Hvordan mennesket gik fra at hugge is om vinteren til at styre temperatur og fugt med teknik året rundt
Som køletekniker arbejder du med noget, mennesker har drømt om i tusinder af år: at gøre koldt på kommando. Før køleteknikken fandtes, var mad kun holdbar så længe, den kunne saltes, røges eller holdes kold med is. For at forstå, hvorfor dit fag ser ud, som det gør, hjælper det at kende vejen dertil.
I gamle dage var den eneste køling, man havde, den natur selv leverede. Om vinteren huggede man is fra søer og åer og lagde den i isolerede iskældre eller ishuse, hvor den kunne holde til langt ind i sommeren. Bryggerier, slagtere og mejerier var helt afhængige af is. Det var hårdt arbejde og helt afhængigt af vejret — en mild vinter kunne betyde mangel på køling hele den følgende sommer.
I løbet af 1800-tallet lærte man at fremstille kulde med en maskine i stedet for at hente den i naturen. Grundprincippet er det samme, du arbejder med i dag: en væske, der fordamper, optager varme fra omgivelserne og bliver kold, og når dampen presses sammen igen, afgiver den varmen et andet sted. Det kredsløb — fordampning, sammenpresning, afkøling, udvidelse — er hjertet i ethvert køleanlæg, lige fra et køleskab til en stor fryselagerhal.
Det stof, der cirkulerer rundt og optager og afgiver varme, kaldes kølemidlet. Tidligt brugte man stoffer, der var giftige eller brandfarlige. Senere kom kølemidler, der var nemme at arbejde med, men som viste sig at skade ozonlaget og bidrage til drivhuseffekten. Derfor er kølemidler i dag stærkt reguleret, og en stor del af dit fag handler om at vælge, håndtere og genvinde kølemidler korrekt, så de ikke slipper ud i atmosfæren.
I 1900-tallet flyttede køl ind i hjemmene med køleskabet og fryseren, og det forandrede, hvad og hvordan vi spiser. Samtidig blev køl en forudsætning for hele samfund: supermarkeder, fødevareproduktion, medicin, datacentre og luftkonditionering. I dag er køl overalt, og det meste af det lægger man slet ikke mærke til — før det går i stykker. Det er der, køleteknikeren bliver kaldt.
| Periode | Hvad skete der |
|---|---|
| Oldtid og middelalder | Køling med naturis i iskældre og ishuse, helt afhængig af vinterens frost |
| 1800-tallet | De første mekaniske kølemaskiner: kulde fremstilles med en kredsproces i stedet for med naturis |
| Begyndelsen af 1900-tallet | Kunstig is og industriel køling breder sig til bryggerier, slagterier og fødevareindustri |
| Midten af 1900-tallet | Køleskab og fryser bliver hvermandseje og ændrer kost og indkøb |
| Slutningen af 1900-tallet | Kølemidler, der skader ozonlaget, opdages og begynder at blive faset ud |
| I dag | Fokus på miljøvenlige kølemidler, energieffektivitet og elektronisk styring; varmepumper bruger samme teknik til at varme op |
Køleteknikken er gået fra at hente kulde i naturen til at styre temperatur og fugt med præcis teknik. To ting har holdt hele vejen: kredsprocessen, du fejlsøger på, og ansvaret for, at det stof, der gør arbejdet, ikke skader mennesker eller miljø. Forstår du begge dele, forstår du fagets kerne.
“Et godt køleanlæg er det, ingen lægger mærke til — fordi maden er kold, og kølemidlet bliver, hvor det skal være.”