Geländer, Fußleiste und Abstand zur Fassade

Et stillads er kun så sikkert som det rækværk, der holder dig inde på dækket. Rækværk, knæliste og fodliste er din vigtigste kollektive sikring mod nedstyrtning — og afstanden ind til facaden afgør, om du også skal have rækværk på indersiden. Her får du de praktiske mål, standardens klasser og reglerne, så du kan tjekke et stillads, før du går ud på det.

Et komplet rækværk på et arbejdsdæk er bygget op af tre dele:

• Håndliste i ca. 1,0 m højde over dækket
• Knæliste i ca. 0,5 m højde — så der ikke er et stort, åbent gab mellem dæk og håndliste
• Fodliste (fodbræt) på mindst 15 cm i højden langs dækkets kant

Tilsammen lukker de tre lister den lodrette flade, så hverken en person eller værktøj og materialer let kan falde ud over kanten. På et almindeligt arbejdsdæk med fald over 2 m skal alle tre dele være på plads, før rækværket er fuldt. Først ved en faldhøjde under 2 m kan knæ- og fodlisten efter Arbejdstilsynets vejledning undlades — medmindre forholdene udgør en særlig fare.

Målene stammer fra Arbejdstilsynets vejledning om stilladser og branchevejledningen fra BFA Bygge & Anlæg. En almindelig træfodliste på mindst 15 cm opfylder kravet, når den er korrekt monteret og slutter tæt til dækket.

Rækværk er den primære kollektive sikring og kræves, hvor der er fare for fald over 2,0 m. Som hovedregel skal kollektiv sikring — altså rækværk og lignende — altid prioriteres før personligt faldsikringsudstyr. Rækværket beskytter alle på dækket på én gang, uden at den enkelte skal huske at spænde sig fast.

Der skal altid opsættes rækværk på et stillads, medmindre en fast bygningsdel eller konstruktion udgør en lige så effektiv sikring mod nedstyrtning.

Tjek altid, at rækværket er komplet og monteret hele vejen rundt om dækket, før du går ud på stilladset.

Rækværket må ikke stoppe ved arbejdssiden. Der skal være sidebeskyttelse hele vejen rundt om dækket, der hvor der er fald:

• Gavl-/endeflade-rækværk: Enderne af stilladset (gavlene) har ingen facade og skal have fuldt rækværk — håndliste, knæliste og fodliste — ellers er der en åben faldkant på tværs af dækket.
• Konsol/udkragning: Hvor dækket udvides med en konsol (knægt), flyttes ydersiden længere ud, og rækværket skal følge med helt ud til den nye dækkant.
• Dobbelt rækværk: På særligt udsatte eller høje kanter, og hvor systemet eller projektet kræver det, kan der bruges dobbelt/forstærket sidebeskyttelse. Følg systemets brugsanvisning.

På et facadestillads står dækket tæt op ad bygningen, og normalt fungerer selve facaden som den indvendige afgrænsning. Men hvis afstanden bliver for stor, opstår der et farligt mellemrum, du kan falde igennem.

Reglen er: der skal monteres indvendigt rækværk, når afstanden mellem den faste bygningsdel og dækket overstiger 0,3 m (30 cm). Det gælder fx ved fremspring, indrykninger, vinduesnicher eller hvor stilladset af pladshensyn er rykket væk fra muren. Op til 0,3 m kan stilladsopstilleren undlade indvendigt rækværk, fordi facaden da giver mindst samme beskyttelse mod nedstyrtning.

Tjek afstanden hele vejen op ad facaden — den kan variere fra etage til etage, hvis bygningen springer ind og ud.

Fodlisten skal slutte tæt til dækket, så der ikke er en sprække, hvor værktøj, søm eller materialer kan trille ud og falde ned på folk under stilladset. Kravet er, at afstanden mellem fodliste og det belastede dæk højst må være 3 cm.

Bemærk ordet belastet: dækket bøjer en smule ned, når der står folk og materialer på det. Derfor skal du vurdere afstanden, som den er i brug — ikke kun når dækket er tomt. Et dæk, der ser tæt ud uden last, kan have et større gab, når det belastes.

Et rækværk skal ikke bare være der — det skal kunne tage imod et skub eller en person, der støtter sig eller falder ind mod det. Derfor skal rækværket kunne optage vandrette belastninger uden farlig udbøjning. For arbejdsstilladser fastlægger DS/EN 12811-1 ydeevnekravene til sidebeskyttelsen:

• Rækværkets dele (bortset fra fodlisten) skal som udgangspunkt kunne optage en vandret punktlast på 0,3 kN.
• Den elastiske udbøjning under denne belastning må efter DS/EN 12811-1 højst være ca. 35 mm — rækværket må altså give lidt efter, men ikke reelt svigte.

I praksis betyder det:

• Listerne skal sidde fast i ordentlige holdere/stænger — ikke bare lægges løst på.
• Samlinger og beslag skal være intakte og spændt korrekt.
• Udbøjningen ved et skub må ikke være så stor, at rækværket reelt giver efter.

Det er en god grund til at bruge systemkomponenter, der er beregnet og godkendt til formålet, frem for improviserede løsninger af løse brædder og rør — et systemrækværk har dokumenteret, at det holder kravet, mens et improviseret ikke har.