Firkantbøjning

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En retvinklet, firkantet kanalbøjning bygget af to lige rektangulære ben, der mødes i et fælles hjørne. Tværsnittet er konstant rektangulært hele vejen igennem.

Klassisk i firkantede ventilations- og klimakanaler, hvor luften skal dreje 90° langs en væg eller i et teknikrum. Bruges også til afkast- og indblæsningskanaler i blik.

VVS-energi og teknisk isolatør på firkantede klimakanaler; smed og metalsmed på blik-kanaler i teknikrum.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm til klimakanaler; rustfri i køkken og proces. Falses op langs kanterne.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Bredde — Kanalbredde

Kanaltværsnittets bredde i mm (den ene af de to sider i rektanglet).

Højde — Kanalhøjde

Kanaltværsnittets højde i mm (den anden side i rektanglet).

Benlængde — Benlængde

Længden i mm af hvert af de to lige ben målt fra hjørnet og ud til enden.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn kanalens rektangulære tværsnit i fuld størrelse: Bredde × Højde — det er det profil de fire sider skal følge.
2. 02Aftegn de to lige ben fra siden som et L: hvert ben har længden Benlængde, og de mødes i et 90°-hjørne.
3. 03Læg gjæringslinjen ind i hjørnet — diagonalen der halverer det rette hjørne (45°) — for de to sider der danner ydersiden og indersiden af bøjningen.
4. 04Rul de fire sider ud som ét sammenhængende bånd: afsæt Bredde, Højde, Bredde, Højde i rækkefølge langs en lige grundlinje for hvert ben.
5. 05Overfør hjørnets gjæringssnit til båndet, så top- og bundflade får deres 45°-snit, mens sideflader følger benenes fulde længde.
6. 06Tilføj false- og samletillæg langs den ene langkant og i enderne, så pladen kan lukkes og kanalerne kan samles.
7. 07Klip mønstret i pap, ombuk langs alle fire kanter til det rektangulære profil, og kontrollér at hjørnegjæringen lukker pænt i 90°.

Placér samlefalsen i et hjørne af rektanglet og ikke midt på en flade — så bliver kanten stiv og samlingen pæn. Buk altid efter en ridset linje, så det firkantede profil holder mål hele vejen.

• ·Snitkurven på et rektangulært tværsnit er en trapez-savtak (lineær langs siderne, konstant på ryg og hals) — IKKE en sinus som på et rundt rør. Bruger man cos(φ) fra det runde gjæringsrør, drejer bøjningen ikke den ønskede vinkel.
• ·Pittsburgh-falsen er asymmetrisk: 25,40 mm på lommesiden, 7,94 mm på hansiden. Lægger man 25,40 mm på begge kanter, bliver kanalen 17,5 mm for stor i omkreds.
• ·Læg samlefalsen i et hjørne af rektanglet, ikke midt på en flade — kanten bliver stiv og samlingen pæn.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

13 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• A × B er UDVENDIGE mål. Det indvendige lysmål er 2 · t mindre på hver led, og det er lysmålet der bestemmer luftmængden — ikke det mål kanalen bestilles efter.
• Figuren dimensionerer ikke kanalen. Hvilken godstykkelse, hvilken afstivning og hvilken tæthedsklasse en given kanalside kræver står i DS 447 og EN 1505/EN 1507 — det er et input her.
• Tryktab, lyddæmpning og ledeskovle er IKKE dækket. Et gjæringsknæk uden ledeskovle har et markant større modstandstal end en radiusbøjning; ζ-værdien slås op i kanaldata.
• Brandspjæld, brandisolerede kanaler og røgudluftningskanaler er ikke dækket. De er certificerede komponenter efter EN 15650 hhv. EN 12101 og må ikke fremstilles efter et udfoldningsmønster.
• Søm- og flangetillæg er ikke lagt på blanketten (se noterne). Falsens materialeforbrug afhænger af falsemaskinens rullesæt og står i maskinens datablad — værktøjet opfinder det ikke.
• Springback er ikke kompenseret. Udfoldningen regnes på den ØNSKEDE vinkel; hvor meget der skal overbukkes afhænger af materiale, tykkelse og V-åbning og hører til på maskinen.
• Ophæng, dilatation og understøtning er ikke dækket. En bøjning i en hovedkanal er et fast punkt i føringen og skal ophænges efter anlæggets egne anvisninger.