Artikler
Teknisk tegning: fra skitse til arbejdstegningTegningslære · 8 minEn teknisk tegning er et præcist kommunikationsmiddel mellem dem, der projekterer, og dem, der udfører. Her gennemgås de vigtigste tegningstyper, hvordan man målsætter entydigt, og hvorfor et fælles tegningssprog er afgørende.3D-modellering og CAD som dokumentationsgrundlagCAD og BIM · 8 minModerne teknisk design bygger på 3D-modeller, hvor tegninger afledes af modellen frem for at tegnes manuelt. Artiklen forklarer parametrisk modellering, BIM-tankegangen og hvorfor en velorganiseret model er hele projektets fundament.Standarder, tegningshoved og målestoksforholdDokumentation · 7 minEt professionelt tegningssæt følger faste regler for format, tegningshoved, målestok og revisionsstyring. Her ser vi på, hvad et tegningshoved skal indeholde, hvordan målestok angives korrekt, og hvorfor revisionsstyring er uundværlig.Tolerancer og pasninger: når mål skal kunne passe sammenTolerancelære · 8 minIngen del kan fremstilles helt nøjagtigt. Tolerancer fortæller, hvor meget et mål må afvige, så delene stadig passer sammen og fungerer. Artiklen forklarer begreberne tolerance, pasning og overflade, og hvorfor man kun strammer dem, hvor det er nødvendigt.Snit, udsnit og gennemskæringer i teknisk tegningTegningslære · 7 minEt snit lader læseren se ind i et emne, der ellers ville være fuldt af skjulte kanter. Artiklen gennemgår snitlinjen, skraveringen, de forskellige snittyper og reglerne for, hvad man ikke skærver igennem.Samarbejdet med ingeniør og arkitektProjektsamarbejde · 7 minEn teknisk designer arbejder sjældent alene. Artiklen ser på rollefordelingen mellem designer, ingeniør og arkitekt, hvordan grænseflader og ansvar afklares, og hvordan man undgår de misforståelser, der opstår, når flere fag tegner på det samme.Geometriske tolerancer og ISO GPSTolerancelære · 9 minAlmindelige mål med plus/minus styrer størrelse, men ikke om en flade er plan, en aksel er rund, eller to huller står vinkelret på hinanden. Det er geometriske tolerancer til. Artiklen introducerer ISO GPS-systemet, ISO 1101, datums og det funktionelle sprog, der gør en tegning entydig hele vejen fra konstruktion til måling.Maskinelementer på tegning: gevind, samlinger og standarddeleTegningslære · 8 minSkruer, møtrikker, gevind, lejer og svejsninger er standarddele, der ikke tegnes detaljeret hver gang. De vises forenklet med faste symboler og betegnelser, så enhver fagperson ved præcis, hvad der menes. Artiklen gennemgår gevindangivelse, forenklet visning af samlinger og hvordan du henviser til en standarddel uden at gentegne den.CAD-standarder, filudveksling og dokumentstyringDokumentation · 8 minEn tegning eller model lever videre, deles og ændres af mange hænder. Det kræver fælles CAD-standarder, gennemtænkt filudveksling og styr på, hvilken version der gælder. Artiklen ser på CAD-manual og lagstandarder, åbne udvekslingsformater, navngivning og den dokumentstyring, der holder et projekt fri af kaos.Den tekniske tegnings historie: fra ridseplan til CADHistorie · 10 minDen tekniske designers fag bygger på en tusindårig kamp for at gengive tredimensionel virkelighed entydigt på en flade. Artiklen følger udviklingen fra oldtidens byggetegninger over Mongé's projektionsgeometri og industrialiseringens tegnestuer til nutidens parametriske 3D-modeller.To specialer, ét fag: industriel produktion eller bygge og anlægKarriere · 7 minUddannelsen til teknisk designer varer typisk 3½ år og deler sig i to specialer: industriel produktion og bygge og anlæg. Her får du overblik over grundforløb, hovedforløb og oplæring i virksomhed — og over, hvad hverdagen ser ud til i hvert af de to spor. Til sidst kigger vi på, hvor uddannelsen kan føre dig hen bagefter.CE-mærkning: styklister, manualer og brugsanvisningerRegler · 8 minNår en maskine sælges i EU, skal den CE-mærkes — og bag mærket ligger en dokumentationspakke, som tekniske designere ofte er med til at producere. Artiklen gennemgår overensstemmelseserklæring, teknisk dossier, brugsanvisning og styklister, og forklarer overgangen fra maskindirektivet 2006/42/EF til den nye maskinforordning (EU) 2023/1230, der skal anvendes fuldt ud fra 20. januar 2027.IKT-bekendtgørelsen: BIM-krav i offentligt byggeriRegler · 8 minI offentligt og alment byggeri er digitale arbejdsmetoder ikke valgfrie: IKT-bekendtgørelserne fra 2013 stiller krav om blandt andet objektbaserede bygningsmodeller, udveksling i IFC-format og digital aflevering. Artiklen forklarer, hvornår kravene gælder, hvad de betyder for den tekniske designers hverdag, og hvordan en IKT-aftale fordeler ansvaret i projektet.Industri 4.0: digitale tvillinger og virtuel idriftsættelseTeknologi · 8 minIndustri 4.0 flytter den tekniske designers model fra at være en tegneforlæg til at være en levende digital tvilling af maskiner, anlæg og bygninger. Artiklen forklarer begreberne digital tvilling, virtual commissioning, 3D-scanning og punktskyer samt VR og AR — og hvad de betyder for den måde, teknisk dokumentation laves og vedligeholdes på.3D-print i designprocessen: fra model til prototypeTeknik · 7 min3D-print gør det muligt at holde sin konstruktion i hånden få timer efter, at modellen er tegnet. Artiklen gennemgår de mest udbredte printteknologier, forskellen på filformater som STL og STEP, og de praktiske hensyn — tolerancer, supportstrukturer og sikkerhed — der afgør, om printet bliver brugbart.Ergonomi ved skærmen: din vigtigste arbejdspladsArbejdsmiljø · 7 minEn teknisk designer tilbringer det meste af arbejdsdagen ved skærm, mus og tastatur — og netop derfor findes der særlige regler for skærmarbejde. Artiklen gennemgår rettighederne efter skærmbekendtgørelsen, den gode indretning af CAD-arbejdspladsen og de vaner, der forebygger musearm, nakkesmerter og trætte øjne.Bæredygtighed i teknisk design: fra verdensmål til LCABæredygtighed · 8 minBæredygtighed er skrevet direkte ind i uddannelsens kompetencemål med afsæt i FN's 17 verdensmål, og i byggeriet stiller bygningsreglementet nu krav om klimaberegninger for nybyggeri. Artiklen forklarer, hvad livscyklusvurdering (LCA) er, hvordan BIM-modellens mængder bliver til klimadata, og hvordan designvalg tidligt i processen flytter mest.