IMDG-koden og de ni farlighedsklasser i dybden

En del af det gods, der krydser en terminal, er ikke bare almindelige varer — det er stoffer, der kan eksplodere, brænde, ætse eller forgifte, hvis de håndteres forkert. Søtransport af den slags gods er reguleret af IMDG-koden (International Maritime Dangerous Goods Code), som er udarbejdet af FN's søfartsorganisation IMO. Koden fastlægger, hvordan farligt gods skal klassificeres, emballeres, mærkes og dokumenteres, uanset hvor i verden det sejler fra og til.

§Ni klasser af farligt gods

• 01Klasse 1 — eksplosive stoffer og genstande, fx fyrværkeri og sprængstoffer
• 02Klasse 2 — gasser, fx trykflasker med ilt, propan eller butan
• 03Klasse 3 — brandfarlige væsker, fx benzin, ethanol og opløsningsmidler
• 04Klasse 4 — brandfarlige faste stoffer og stoffer, der kan selvantænde eller udvikle brandfarlig gas i kontakt med vand
• 05Klasse 5 — oxiderende stoffer og organiske peroxider
• 06Klasse 6 — giftige og smittefarlige stoffer
• 07Klasse 7 — radioaktivt materiale
• 08Klasse 8 — ætsende stoffer
• 09Klasse 9 — øvrigt farligt gods og miljøfarlige stoffer, der ikke passer i de andre klasser

§UN-nummer og forsendelsesnavn

Hvert farligt stof, der transporteres, har et firecifret UN-nummer og et officielt forsendelsesnavn, som skal fremgå af emballage, container og dokumenter. UN-nummeret gør det muligt entydigt at slå stoffet op og se, hvilke regler der gælder for det — hvilken klasse det tilhører, hvordan det skal emballeres, og hvilke stoffer det ikke må stå sammen med.

§Mærkning på gods og container

Farligt gods mærkes med diamantformede fareetiketter i en fast farve og symbol pr. klasse, som mindst skal måle 100×100 mm på den enkelte kolli. På selv containeren, der rummer farligt gods, sættes tilsvarende, større faresedler — typisk mindst 250×250 mm — på siderne og gavlen, så det er synligt for alle, der håndterer eller kører forbi containeren, hvilken fare den rummer.

§Dokumentation og din rolle

Til farligt gods hører altid en transporterklæring — en dangerous goods declaration — hvor afsenderen har oplyst klasse, UN-nummer og mængde. Som terminalarbejder er det din opgave at kontrollere, at det, du modtager eller udleverer, stemmer overens med papirerne, og at emballage og container er intakt og korrekt mærket. Utætte eller beskadigede kolli med farligt gods skal aldrig håndteres videre på egen hånd — de skal isoleres, og der skal meldes op i systemet med det samme.

§Hvorfor reglerne er strenge

En terminal er et sted, hvor mange forskellige laster står tæt sammen i en periode, ofte under åben himmel og i skiftende vejr. En lækage, en brand eller en kemisk reaktion kan derfor sprede sig hurtigt og ramme både mennesker, andet gods og selve havnemiljøet. Reglerne i IMDG-koden er strenge, netop fordi konsekvenserne af en fejl kan være alvorlige — og fordi de samme regler gælder ens, uanset hvilket land godset kommer fra eller skal til.

“Farligt gods gør ikke undtagelser for travlhed — mærkningen og papirerne skal stemme, hver gang, uden genveje.”