Hvordan to hjul og en kæde blev til et helt mekanikerfag
Det to-hjulede køretøj er en af de mest geniale opfindelser i transportens historie: enkelt, effektivt og frihedsgivende. Fra de første vakkelvorne træcykler til nutidens el-cykler og avancerede motorcykler har der hele tiden været brug for nogen, der kunne bygge, justere og reparere dem. Cykel- og motorcykelmekanikeren er arvtageren til denne tradition.
Cyklen udviklede sig gennem 1800-tallet i flere spring. Tidlige løbehjul uden pedaler blev afløst af cykler med pedaler på forhjulet, og de berømte højhjulede cykler — med et kæmpe forhjul — fulgte. Det store gennembrud kom med 'sikkerhedscyklen' i slutningen af 1800-tallet: to lige store hjul, kædetræk til baghjulet og senere luftfyldte gummidæk. Dermed fik cyklen i store træk den form, vi stadig kender.
Med luftdækket og kædetrækket blev cyklen både komfortabel og effektiv, og den blev hurtigt et folkeligt transportmiddel. I Danmark blev cyklen en del af hverdagen for almindelige mennesker, og behovet for cykelsmede, der kunne reparere og vedligeholde dem, voksede tilsvarende.
Da forbrændingsmotoren blev lille nok, var det nærliggende at sætte den på en cykel. Omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod motorcyklen som en cykel med motor, og den udviklede sig hurtigt til et selvstændigt køretøj. Motorcyklen krævede en mekaniker med mere viden om motor, tænding og drivlinje end den klassiske cykelsmed.
Gennem 1900-tallet blev motorcyklen både et arbejds-, transport- og fritidskøretøj, og senere kom knallerten — den lille, lovligt begrænsede motorcykel — som blev utrolig populær blandt unge, fordi den gav frihed og mobilitet uden kørekort til bil.
Knallerten fik en helt særlig plads, især blandt unge. Den var billig, kunne køres tidligt, og den blev for mange den første smag på selv at vedligeholde et motorkøretøj. Mange mekanikere har deres første erfaring fra en knallert i et skur. Det gjorde knallertmekanikeren til en velkendt skikkelse og holdt liv i en folkelig skruekultur.
| Periode | Hvad skete der |
|---|---|
| 1800-tallet | Cyklen udvikles fra løbehjul over højhjul til sikkerhedscyklen |
| Slutningen af 1800-tallet | Sikkerhedscykel med kædetræk og luftdæk bliver grundformen |
| Omkring år 1900 | Forbrændingsmotoren sættes på cyklen — motorcyklen fødes |
| 1900-tallet | Motorcyklen bliver arbejds-, transport- og fritidskøretøj; knallerten vinder frem |
| Sent 1900-tal | Elektronik, indsprøjtning og mere avanceret teknik kommer til |
| I dag | El-cykler, elektronik og specialiserede mekanikerfag |
I de seneste årtier er både cykler og motorcykler blevet mere teknologiske. Motorcykler fik elektronisk tænding, brændstofindsprøjtning, bremse- og kørselssystemer og avanceret elektronik. Cyklen fik gear med mange trin, skivebremser og — vigtigst af alt — elmotor og batteri. El-cyklen har på få år ændret cykelmekanikerens hverdag markant.
Den moderne cykel- og motorcykelmekaniker arbejder med alt fra den simple bycykel over avancerede el-cykler og racercykler til motorcykler og knallerter med elektronik. Faget er specialiseret: en cykelmekaniker, en motorcykelmekaniker og en knallertmekaniker deler grundprincipperne, men arbejder med forskellige køretøjer og krav. Fælles for dem er, at de holder de to-hjulede i sikker og pålidelig stand.
El-cyklens fremmarch betyder, at selv cykelmekanikeren i dag skal forstå motorer, batterier og elektronik. Faget bevæger sig dermed — ligesom bil- og bådmekanikken — mod mere el og mere elektronik, samtidig med at den grundlæggende mekanik i kæde, gear og bremser stadig er fundamentet.