Indlæser …
Røgen fra brænder og loddekolbe er farligere end den ser ud
Når metal opvarmes, loddes eller svejses, frigives der partikler og gasser i luften — det, vi samlet kalder røg. På et metalværksted er den daglige udsættelse for denne røg en af de vigtigste arbejdsmiljørisici. Røgen ses ikke altid tydeligt, men den trænger dybt i luftvejene, og over tid kan den give alvorlig og blivende sygdom. Derfor er styring af røg ikke valgfrit, men et grundkrav i faget.
Luftforureningen fra svejse- og skæreprocesser består af både partikler (røg) og gasser. Sammensætningen afhænger af metallet, tilsatsmaterialet og processen. Ved lodning bidrager flusmidlet og loddet — fx zink fra messing eller blyholdigt lod — til røgen. Ved svejsning i legeret stål kan der frigives fx krom- og nikkelforbindelser.
Arbejdsmiljøreglerne bygger på et forebyggelseshierarki: tekniske løsninger går forud for personlige værnemidler. I praksis betyder det, at røgen skal fjernes ved kilden med procesudsugning — fx et udsugningsarm eller lavtryksudsugning tæt på loddestedet — før den når åndedrættet. Den forurenede luft må ikke recirkuleres tilbage til arbejdsrummet. Først når kildeudsugning ikke er tilstrækkelig, suppleres med åndedrætsværn.
Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdier — den højest tilladte gennemsnitskoncentration af et stof i luften over en 8-timers arbejdsdag — i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer (BEK nr. 613/2026). Ved svejsning gælder både procesbetingede grænseværdier for den samlede røg — fx 1,6 mg/m³ ved MIG/MAG — og grænseværdier for de enkelte stoffer i røgen, fx 0,00025 mg/m³ for chrom(VI)-forbindelser. Ud over kildeudsugningen skal værkstedet have en effektiv rumventilation, der fjerner de små, spredte forureninger. Ventilationen skal tilføre ren erstatningsluft, så udsugningen kan virke.
Åndedrætsværn er ikke en erstatning for udsugning, men et supplement, når udsugning ikke kan bringe forureningen tilstrækkeligt ned. Værnet skal passe til forureningen (partikelfilter mod røgpartikler) og til brugeren, og det må kun bæres i den tid, arbejdet kræver, da det belaster vejrtrækningen. Et filtrerende åndedrætsværn, hvor du selv trækker vejret gennem filteret, må højst bruges tre timer om dagen (Arbejdstilsynets praksis, VEJ 10134/2026). Vælges filtrerende åndedrætsværn, skal det slutte tæt — skæg og briller kan bryde tætningen.
“Den røg, du ikke kan se, er ofte den, der gør mest skade — fjern den ved kilden.”