3D-grafik og animation — fra model til rendering

Multimedieanimator-sporet i digital media fører ofte ind i 3D-grafikkens verden: modeller, materialer, lys og bevægelse bygget helt fra bunden i et program. Hvor en 2D-tegning er færdig, når streger og farver er sat, er en 3D-figur en konstruktion, der skal bygges op i flere lag, før den kan bevæge sig troværdigt.

§Modellering — bygge formen

Modellering er processen, hvor en form bygges op af punkter, kanter og flader — et polygon-mesh. Fra en simpel kasse eller kugle formes objektet trin for trin, indtil det ligner det, du sigter efter, uanset om det er en genstand, et rum eller en figur. Jo mere komplekst objektet skal se ud, jo flere polygoner kræver det typisk — men flere polygoner betyder også mere regnekraft at vise og bearbejde.

§Rigging — skelettet bag bevægelsen

Før en figur kan animeres, skal den have et rig: et digitalt skelet af led, som modellens overflade er koblet til. Rigging gør det muligt at bøje en arm eller vride et hoved uden at ødelægge formen — omtrent som en marionetdukkes tråde, blot indbygget i selve modellen. Et godt rig er usynligt for seeren, men afgørende for, om animatoren bagefter kan skabe en troværdig bevægelse.

§De 12 principper for animation

Meget af det, der får en animation til at opleves levende, stammer fra tolv principper, som Disney-animatorerne Ollie Johnston og Frank Thomas beskrev i bogen 'The Illusion of Life' (1981), og som der stadig undervises efter i dag — uanset om animationen er tegnet i hånden eller bygget i 3D.

• 01Squash and stretch — form der presses sammen og strækkes ud giver vægt og fleksibilitet.
• 02Anticipation (opladning) — en lille modsatrettet bevægelse før hovedhandlingen forbereder seeren.
• 03Staging — komposition, der tydeligt viser, hvad der er vigtigst i billedet.
• 04Straight ahead og pose to pose — to arbejdsmåder: animere fortløbende billede for billede, eller sætte nøglepositioner og fylde ud imellem.
• 05Follow through og overlapping action — dele af figuren (hår, tøj) fortsætter bevægelsen, efter hovedkroppen er stoppet.
• 06Arcs — naturlige bevægelser følger buer, ikke lige linjer.
• 07Secondary action — mindre bevægelser, der understøtter hovedhandlingen uden at stjæle fokus.
• 08Timing — antallet af billeder pr. bevægelse afgør, om noget opleves tungt, let, hurtigt eller langsomt.
• 09Exaggeration — en let overdrivelse gør en bevægelse mere levende og læsbar end den fuldt realistiske udgave.
• 10Solid drawing — figurer skal have volumen og vægt i rummet, selv i 2D.
• 11Appeal — figuren skal være rar at se på og have en klar, letlæselig personlighed.
• 12Slow in og slow out — bevægelser accelererer og bremser gradvist, ligesom i den virkelige verden.

§Tekstur, lys og rendering

Når modellen er bygget og animeret, skal den have overflade og lys, før den kan vises. Teksturer giver materialet farve, glans og struktur — træ, metal, hud, stof. Lyssætningen i en 3D-scene fungerer efter de samme principper som fotografering og filmbelysning: retning, hårdhed og farvetemperatur former, hvordan scenen opleves. Til sidst renderes scenen — computeren beregner, hvordan lys, materialer og geometri tilsammen ser ud, billede for billede, og omsætter det til det færdige billede eller klip.

§Hvor bruges 3D i faget?

3D bruges bredt: produktvisualisering, der viser et produkt, før det er fysisk produceret, arkitektoniske gennemgange af bygninger, karakteranimation til reklamer og spil, og visuelle effekter i film og video. Fælles for alle retninger er, at det kræver tålmodighed — en god 3D-produktion bygges lag for lag, og genveje i modellering eller rigging kommer sjældent gratis senere i processen.

“En 3D-figur bliver ikke troværdig, fordi den er teknisk avanceret. Den bliver troværdig, fordi den bevæger sig efter de samme regler, som vores øjne allerede kender fra den virkelige verden.”

— Faglig betragtning om 3D-animation i digital media