Blyfri loddetin og RoHS — kravene bag reflow-profilen

Det loddetin, du arbejder med i dag, er kemisk et andet materiale, end det, en elektronikoperatør brugte for tyve år siden. Ændringen kommer ikke fra ny teknologi alene, men fra lovgivning — EU's RoHS-direktiv — der har ændret, hvad loddetin må bestå af, og dermed hvordan hele reflow-processen skal styres.

§RoHS-direktivet i korte træk

RoHS (Restriction of Hazardous Substances) er et EU-direktiv, der begrænser brugen af en række farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Direktivet er siden blevet skærpet — først med RoHS 2, siden med en tilføjelse af flere ftalater i 2015 — og fra 22. juli 2019 dækker det stort set alt elektrisk og elektronisk udstyr på det europæiske marked, med kun få undtagelser.

• 01Bly — tidligere en fast bestanddel af loddetin
• 02Kviksølv og cadmium
• 03Hexavalent krom
• 04Flammehæmmerne PBB og PBDE
• 05Fire udvalgte ftalater, tilføjet ved en senere opdatering

§Fra bly-tin til SAC-legering

Siden 2006 har hovedreglen i EU været blyfri lodning, med visse historiske undtagelser for blandt andet militær- og rumfartsudstyr. I stedet for den klassiske bly-tin-legering bruges i dag typisk en legering af tin, sølv og kobber — ofte kaldet SAC efter grundstofferne. En almindelig sammensætning er cirka 96,5 procent tin, 3 procent sølv og 0,5 procent kobber.

§Hvad det betyder for dig ved maskinen

• 01Følg altid den dokumenterede reflow-profil for det specifikke produkt — gæt aldrig på temperaturen
• 02Hold øje med ovnens zoner, så opvarmning og afkøling sker i det rette tempo
• 03Vær opmærksom på risikoen for “tin whiskers” — tynde metaltråde, der kan vokse fra rene tin-overflader over tid og skabe kortslutning
• 04Meld straks, hvis du ser tegn på overophedning, misfarvning eller skæve komponenter efter reflow

§WEEE og livet efter produktionen

RoHS handler om, hvad der må være i produktet, når det bliver til. WEEE-direktivet tager over, når produktet en dag er udtjent: det pålægger producenter et ansvar for at indsamle og genanvende elektronikaffald, så materialerne — inklusive de metaller, du arbejder med hver dag — kan udvindes og bruges igen i stedet for at ende som affald. De to regelsæt hænger derfor sammen: RoHS begrænser skaden, mens produktet bruges; WEEE begrænser skaden, når det ikke skal bruges mere.

Som operatør mærker du sjældent WEEE direkte i din hverdag, men den dokumentation, du er med til at skabe om komponenter og materialer, er en del af det grundlag, der senere gør det muligt at overholde begge regelsæt korrekt.

“Et par grader i reflow-ovnen lyder ikke af meget — men det er forskellen på en holdbar loddeforbindelse og en, der svigter hos kunden.”

— Faglig betragtning om materialer i elektronikproduktion