Overgang rektangel → rektangel

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En koncentrisk firkant-frustum: en pyramidestub hvor en lille top-firkant sidder lige over en større bund-firkant, forbundet af fire ens skrå trapez-sider. Top og bund er åbne.

Bruges som overgangsstykke mellem to firkantede kanaler af forskellig størrelse, som tragt over en firkantet åbning, eller som hætte/sokkel i ventilation og inddækning hvor begge ender er kvadratiske.

VVS-energi og teknisk isolatør — overgang mellem to firkantede kanaler af forskellig størrelse, tragt over en firkantet åbning, hætte/sokkel i inddækning.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm til ventilation; rustfri i proces. Bukkes på kantpresse langs de fire kanter.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Top-side — Top-firkantens sidelængde

Sidelængden på den lille øverste firkant, i mm.

Bund-side — Bund-firkantens sidelængde

Sidelængden på den store nederste firkant, i mm.

Højde — Lodret højde

Den lodrette afstand mellem top- og bund-firkantens planer, i mm (ikke den skrå sidelængde).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn bund-firkanten og den koncentriske top-firkant i opstalt og grundplan, og navngiv de fire tophjørner T1–T4 og de fire bundhjørner B1–B4 i samme omløb.
2. 02Forbind hvert tophjørne med det tilsvarende bundhjørne; hver af de fire skrå trapez-flader deles nu i to trekanter ved at trække én diagonal, fx fra T1 til B2.
3. 03Da figuren er koncentrisk, er alle fire sider ens — du behøver kun finde to sande længder: trapezsidens skrå kant (lodkant) og diagonalen.
4. 04Find den sande længde af hver lod-kant og diagonal med en sandlængde-trekant: afsæt grundplanets vandrette afstand mellem de to hjørner som katete, sæt højden lodret op, og hypotenusen er den sande længde.
5. 05Aflæs samtidig top-sidens og bund-sidens faktiske kantlængder — de ligger i top- og bundplanet og er deres egne sande længder.
6. 06Læg fladerne fladt ét ad gangen: start med bund-kanten B1–B2 i sand længde, slå et cirkelsnit fra B1 med lodkantens længde og et fra B2 med diagonalens længde — skæringen er T1; gentag for resten af firkanten rundt.
7. 07Fals langs hver af de fire lodrette hjørnelinjer, så fladerne knækker op til den firkantede form.
8. 08Sæt søm- eller limflap langs den ene lodrette kant, så stykket kan lukkes til en hel frustum.

Sømmen kan flyttes via klokkemålet til det hjørne der passer samlingen og vandafledningen bedst — læg den helst i et hjørne, ikke midt på en flade.

• ·Volumen-formlen V = (h/3)(A₁+A₂+√(A₁A₂)) gælder KUN ved ligedannede ender. Er ind- og udløb uens (fx 1000×1000 → 600×150), brug V = (H/6)(2AB+2ab+Ab+aB) — ellers ~4 % forkert.
• ·De fire trapez-sider er ens ved kvadrat→kvadrat, men bukkelinjerne skal ligge, hvor de plane felter mødes — ikke midt på et felt.
• ·Læg samlefalsen i et hjørne af firkanten, ikke midt på en flade.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

21 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Tryktab, lyd og luftfordeling er IKKE dækket. Overgangens vinkel afgør hvor meget af hastighedstrykket der genvindes, og det er et projekteringsspørgsmål der hører i anlæggets egen beregning — værktøjet leverer geometrien og det frie tværsnit, ikke en dimensionering.
• Brandspjæld og brandsikre kanaler er ikke dækket. Et stykke der indgår i en brandcelleadskillelse er et certificeret produkt efter EN 15650 hhv. EN 1366-1, og hverken godstykkelse, søm eller ophæng må vælges af et geometriværktøj.
• Tæthedsklasse er ikke dækket. Klassen (A–D efter EN 12237/EN 1507) afgøres af sømudførelse, tætning og montage — et falset eller nittet stykke uden tætning holder ikke klasse C, uanset hvor rigtigt mønstret er skåret.
• Ophæng, egenvægt og vindlast på et udvendigt stykke er ikke dækket. En sokkel på et tag er en vindudsat bygningsdel og skal regnes efter EN 1991-1-4 sammen med tagdækningens egne anvisninger.
• Hygiejnekrav i køkken-, fødevare- og renrumsanlæg er ikke dækket ud over spaltevagten. Kravene til overfladeruhed, inspektionslemme og rensbarhed står i anlæggets egen specifikation.
• Bukkefradraget bygger på DIN 6935 gennem fundamentets ba()/ossb()/bd(). For rustfrit, aluminium og titanzink er det en EKSTRAPOLATION — standarden dækker konstruktionsstål. Maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel.
• Isolering, dampspærre og kappebeklædning uden på stykket ændrer de udvendige mål og er ikke med i hverken blanket eller stykliste.
• Den falsede søm regnes med ÉN falsbredde W på begge parter. En Pittsburgh-lås er ASYMMETRISK — 25,40 mm i lommen mod 7,94 mm på hanen — så et stykke der skal låses i en Pittsburgh kan ikke få sin blanket direkte herfra; de to parter skal have hver sit tillæg fra falsemaskinens eget skema.