Spring til indhold

Discebolatin discere · »at lære«

Overblik Viden Værktøj Sager Folk & tid

Indlæser …

Discebo

latin discere · »at lære«

Det sociale og faglige netværk for håndværkere på tværs af alle fag. Lær dit fag, find arbejde, byg dit hold og del dit håndværk — ét login, hele værkstedet.

Arbejd

Beregnere
Skabeloner
Projekter

Fag

Isolering
Elektriker
VVS
Tømrer
Murer
Stillads
Alle fag

Fællesskab

Feed
Netværk
Marked
Jobs

Discebo

Prøv uden konto
Priser
For firmaer
Sådan virker det
Om sitet
Kontakt & feedback
For skoler & partnere
Integrationer

Juridisk og konto+

Kilder & krediteringPersondatapolitikCookiepolitikHandelsbetingelserDatabehandleraftaleTilgængelighed

© 2026 Discebo · Bygget i Danmark · CVR 45925145

Λ — λ — W/(m·K)

← Metalsmed·Artikler

Artikler

Artikler

20

Metalsmedens materialer: kobber, messing, bronze og tinMaterialer · 8 minMetalsmeden arbejder ikke i jern og stål som grovsmeden, men i de bløde, farvede metaller: kobber, messing, bronze og tin. Hvert metal har sit eget temperament, sin egen glødefarve og sin egen måde at reagere på hammer og varme. Artiklen gennemgår legeringerne, deres egenskaber og hvordan valget af materiale afgør, hvad emnet kan bruges til.→Udglødning: hvorfor kobber skal gløde for at kunne formesTeknik · 7 minKobber og messing arbejdshærder, når de hamres og drives — de bliver hårde og til sidst sprøde. Løsningen er udglødning: en varmebehandling, der genopretter blødheden, så du kan arbejde videre. Artiklen forklarer hvorfor metallet hærder, hvordan du læser glødefarven, og hvorfor kobber i modsætning til stål ikke bliver hårdt af at blive bratkølet.→Opdrivning og planering — at forme metal med hammer og amboltTeknik · 8 minDrivning er den ældste og mest karakteristiske metode i metalsmedefaget: en flad plade formes til et tredimensionelt emne alene ved tusindvis af kontrollerede hammerslag over stål- eller træforme. Artiklen gennemgår opdrivning, nedslagning, planering og hvordan glødning og hammerkontrol spiller sammen.→Metaltrykning: at dreje en plade til en formTeknik · 8 minMetaltrykning — internationalt kaldet metal spinning — former en roterende metalplade over en dorn ved hjælp af en trykkestok. Det er metaltrykkerens speciale og en effektiv måde at fremstille runde, sømløse emner som skåle, lampeskærme og instrumentklokker. Artiklen forklarer opstilling, værktøj, materialer og hvorfor glødning også her er nøglen.→Hårdlodning og blødlodning — usynlige samlinger i metalTeknik · 8 minLodning er metalsmedens vigtigste samlingsteknik. Ved at smelte et lod ind i en samling — uden at grundmaterialet smelter — skabes stærke, tætte og ofte næsten usynlige forbindelser. Artiklen forklarer forskellen på hårdlodning og blødlodning, valget af sølvlod og flusmiddel, og hvordan temperaturen styres, så samlingen lykkes.→Gørtlerens fag: armaturer, beslag og ciseleringTeknik · 7 minGørtleren er metalsmeden, der arbejder i messing og bronze med armaturer, beslag, lamper og bygningsdele. Faget forener støbning, drejning, filing og ciselering og har rødder tilbage til de gamle laug. Artiklen gennemgår gørtlerens materialer, teknikker og typiske arbejder — og hvordan armaturspecialet skiller sig ud.→Gravørens håndværk: stikkel, pantograf og laserTeknik · 7 minGravøren skærer tekst, ornamenter og motiver ned i metaloverflader — i hånden med stikkel, mekanisk med pantograf eller berøringsfrit med laser. Artiklen gennemgår de tre hovedmetoder, gravørens værktøj og hvornår håndgravering stadig er uovertruffen.→Slibning og polering — vejen til den rette finishTeknik · 7 minOverfladen er ofte det, kunden ser først. Jern- og metalsliberen behersker vejen fra grov slibning til spejlblank polering — en trinvis proces, hvor hvert korn fjerner ridserne fra det forrige. Artiklen forklarer slibetrin, polermidler, børste- og satinfinish og de faldgruber, der ødelægger et ellers godt arbejde.→Patina og overfladebehandling: fra irgrøn til bruneretMaterialer · 7 minKobber og bronze skifter farve med tiden — det er patina. Metalsmeden kan lade naturen bestemme eller fremkalde farven kunstigt med brunering, patineringsbade og lak. Artiklen forklarer, hvordan patina dannes, de klassiske farvninger, og hvordan overfladen beskyttes, så resultatet holder.→Svejse- og lodderøg — udsugning og åndedrætsværn på metalværkstedetSikkerhed · 8 minRøg fra svejsning, lodning og skæring er ikke bare generende — den er sundhedsskadelig og for svejserøgens vedkommende klassificeret som kræftfremkaldende. Artiklen forklarer, hvad røgen indeholder, hvordan udsugning og ventilation skal indrettes efter Arbejdstilsynets krav, og hvornår åndedrætsværn er nødvendigt.→Bejdsning og syrer: sikker omgang med pickle og flusmiddelSikkerhed · 7 minEfter glødning og lodning skal metallet renses for oxid og flusrester — det sker ved bejdsning i et surt bad. Syrerne er effektive, men ætsende, og forkert omgang giver forbrændinger og skadelige dampe. Artiklen forklarer, hvad bejdsning gør, hvilke bade der bruges, og hvordan du arbejder sikkert med syre.→Støj, vibrationer og høreværn ved metalarbejdeSikkerhed · 7 minHammerslag, slibemaskiner og trykluftværktøj gør metalværkstedet til et støjende sted, og støjen slider på hørelsen for altid. Artiklen forklarer Arbejdstilsynets aktionsværdier for støj, hvornår høreværn er et krav, og hvordan vibrationer fra håndværktøj skal håndteres.→Brand, gas og åben ild — sikkerhed ved lodning og glødningSikkerhed · 7 minMetalsmeden arbejder dagligt med åben ild fra gasbrændere til glødning og lodning. Det stiller krav til gasflasker, slanger, brandslukning og et ryddeligt arbejdssted. Artiklen gennemgår sikker omgang med brændbare gasser, forebyggelse af brand og hvad du gør, hvis uheldet er ude.→Sammenføjning uden varme: falsning, nitning og børdlingTeknik · 7 minIkke alle samlinger skal loddes. Kobbersmeden og pladesmeden samler ofte plade med falser, nitter og bördlede kanter — mekaniske samlinger, der er stærke, tætte og holdbare uden varme. Artiklen gennemgår de vigtigste koldsamlinger og hvornår de vælges frem for lodning.→Kobber på taget: tagdækning, inddækning og bygningsbevaringMaterialer · 8 minKobber har dækket kirketage, spir og kupler i århundreder, fordi det er holdbart, formbart og danner en beskyttende patina. Kobbersmeden på byggeriet arbejder med tagdækning, inddækninger, tagrender og restaurering af historiske tage. Artiklen gennemgår teknikker, holdbarhed og de hensyn, bygningsbevaring stiller.→Vejen til svendebrev: grundforløb, hovedforløb og svendeprøveKarriere · 7 minMetalsmed er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og læreplads og afsluttes med en svendeprøve. Artiklen forklarer forløbets opbygning, uddannelsesaftalen, elevløn og hvad svendeprøven kræver — og hvorfor faget hører under Metalindustriens Uddannelsesudvalg.→Specialerne i metalsmedefaget — vælg din vejKarriere · 7 minMetalsmed er en paraply for flere klassiske metalfag, og du vælger et speciale, der bestemmer, hvad du kommer til at lave. Artiklen præsenterer specialerne — gørtler, gørtler (armatur), kobbersmed, metaltrykker, jern- og metalsliber og gravør — så du kan finde den vej, der passer til dig.→Fra svend til selvstændig: værksted, restaurering og kunsthåndværkKarriere · 7 minSvendebrevet er begyndelsen, ikke slutningen. Metalsmeden kan gå videre som ansat i specialværksteder og industri, som selvstændig kunsthåndværker eller mod restaurering og bygningsbevaring. Artiklen ser på jobmuligheder, efteruddannelse via AMU og hvad der skal til for at leve af faget.→Afsætning og udfoldning — fra tegning til udfoldet pladeTeknik · 7 minFør en plade bukkes til en tragt, en cylinder eller en kegle, skal metalsmeden vide, hvor stor den flade plade skal være, og hvor der skal bukkes. Det er afsætning og udfoldning — pladeforarbejdningens geometri. Artiklen forklarer udfoldning, tillæg til falser og hvorfor omhu i afsætningen afgør det færdige emne.→Genbrug og bæredygtighed: metallets uendelige kredsløbMaterialer · 7 minMetal er et af de mest genanvendelige materialer, vi har. Kobber, messing og bronze kan omsmeltes gang på gang uden at miste egenskaber, og afklip fra værkstedet har reel værdi. Artiklen ser på metallets kredsløb, hvordan afklip sorteres, og hvorfor genbrug både er god økonomi og godt miljø.→

← Tilbage til Metalsmed