T-stykke og lateral

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Lige T-stykke: et lige hovedrør med en lodret gren, der står 90° på hovedrøret. Grenens ende er saddelskåret, så den slutter tæt om hovedrørets runde overflade.

Aftrækninger og forgreninger på runde kanaler i ventilation, og på procesrør hvor en sidegren skal tappe af eller føde ind på en gennemgående hovedstreng.

VVS-energi (ventilationstekniker) og teknisk isolatør — aftrækninger og forgreninger på runde kanaler; smed/metalsmed på procesrør.

Galvaniseret spiroplade 0,5–1,5 mm til ventilation; rustfri 1.4301 til proces og fødevarer.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Hoved-Ø — Hoveddiameter

Det gennemgående hovedrørs udvendige diameter i mm — bestemmer saddel-kurvens krumning som grenen skal skæres efter.

Gren-Ø — Grendiameter

Sidegrenens diameter i mm. Grundlinjen i mønstret er grenens omkreds π·d, og kun grenen saddelskæres.

Hovedlængde — Hovedrørets længde

Hovedrørets længde langs aksen i mm — afsætningen af selve hovedcylinderens kappe.

Grenlængde — Grenens længde

Grenrørets længde i mm fra den fri ende ned til hvor den møder hovedrøret (målt langs grenens akse).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn grenrørets tværsnit som en cirkel med grenens diameter, og del omkredsen i 12 lige store dele (klokke-metoden 1–12).
2. 02Tegn ved siden grundlinjen lig grenens omkreds π·d, og del den i de samme 12 dele; rejs en lodret stationslinje op fra hvert delepunkt.
3. 03Tegn hovedrøret i opstalt (en cirkel med hoveddiameteren) der hvor grenen rammer, så du kan aflæse hvor højt hver generatrix støder mod hovedrørets bue.
4. 04For hver af de 12 stationer måles den sande længde fra grenens fri ende ned til hovedrørets overflade, og målet sættes af på den tilsvarende lodrette stationslinje.
5. 05Forbind toppunkterne med en jævn, bølget kurve — det er saddel-snittet hvor grenen møder hovedrøret.
6. 06Tegn grenens fri ende som en ret linje i toppen, læg fals/sammenlægskant til langs den ene side, og klip mønstret ud.
7. 07Rul mønstret til et rør og kontrollér saddel-kurven mod hovedrøret før falsning.

Sømmen kan flyttes rundt om grenen via klokkemålet. Læg den øverst eller på siden (kl. 12 eller kl. 3) frem for nederst (kl. 6), så samlingen ikke ligger i bunden hvor den ellers ville samle og slippe vand igennem.

• ·Hullet i hovedrøret er hverken en cirkel eller en ellipse: X = a·cos φ, Y = R_m·arcsin((a/R_o)·sin φ). Ellipse-tilnærmelsen holder kun for a/R_o < 0,3.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Grenens søm kan flyttes rundt via klokkemålet — læg den væk fra vandets løb og et sted, der er nemt at svejse/nitte.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

21 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Brandmodstand er IKKE dækket. Brandspjæld og brandklassificerede kanaler er certificeret udstyr (EN 15650, prøvet efter EN 1366-1) og må ikke fremstilles efter denne figur.
• En afgrening svækker hovedrøret. Ligamentet κ trykkes som geometrisk tal, men hvor lille det må blive, og hvornår der skal forstærkes, står i EN 13480-3 (metalliske rørsystemer) hhv. EN 13445-3 (trykbeholdere) — figuren leverer geometri, ikke styrkeberegning.
• Certificerede aftræks- og skorstensrør (EN 1856-1 / EN 1856-2) er typegodkendt udstyr og må ikke fremstilles efter denne figur.
• Fugeforberedelsen i lateralens spidse kværk er et svejsefagligt valg, ikke et geometrisk. Ved θ under ca. 60° kræver den en kvalificeret svejseprocedure efter EN ISO 15609 / EN ISO 15614 — figuren tegner snitkurven, ikke fugegeometrien.
• Tæthedsklassen på en ventilationskanal (EN 12237 for runde kanaler, klasse A–D) afhænger af sømmens udførelse, tætningsmiddel og montage — ikke af udfoldningen. Klassen skal aftales, ikke udledes.
• Hygiejnisk udførelse følger EHEDG's principper (set-in, gennemsvejst, dead leg ≤ 2·d_i). De erstatter ikke en godkendelse efter forordning (EF) 1935/2004 eller en HACCP-vurdering.
• Snitkurven regnes på grenens NEUTRALE fiber mod den flade montagevalget udpeger. Yderfladens og neutralfiberens snitkurver er ikke ens; forskellen er af størrelsen t/2 og forsvinder i tilpasningsfugen — men den er der.
• Isoleringskappens diametre er målt OVER isoleringen. Isoleringstykkelse, dampspærre og kondensrisiko er ikke en del af denne figur.