Tegningstyper, målsætning og det fælles tegningssprog
Som teknisk designer er din tegning et juridisk og teknisk dokument. Den, der bygger eller producerer ud fra tegningen, skal kunne læse præcis det, du mente — uden at gætte. Derfor følger teknisk tegning et fælles sprog af projektionsmetoder, symboler, linjetyper og målsætningsregler, som er beskrevet i standarder.
Et projekt består sjældent af én tegning. Forskellige tegningstyper svarer på forskellige spørgsmål, og en teknisk designer skal vide, hvornår hver type bruges.
For at vise et tredimensionelt objekt på et plant papir bruges retvinklet projektion, hvor objektet ses fra forskellige sider. Visningerne placeres efter en fast metode, så læseren ved, hvilken side der vises hvor. I Europa anvendes typisk førstevinkelprojektion (1. vinkel), mens tredjevinkelprojektion er mere udbredt andre steder — projektionssymbolet i tegningshovedet fortæller hvilken metode der gælder.
Målsætning er ofte der, hvor fejl opstår. En god regel er, at hvert mål kun skal stå ét sted, og at man målsætter ud fra en logisk referencekant eller et nulpunkt, så toleranceophobning undgås. Mål skal placeres uden for selve emnet, hvor det er muligt, og målpile, henvisningslinjer og tekst må ikke skære hinanden unødigt.
Linjetyper har fast betydning: en kraftig fuld linje er synlige kanter, en stiplet linje er skjulte kanter, en tynd streg-prik-linje er centerlinjer, og en tynd fuld linje bruges til mål- og henvisningslinjer. Når linjetyperne bruges konsekvent, kan en fagperson læse tegningen uden forklaring.
“En tegning er først færdig, når der ikke er noget tilbage at fjerne — ikke når der ikke er mere at tilføje.”
— Princip om tegningsklarhed