Tolerancer og pasninger: når mål skal kunne passe sammen
Hvorfor intet mål er helt eksakt — og hvordan man styrer afvigelsen
Et mål på en tegning ser ud til at være eksakt, men i virkeligheden kan ingen fremstillingsproces ramme et mål helt præcist. Der vil altid være en lille afvigelse. En tolerance angiver, hvor stor den afvigelse må være, før delen ikke længere er brugbar. Som teknisk designer er det dit ansvar at fastsætte tolerancer, så delene kan fremstilles realistisk og stadig fungere sammen.
§Hvorfor tolerancer overhovedet findes
Forestil dig en aksel, der skal sidde i et hul. Hvis begge dele blev forlangt fremstillet helt nøjagtigt, ville produktionen være urimeligt dyr — og stadig umulig. I stedet angiver man et tilladt interval for hver dimension. Så længe akslen og hullet hver især holder sig inden for deres interval, vil de passe sammen på den ønskede måde.
§Grundbegreber
- 01Nominelt mål: det 'ideelle' mål, man tager udgangspunkt i.
- 02Øvre og nedre afmål: de tilladte afvigelser opad og nedad fra det nominelle mål.
- 03Tolerance: forskellen mellem øvre og nedre grænsemål — altså bredden af det tilladte interval.
- 04Grænsemål: det største og mindste mål, delen må have.
§Pasninger: spil, overgang og press
Når to dele skal samles, beskriver pasningen forholdet mellem dem. Ved en spillepasning er der altid plads imellem delene, så de kan bevæge sig. Ved en presspasning er delene altid lidt for store til hinanden, så de sidder fast. En overgangspasning ligger imellem og kan give enten lidt spil eller lidt overlap. Hvilken pasning man vælger, afhænger helt af, hvad samlingen skal kunne.
| Pasningstype | Forhold mellem dele | Typisk formål |
|---|---|---|
| Spillepasning | Der er altid plads imellem | Dele der skal kunne dreje eller glide |
| Overgangspasning | Kan give lidt spil eller lidt overlap | Nøjagtig placering uden stort krav til bevægelse |
| Presspasning | Delene er for store til hinanden | Faste samlinger der ikke skal skilles ad ofte |
§Generelle tolerancer og overfladekrav
De fleste mål på en tegning behøver ikke en individuel tolerance. I stedet henviser man i tegningshovedet til en generel tolerancestandard, der gælder for alle mål uden særskilt angivelse. Kun de mål, der er kritiske for funktionen, får en specifik tolerance. På samme måde angives overfladekrav (ruhed) kun, hvor det betyder noget — for eksempel der hvor to dele glider mod hinanden.
§Toleranceophobning
Når flere mål ligger i kæde, lægger deres afvigelser sig sammen. Det kaldes toleranceophobning og kan betyde, at den samlede længde varierer mere, end man regnede med. Derfor målsætter man kritiske dimensioner ud fra en fælles reference (basislinje) frem for i en lang kæde, så den enkelte afvigelse ikke bygger oven på den forrige.
“En tolerance er ikke et udtryk for unøjagtighed, men en bevidst beslutning om, hvor præcis en del behøver at være.”
— Princip i tolerancelære