Fodring er en af de daglige kerneopgaver. Forkert foder eller forkerte mængder kan give både underernæring, overvægt og sygdom. Derfor skal du forstå dyrenes fordøjelse og deres ernæringsmæssige behov.
| Type | Hvad de spiser | Eksempler |
|---|---|---|
| Planteædere (herbivorer) | Planter, græs, hø, grøntsager | Heste, kaniner, geder, mange hovdyr |
| Kødædere (karnivorer) | Kød og animalsk føde | Katte, rovfugle, slanger, store kattedyr |
| Altædere (omnivorer) | Både plante- og animalsk føde | Grise, bjørne, mange aber, rotter |
Fordøjelsessystemet er tilpasset kosten. Planteædere har ofte lange tarme eller flere maver til at nedbryde plantefibre, mens kødædere har kortere fordøjelseskanal. Det betyder, at du ikke uden videre kan bytte rundt på fodertyper.
Foderbehovet ændrer sig med alder, drægtighed, diegivning, aktivitetsniveau og sygdom. Unge og diegivende dyr har større behov, mens ældre eller inaktive dyr let bliver overvægtige. Vej og observer dyrene regelmæssigt og juster mængden ud fra huld (kropsbygning) og adfærd.
Foderbeskæftigelse er også en del af velfærden. At lade dyret arbejde for sin mad — for eksempel ved at gemme foder eller bruge foderautomater — efterligner naturlig fødesøgning og forebygger kedsomhed.