Rørbøjning i segmenter

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En rund rørbøjning sat sammen af flere lige rør-stykker (segmenter), der hver er skåret skråt i enderne (gjæringssnit) og samlet til en glat bue. Jo flere segmenter, jo blødere følger bøjningen den ønskede radius.

Bruges overalt hvor en rund kanal eller et rør skal skifte retning: ventilations- og udsugningsanlæg, spirorør, procesrørføring og smede-/blikkenslagerarbejde. Segmenterede gjæringsbøjninger laves i hånden når der ikke kan trækkes en færdig bøjning.

VVS-energi (ventilationstekniker), teknisk isolatør, smed og metalsmed — hvor en rund kanal eller et spirorør skal skifte retning uden en færdigtrukket bøjning.

Galvaniseret stålplade (DX51D+Z) 0,5–1,5 mm til ventilation, rustfri 1.4301 til proces og fødevarer, aluminium til lette kanaler. Tyndplade, der samles med fals eller blindnitter.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Rør-Ø — Rørdiameter

Rørets udvendige diameter i mm — bestemmer tværsnittets størrelse og dermed den udrullede grundlinje (omkredsen π·d).

Bøjeradius — Bøjeradius

Afstanden i mm fra bøjningens centrum til rørets centerlinje — styrer hvor blød eller skarp buen er.

Bøjevinkel — Bøjevinkel

Hvor mange grader (°) røret skifter retning, fx 90° for en ret vinkel.

Segmenter — Antal segmenter

Antal lige rør-stykker (uden enhed) buen deles i — flere segmenter giver en glattere bøjning og flere gjæringssnit at samle.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn rørets tværsnit som en cirkel med diameter lig Rør-Ø, og del omkredsen i 12 lige store dele med passeren (ur-metoden): nummerér delepunkterne 1–12.
2. 02Tegn opstalten af ét segment fra siden: afsæt centerlinjen og marker gjæringssnittets vinkel — for en jævn bøjning er hvert ende-snit Bøjevinkel/(2·Segmenter), og mellem-snit det dobbelte.
3. 03Træk lodrette stationslinjer op fra hvert af de 12 delepunkter til gjæringssnittet, så du kan aflæse hver generatrices sande længde op til snitlinjen.
4. 04Ved siden afsætter du en vandret udrullet grundlinje lig omkredsen (π · Rør-Ø) og deler den i de samme 12 dele med samme nummerering.
5. 05Rejs en lodret stationslinje i hvert delepunkt på grundlinjen, og overfør hver generatrices sande længde fra opstalten ud på den tilsvarende stationslinje.
6. 06Forbind toppunkterne med en jævn kurve gennem en bøjelig lineal — det er mønstret for det halve segment; spejl det om midten for at få det fulde gjæringsstykke.
7. 07Læg saml-tillæg (false/overlæg) til langs den ene generatrix, klip i pap og rul til en cylinder for at kontrollere at gjæringssnittene flugter.
8. 08Gentag for hvert af Segmenter stykker (mellemstykkerne er ens og dobbelt så skrå i begge ender) og saml dem skiftevis til den fulde bue.

Sømmen kan flyttes hele vejen rundt om røret via klokkemålet i værktøjet. Læg sømmen øverst eller på siden (klokken 12 eller 3) — aldrig i bunden klokken 6 — så samlingen vender væk fra vandet og leder fugt udenom i stedet for at suge den ind.

• ·Regn udfoldningen på den NEUTRALE fiber (middeldiameter), ikke ydre eller indre — på Ø800 med t = 3 mm er forskellen 18,8 mm, nok til at sømmen ikke mødes.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Læg aldrig sømmen i bunden (kl. 6) — kondens og vand samler sig i falsen. Læg den kl. 12 eller på siden (kl. 3).

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

24 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren er ren GEOMETRI. Den dimensionerer ikke røret: vægtykkelse, tryk, temperatur og understøtning er ikke regnet, og et trykbærende rørsystem skal beregnes efter EN 13480 hhv. PED 2014/68/EU.
• Strømningsmodstanden i en gjæret bøjning er større end i en trukket, og den vokser når antallet af stykker falder. Værktøjet regner INTET tryktab og har ingen modstandstal — brug rørsystemets egne ζ-værdier eller ækvivalentlængder.
• Certificerede skorstens- og røggasrør (EN 1856) og brandsikre ventilationskanaler (EN 1366/EN 15650) er typegodkendt udstyr og må ikke fremstilles efter denne figur.
• Flangeringen er en GENERISK plade-ring med brugerens egne mål. Den er ikke en standardflange: boltbillede, pakningsflade og trykklasse følger hverken EN 1092-1 eller EN 12220, og den må ikke bruges som modflange til en katalogflange uden at målene kontrolleres.
• Kantafstand og deling i hulbilledet følger repoets nitteregler (kantafstand ≥ 2·d) og værkstedspraksis for mindste deling 3·d. Det er vejledende praksis fra blindnitteleverandørernes montagevejledninger — IKKE en konstruktionsnorm. Bærende og trykbærende samlinger skal dimensioneres særskilt.
• Spillerummet i muffe- og nippelpasset er et INPUT. Slå passets tolerance op hos leverandøren af det rør bøjningen skal samles med; værktøjet opfinder den ikke.
• Isoleringskapper i fødevare- og renrumszoner skal kunne rengøres. Nittet overlæg og fals er spalter; vælg stumpsvejst søm og slå «Hygiejnisk udførelse» til, hvis emnet står i en sådan zone.
• «Bøjningstype A/B/C/D» er PRAKSIS fra faget, formidlet af en teknisk isolatør — ikke en standard, en brancheaftale eller en leverandørtabel. Der er ikke fundet nogen skriftlig kilde til navngivningen, og der er derfor ingen citeret. Kilden bør efterspores i AMU-hæftet til teknisk isolering eller i Isoleringsbranchens undervisningsmateriale, før navngivningen bruges som pensum.
• Bøjningstypen ændrer INTET i skæremønstret. Gjæringssnittene er skarpe rande uden rundtgående overlæg, så valget er en monteringsanvisning i teksten — det rundtgående overlæg på hoved eller hale skal lægges i hånden af den der samler emnet.