Korrosion og korrosionsbeskyttelse på stålskibe

Stål ruster, når det udsættes for vand, ilt og salt — og et skibsskrog udsættes for alle tre dele hele tiden. Korrosion er derfor en af de fjender, en skibsmontør konstant forholder sig til, hvad enten det handler om skroget, rørsystemer eller andre stålkonstruktioner om bord. Heldigvis findes der velafprøvede metoder til at bremse tæringen markant.

§Katodisk beskyttelse — princippet

Katodisk beskyttelse er en metode til at beskytte metalkonstruktioner mod korrosion i vand, fugtig jord eller beton ved hjælp af elektrokemi. Grundprincippet er, at man gør stålskroget til katode i et elektrokemisk kredsløb, så det er et andet, mere "uædelt" metal, der korroderer i stedet for skroget.

§Offeranoder — zink, aluminium eller magnesium

Den mest udbredte metode om bord på skibe er offeranoder. Fordi anoden er mere uædel end stålet, bliver den til anoden i det elektrokemiske element, mens stålkonstruktionen bliver katoden — og det er derfor anoden, der korroderer, i stedet for skroget, deraf navnet "offeranode". I saltvand bruges typisk zink eller aluminium, fordi den høje ledningsevne i vandet gør, at den nødvendige strøm kan opnås med en lavere spændingsforskel mellem anode og skrog; ved lavere ledningsevne kan magnesium være at foretrække. Offeranoder er meget udbredt til katodisk beskyttelse af skibe og maritime anlæg.

• 01Zink- og aluminiumsanoder — udbredt til skibe og maritime konstruktioner i saltvand
• 02Anoderne monteres på skroget og skal efterses og udskiftes, når de er nedslidte
• 03Nedslidningsgraden af anoderne siger noget om, hvor godt beskyttelsen virker
• 04Manglende eller udtjente anoder øger korrosionshastigheden markant

§Påtrykt strøm (ICCP) — den aktive metode

Impressed Current Cathodic Protection (ICCP), på dansk påtrykt strøm, beskytter metal mod korrosion ved hjælp af en ekstern strømkilde. Strømmen justeres automatisk ud fra målinger fra referenceelektroder, så metallet holdes ved det beskyttede potentiale. Teknikken bruges ofte på store konstruktioner som skibe, offshoreplatforme, rørledninger og kajanlæg, hvor langtidsholdbar korrosionsbeskyttelse er vigtig — modsat offeranoder kræver ICCP strømforsyning og elektronisk styring, men kan til gengæld give en mere præcis og langtidsholdbar beskyttelse.

§Malingssystemer som den anden forsvarslinje

Ud over den elektrokemiske beskyttelse er marine malingssystemer den første fysiske barriere mellem stålet og det korrosive miljø. Et godt coatingsystem består typisk af flere lag — en grunder, mellemstrøg og topstrøg — der hver har deres funktion, fra vedhæftning til stålet til modstandsdygtighed over for slid og ultraviolet lys. Skader i malingen, for eksempel efter et slag eller en slibning, bør udbedres hurtigt, for det er netop her, korrosionen typisk får fat først.

Som skibsmontør er det din opgave at kunne genkende tegn på svigtende korrosionsbeskyttelse — nedbrudte anoder, afskallet maling, rustudslag — og vide, hvornår det er tid til at eftersyne eller udskifte beskyttelsen, før tæringen for alvor får fat i konstruktionen.