Bogen om at sætte det op selv
— så programmet ligner det du kan se på
Du kan ikke ødelægge noget. Alt kan sættes tilbage.
Du skal ikke vænne dig til det
De fleste programmer på en arbejdsplads er noget man vænner sig til. Knapperne er for små, skriften er for lille, og menuen står et sted man ikke kigger. Man finder ud af det, fordi man skal — og så bruger man tre år på at vænne sig til noget, ingen har spurgt om.
Her er det omvendt. Du bestemmer hvordan det ser ud, og du gør det på ét sted: Indstillinger og så Udseende.
Og du kan ikke ødelægge noget
Hvert valg gælder kun din egen skærm. Din kollega ser sin, og din chef ser sin. Ingenting bliver slettet, intet forsvinder ud af menuen, og du kan sætte det tilbage med det samme.
Kortene i værkstedet er den rigtige side, i lille format. Du ser altså din ændring, før du vælger den — ikke et billede af hvordan den engang så ud.
Her sidder du og skruer
Kender du det at en indstilling ligger tre menuer inde, og at du ikke tør trykke, fordi du ikke ved hvad den gør? Så lader man den være, og programmet bliver ved med at være som det var.
Værkstedet viser i stedet siden selv. Hvert kort er den rigtige flade i lille format, og du kan trykke inde i den.
Rul ned til Udseende. Vælg et kort, og se resten af siden skifte med det samme.

Knapperne som de er
Kender du det at du sidder med handsker på og rammer forbi? Eller at du ikke kan se om der er trykket? Flade knapper er pæne på et kontor og svære i en kælder med ét lysstofrør.
Sådan ser standarden ud. Den heder «Som i dag», og den er udgangspunktet — ikke et valg, nogen har truffet for dig.
Kig på knapperne på denne side. Næste opslag er den samme side med ét valg ændret.

Eller knapper der står op
Det er den samme side. Samme tekst, samme plads, samme alt. Det eneste, der er ændret, er ét valg i værkstedet.
«Hævede knapper» giver hver knap en kant og en skygge, så den står op fra siden — og synker, når du trykker. Er du i handsker eller i en lift med solen i skærmen, er det tit forskellen på at ramme og ikke ramme.
Der er syv slags at vælge mellem: «Som i dag», «Hævede knapper», «Piller», «Ikonfelter», «Blokke», «Bløde fliser» og «Kobberkant».

Træk siden sammen
Kender du det at en linje tekst løber hele vejen over en bred skærm? Øjet mister linjen på vej tilbage, og man læser den samme sætning to gange uden at ville det.
Du vælger selv, hvor bred siden må blive — otte trin, fra hele skærmen og ned til under en tredjedel. Menuen bliver, hvor den er; det er indholdet, der trækker sig sammen.
Har du en stor skærm på kontoret og en lille i bilen, er det to forskellige valg. Begge er dine.

Tekst du kan læse
Kender du det at du læser den samme linje tre gange? Hver syvende voksne i Danmark læser med besvær, og de fleste har lært at skjule det. På en arbejdsplads siger man ikke, at skriften er svær.
Læsetilstanden skifter til en skrift, der er lavet til at læse med besvær, giver fuld kontrast og mere luft mellem linjerne, og slår kursiv og store bogstaver fra.
Tryk på «Aa» i bjælken. Du kan sætte det tilbage med det samme, og ingen kan se, at du har valgt det.

Farverne er dine
Kender du det at en skærm er til at se på indendørs og ubrugelig i sol? Eller at et lyst program stikker i øjnene, når man sidder i en kælder hele dagen?
Der er 37 farvesæt at vælge mellem, og 19 af dem er mørke — «Værkstedsblå», «Stål & Beton», «Kridt & Tavle», «Egetræ & Lærred», og «Standard», hvis du bare vil have papir og kobber.
Du skifter det ét sted, og hele huset følger med. Fagets egen farve bliver ved med at være fagets.

