og — vigtigst for smeden — let at forme i varm tilstand. Det kan strækkes, bukkes, stukkes og svejses i essen, så skoen kan tilpasses præcist til hovens form. Stålsko fås som fabrikssko i mange størrelser og profiler, eller de smedes fra stangjern som håndsmedede parallelsko. Ulempen er vægten: en stålsko er tungere end alternativerne, og hos heste med svage eller syge strukturer kan vægten være en belastning.

§Aluminium — når vægten tæller

Aluminium vejer omtrent en tredjedel af stål og bruges derfor, hvor lav vægt er afgørende: væddeløbsbeslag, visse sportsbeslag og en del sygebeslag. Praktikmålene for uddannelsen nævner aluforsko som en af de sko, lærlingen skal kunne fremstille. Aluminium slides hurtigere end stål og kan ikke essesvejses på samme måde, men det er let at bearbejde koldt og skåner heste, der skal aflastes. Mange terapeutiske specialsko, som bruges i samarbejde med dyrlæger, er fremstillet i aluminium netop på grund af vægten.

§Plast og kompositsko

Plastsko og kompositsko (ofte plast omkring en metalkerne) dæmper stød bedre end metal og er derfor et alternativ til heste med ømme hove, ledproblemer eller ved genoptræning. De kan sømmes eller limes på, og limbeslag er særligt værdifulde, hvor hovvæggen er for svag eller for skadet til at holde søm — for eksempel efter hovbrud, ved svage følhove eller ved kroniske lidelser. Til gengæld slides plast hurtigere, og skoen giver mindre greb på visse underlag, så valget skal altid holdes op mod hestens brug.

§Kunsthorn — reparation frem for udskiftning

Kunsthorn er ikke en sko men et to-komponent reparationsmateriale, der hærder op og kan bearbejdes som hestens eget horn. Det bruges til at genopbygge manglende hovvæg efter spalter, udskæringer eller hovbylder, til at give søm noget at holde i, og ved korrektion af føl, hvor målpindene beskriver korrektiv beskæring udført i kunsthorn og som limsko. Kunsthorn kræver omhyggelig forberedelse: hornoverfladen skal være ren, tør og fri for inficeret væv, ellers lukker man problemer inde under materialet.

§Sådan træffes valget

• 01Hestens brug: væddeløb, ridning, kørsel eller avl stiller forskellige krav til vægt og greb.
• 02Hovens tilstand: svag eller skadet hovvæg peger mod lim, plast eller kunsthorn frem for søm.
• 03Vægtbæring, overrulning og landing: bekendtgørelsens målpinde kræver, at tilpasningen sker under nøje hensyn til netop disse tre forhold.
• 04Slidbillede: det gamle beslags slid fortæller, hvor hesten belaster — og dermed hvilket materiale og hvilken profil der passer.
• 05Økonomi og interval: specialmaterialer koster mere og holder ofte kortere, hvilket skal med i rådgivningen af ejeren.

Det gode materialevalg opstår, når smedens metalkundskab møder hestekundskaben. Den, der kun kender stålet, vælger altid stål; den, der kender hele kataloget, kan vælge det materiale, der giver netop denne hest den bedste funktion. Og fordi materialerne udvikler sig — nye kompositter, bedre lime, stærkere kunsthorn — er materialevalg et område, hvor beslagsmeden aldrig bliver færdiguddannet.

“Skoen skal passe til hesten — ikke hesten til skoen. Det gælder også materialet.”

— Grundprincip i beslagsmedefaget