Fejlfinding ved sprøjtestøbning — fra svindhul til flash
Sådan læser du et fejlbehæftet plastemne og finder den rigtige årsag i maskine, form eller materiale
Et fejlbehæftet emne fortæller en historie, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Formen på fejlen — om det er et indfald, en grat eller en skæv del — peger ofte direkte tilbage på, om problemet sidder i materialet, i maskinens indstillinger eller i selve formen. At kunne læse den historie er en af de vigtigste færdigheder, du opbygger som plastmager, fordi en maskine i fuld drift laver den samme fejl igen og igen, indtil nogen retter årsagen.
§De mest almindelige fejltyper
| Fejltype | Sådan ser den ud | Typisk årsag |
|---|---|---|
| Svindhul / indfald | Lille grube eller bule i overfladen, ofte over tykke partier | For lidt eftertryk, for hurtig afkøling eller ujævn godstykkelse |
| Flash (grater) | Tynd plastkant langs delelinjen | For lav lukkekraft, slidt værktøj eller for højt sprøjtetryk |
| Warpage (skævvridning) | Emnet er bøjet eller vredet efter afformning | Ujævn afkøling eller forskellig krympning i materialet |
| Weldline (flydelinje) | Synlig, svag linje hvor to smeltefronter mødes | For lav smeltetemperatur eller forkert placering af indløb |
| Brændte striber | Mørke eller sorte striber, ofte ved sidste fyldte område | Indesluttet luft, der komprimeres og overophedes (dieseleffekt) |
| Underfyldning (short shot) | Emnet er ikke helt fyldt ud | For lidt materiale, for lavt tryk eller for kold smelte |
§Svindhuller og indfald
Svindhuller opstår, fordi plast fylder mindre, når det køler ned og krymper. I tynde emner når krympningen sjældent at give problemer, men i tykke partier — for eksempel ved ribber eller forstærkninger — kan den indre kerne stadig være flydende, mens overfladen allerede er stivnet. Resultatet er en lille grube eller en bule, hvor materialet er trukket sig sammen indefra. Løsningen er som regel at forlænge eftertrykstiden, så der presses mere materiale ind, mens delen stadig køler, eller at redesigne godstykkelsen, så den er mere ensartet.
§Flash — når plasten smutter ud af formen
Flash er den tynde, uønskede kant af plast, der presses ud langs delelinjen, hvor de to formhalvdele mødes. Det sker typisk, fordi lukkekraften er for lav i forhold til sprøjtetrykket, fordi formen er slidt eller ikke lukker helt tæt, eller fordi sprøjtetrykket simpelthen er sat for højt til den aktuelle form. Flash er ikke bare et kosmetisk problem — det kan også betyde, at formen tager skade over tid, hvis den bliver ved med at blive presset ujævnt.
§Warpage og indre spændinger
Warpage — at emnet vrider eller bøjer sig, efter det er taget ud af formen — hænger ofte sammen med, at forskellige dele af emnet køler og krymper i forskelligt tempo. Er der fibre i materialet, kan de også lægge sig i en bestemt retning under fyldningen, hvilket giver forskellig krympning på langs og på tværs. En ensartet, kontrolleret afkøling af hele formen er den vigtigste forsvarslinje mod warpage.
Weldlines og brændte striber
Når smelten fylder en form med flere indløb, eller når den skal løbe rundt om et hul eller en kerne, mødes to smeltefronter et sted i formen. Det møde efterlader ofte en svag, synlig linje — en weldline — fordi de to fronter ikke smelter fuldt sammen. Brændte striber opstår af en anden årsag: luft, der ikke kan slippe ud af formen i tide, bliver presset sammen så hurtigt, at den bogstaveligt talt antænder materialet lokalt, kaldet dieseleffekten. Bedre udluftning (ventilering) i formen er ofte løsningen.
- 01Tjek altid materialets tørhed og opbevaring først — fugt giver flere forskellige fejltyper på samme tid.
- 02Skift kun én indstilling ad gangen (temperatur, tryk eller tid), så du kan se, hvad der faktisk virkede.
- 03Noter cyklustid og indstillinger, når en batch kører godt — det er din reference næste gang.
- 04Er fejlen pludselig efter en pause, så mistænk først opvarmning og materiale-fugt, før du ændrer i formen.
“En fejl, der gentages tusind gange i timen, er ikke uheld — det er en årsag, der venter på at blive fundet.”
— Faglig tommelfingerregel i plastproduktion