Segmentbogen (Rohrbogen aus Segmenten)

Die Fläche ist abwickelbar, und die Abwicklung ist in geschlossener Form gerechnet. Wird das Teil nach der Zeichnung geschnitten, passt es — die gesamte Unsicherheit steckt im K-Faktor, und der gehört dem Werkstoff und der Maschine, nicht der Geometrie.

Die Maße werden eingegeben als: Innenmaße. Die Abwicklung selbst wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — bei Ø800 in 3 mm Blech beträgt der Unterschied zwischen Innen- und Außenmaß 18,8 mm in der abgewickelten Breite, und dann trifft die Naht nicht.

En rund rørbøjning sat sammen af flere lige rør-stykker (segmenter), der hver er skåret skråt i enderne (gjæringssnit) og samlet til en glat bue. Jo flere segmenter, jo blødere følger bøjningen den ønskede radius.

Bruges overalt hvor en rund kanal eller et rør skal skifte retning: ventilations- og udsugningsanlæg, spirorør, procesrørføring og smede-/blikkenslagerarbejde. Segmenterede gjæringsbøjninger laves i hånden når der ikke kan trækkes en færdig bøjning.

VVS-energi (ventilationstekniker), teknisk isolatør, smed og metalsmed — hvor en rund kanal eller et spirorør skal skifte retning uden en færdigtrukket bøjning.

Galvaniseret stålplade (DX51D+Z) 0,5–1,5 mm til ventilation, rustfri 1.4301 til proces og fødevarer, aluminium til lette kanaler. Tyndplade, der samles med fals eller blindnitter.

Quelle: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Rør-Ø — Rørdiameter

Rørets udvendige diameter i mm — bestemmer tværsnittets størrelse og dermed den udrullede grundlinje (omkredsen π·d).

Bøjeradius — Bøjeradius

Afstanden i mm fra bøjningens centrum til rørets centerlinje — styrer hvor blød eller skarp buen er.

Bøjevinkel — Bøjevinkel

Hvor mange grader (°) røret skifter retning, fx 90° for en ret vinkel.

Segmenter — Anzahl Segmente

Antal lige rør-stykker (uden enhed) buen deles i — flere segmenter giver en glattere bøjning og flere gjæringssnit at samle.

Schritt für Schritt mit Zirkel und Winkel — erst in Pappe, dann im Blech.

1. 01Tegn rørets tværsnit som en cirkel med diameter lig Rør-Ø, og del omkredsen i 12 lige store dele med passeren (ur-metoden): nummerér delepunkterne 1–12.
2. 02Tegn opstalten af ét segment fra siden: afsæt centerlinjen og marker gjæringssnittets vinkel — for en jævn bøjning er hvert ende-snit Bøjevinkel/(2·Segmenter), og mellem-snit det dobbelte.
3. 03Træk lodrette stationslinjer op fra hvert af de 12 delepunkter til gjæringssnittet, så du kan aflæse hver generatrices sande længde op til snitlinjen.
4. 04Ved siden afsætter du en vandret udrullet grundlinje lig omkredsen (π · Rør-Ø) og deler den i de samme 12 dele med samme nummerering.
5. 05Rejs en lodret stationslinje i hvert delepunkt på grundlinjen, og overfør hver generatrices sande længde fra opstalten ud på den tilsvarende stationslinje.
6. 06Forbind toppunkterne med en jævn kurve gennem en bøjelig lineal — det er mønstret for det halve segment; spejl det om midten for at få det fulde gjæringsstykke.
7. 07Læg saml-tillæg (false/overlæg) til langs den ene generatrix, klip i pap og rul til en cylinder for at kontrollere at gjæringssnittene flugter.
8. 08Gentag for hvert af Segmenter stykker (mellemstykkerne er ens og dobbelt så skrå i begge ender) og saml dem skiftevis til den fulde bue.

Sømmen kan flyttes hele vejen rundt om røret via klokkemålet i værktøjet. Læg sømmen øverst eller på siden (klokken 12 eller 3) — aldrig i bunden klokken 6 — så samlingen vender væk fra vandet og leder fugt udenom i stedet for at suge den ind.

• ·Regn udfoldningen på den NEUTRALE fiber (middeldiameter), ikke ydre eller indre — på Ø800 med t = 3 mm er forskellen 18,8 mm, nok til at sømmen ikke mødes.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Læg aldrig sømmen i bunden (kl. 6) — kondens og vand samler sig i falsen. Læg den kl. 12 eller på siden (kl. 3).

Die Wörter und Formeln, die das Handwerk für eine Abwicklung benutzt. Die Symbole sind in ganz Discebo dieselben: α ist der Biegewinkel in Grad, R der innere Biegeradius, t die Blechdicke und K der K-Faktor — alles in Millimetern.

Abwicklung

Die Oberfläche des Teils flach ausgelegt als eine zusammenhängende Schnittkontur — so, wie das Blech VOR dem Biegen oder Runden aussieht. Nur eine abwickelbare Fläche lässt sich exakt abwickeln; eine doppelt gekrümmte Fläche kann nicht flach gelegt werden, ohne den Werkstoff zu strecken.

Gestreckte Länge

Die flache Länge, in der das Teil zugeschnitten werden muss, damit die Maße nach dem Biegen stimmen. Sie ergibt sich entweder aus der Summe der Außenmaße abzüglich der Biegeverkürzungen oder aus der Summe der flachen Schenkel zuzüglich der Biegezugaben — beide Wege müssen dieselbe Zahl liefern.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Biegezugabe

Die Werkstofflänge, die im Biegebogen selbst steckt, gemessen entlang der neutralen Faser. Die Biegezugabe ist immer positiv und wird zu den flachen Schenkeln addiert.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Biegeverkürzung (Biegeabzug)

Der Betrag, der von der Summe der Außenmaße abgezogen wird, weil die beiden Außenmaße die Ecke zusammen doppelt zählen. Hier wird die Biegeverkürzung POSITIV gerechnet und abgezogen; DIN 6935 schreibt dieselbe Größe als Ausgleichswert v mit umgekehrtem Vorzeichen.BD = 2 · OSSB − BA

Rücksprung des Außenmaßes (outside setback)

Der Abstand vom theoretischen äußeren Eckpunkt bis dorthin, wo der Bogen beginnt. Über 90° wird tan(α/2) nach DIN 6935 auf höchstens 1 begrenzt, damit der Wert gegen 180° nicht explodiert.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Ausgleichswert v nach DIN 6935

Die Schreibweise der Norm für denselben Eckverlust: die gestreckte Länge ist a + b + v, wobei v negativ ist. Unsere Biegeverkürzung ist also dieselbe Größe mit umgekehrtem Vorzeichen — dreh nie die eine ohne die andere.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-Faktor

Die Lage der neutralen Faser im Blech, angegeben als Bruchteil der Blechdicke. DIN 6935 schreibt den Korrekturfaktor k, der für die neutrale Linie in der Form (R + t·k/2) gilt; die amerikanische CAD-Konvention schreibt (R + K·t), also ist K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutrale Faser

Die Schicht im Blech, die beim Biegen weder gestreckt noch gestaucht wird. Die Abwicklung wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — deshalb macht es einen Unterschied, ob die Maße auf der Zeichnung Innen- oder Außenmaße sind.

Biegewinkel

Der Winkel, um den der Werkstoff gedreht wird — nicht der Winkel zwischen den Schenkeln. Der Biegewinkel ist 180° minus dem Öffnungswinkel: eine rechtwinklige Ecke hat 90°, ein Falz 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Innerer Biegeradius

Der Radius auf der Innenseite des Bogens. Er wird vom Werkzeug und vom Werkstoff bestimmt, nicht von der Zeichnung — ein zu kleiner Radius reißt das Teil in der Außenfaser.

Plattendicke

Die Dicke des Werkstoffs. Sie steckt in jeder einzelnen Biegezugabe — ein Blech, das 0,2 mm dicker geliefert wurde als bestellt, verschiebt die gestreckte Länge an jedem Bogen.

Biegelinie

Die Linie auf der Abwicklung, an der das Teil gebogen wird. Sie wird mitgezeichnet, aber nie durchgeschnitten — in einer Laserdatei liegt sie deshalb auf einem eigenen Layer.

Probebiegung

Ein Streifen mit bekannter Rohlänge, gebogen im Werkstoff und im Werkzeug der späteren Produktion. Misst man danach die beiden Außenschenkel, lassen sich Biegeverkürzung und K-Faktor zurückrechnen. Die eigene, gemessene Biegetabelle der Maschine schlägt jede Tabelle.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 gilt nur für das Kaltbiegen von Flacherzeugnissen aus Baustahl. Nichtrostender Stahl, Aluminium, Kupfer, Messing und Titanzink sind nicht erfasst — dort sind die Formeln eine Extrapolation, und eine Probebiegung im richtigen Werkstoff entscheidet.

24 Felder. Die Startwerte gehören der Figur selbst — sie stehen an einer Stelle im Code, damit Werkzeug, Teilen-Link und Rauchtest sich nie darüber uneinig werden können, was «Standard» ist.

Eine Vorlage setzt alle Maße auf einmal. Der Name ist oft das Wort, unter dem das Teil in der Werkstatt läuft — die Suche in der Bibliothek kennt sie alle.

Lies sie, bevor das Teil geschnitten wird. Sie stehen hier, weil sie sich nicht wegrechnen lassen — nicht als Jura, sondern als Handwerk.

• Figuren er ren GEOMETRI. Den dimensionerer ikke røret: vægtykkelse, tryk, temperatur og understøtning er ikke regnet, og et trykbærende rørsystem skal beregnes efter EN 13480 hhv. PED 2014/68/EU.
• Strømningsmodstanden i en gjæret bøjning er større end i en trukket, og den vokser når antallet af stykker falder. Værktøjet regner INTET tryktab og har ingen modstandstal — brug rørsystemets egne ζ-værdier eller ækvivalentlængder.
• Certificerede skorstens- og røggasrør (EN 1856) og brandsikre ventilationskanaler (EN 1366/EN 15650) er typegodkendt udstyr og må ikke fremstilles efter denne figur.
• Flangeringen er en GENERISK plade-ring med brugerens egne mål. Den er ikke en standardflange: boltbillede, pakningsflade og trykklasse følger hverken EN 1092-1 eller EN 12220, og den må ikke bruges som modflange til en katalogflange uden at målene kontrolleres.
• Kantafstand og deling i hulbilledet følger repoets nitteregler (kantafstand ≥ 2·d) og værkstedspraksis for mindste deling 3·d. Det er vejledende praksis fra blindnitteleverandørernes montagevejledninger — IKKE en konstruktionsnorm. Bærende og trykbærende samlinger skal dimensioneres særskilt.
• Spillerummet i muffe- og nippelpasset er et INPUT. Slå passets tolerance op hos leverandøren af det rør bøjningen skal samles med; værktøjet opfinder den ikke.
• Isoleringskapper i fødevare- og renrumszoner skal kunne rengøres. Nittet overlæg og fals er spalter; vælg stumpsvejst søm og slå «Hygiejnisk udførelse» til, hvis emnet står i en sådan zone.
• «Bøjningstype A/B/C/D» er PRAKSIS fra faget, formidlet af en teknisk isolatør — ikke en standard, en brancheaftale eller en leverandørtabel. Der er ikke fundet nogen skriftlig kilde til navngivningen, og der er derfor ingen citeret. Kilden bør efterspores i AMU-hæftet til teknisk isolering eller i Isoleringsbranchens undervisningsmateriale, før navngivningen bruges som pensum.
• Bøjningstypen ændrer INTET i skæremønstret. Gjæringssnittene er skarpe rande uden rundtgående overlæg, så valget er en monteringsanvisning i teksten — det rundtgående overlæg på hoved eller hale skal lægges i hånden af den der samler emnet.