Zum Inhalt springen

Kehlrinne und First

Skotrende, grat og rygning af ét bukket bånd — ved 45°/45° er åbningsvinklen 120°, ikke 90°.

Exakte AbwicklungAußenmaße21 Maße10 Vorlagen
Vvs energi · Tagdaekker · Toemrer …
SHK · Zimmerer · Maurer
skotrende · skotrenderende …
skotrende · skotrenderende · kilrende · renderyg · valley · rygning · rygningskappe · Kipp · kipkappe · Grat · gratkappe · valm · valmgrat · tagvinkel · midterkam · vandbrems · tagblik

Wie genau ist die Abwicklung?

Die Fläche ist abwickelbar, und die Abwicklung ist in geschlossener Form gerechnet. Wird das Teil nach der Zeichnung geschnitten, passt es — die gesamte Unsicherheit steckt im K-Faktor, und der gehört dem Werkstoff und der Maschine, nicht der Geometrie.

Die Maße werden eingegeben als: Außenmaße. Die Abwicklung selbst wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — bei Ø800 in 3 mm Blech beträgt der Unterschied zwischen Innen- und Außenmaß 18,8 mm in der abgewickelten Breite, und dann trifft die Naht nicht.

Fachsprache der Biegetechnik

Die Wörter und Formeln, die das Handwerk für eine Abwicklung benutzt. Die Symbole sind in ganz Discebo dieselben: α ist der Biegewinkel in Grad, R der innere Biegeradius, t die Blechdicke und K der K-Faktor — alles in Millimetern.

Abwicklung
Die Oberfläche des Teils flach ausgelegt als eine zusammenhängende Schnittkontur — so, wie das Blech VOR dem Biegen oder Runden aussieht. Nur eine abwickelbare Fläche lässt sich exakt abwickeln; eine doppelt gekrümmte Fläche kann nicht flach gelegt werden, ohne den Werkstoff zu strecken.
Gestreckte Länge
Die flache Länge, in der das Teil zugeschnitten werden muss, damit die Maße nach dem Biegen stimmen. Sie ergibt sich entweder aus der Summe der Außenmaße abzüglich der Biegeverkürzungen oder aus der Summe der flachen Schenkel zuzüglich der Biegezugaben — beide Wege müssen dieselbe Zahl liefern.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
Biegezugabe
Die Werkstofflänge, die im Biegebogen selbst steckt, gemessen entlang der neutralen Faser. Die Biegezugabe ist immer positiv und wird zu den flachen Schenkeln addiert.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
Biegeverkürzung (Biegeabzug)
Der Betrag, der von der Summe der Außenmaße abgezogen wird, weil die beiden Außenmaße die Ecke zusammen doppelt zählen. Hier wird die Biegeverkürzung POSITIV gerechnet und abgezogen; DIN 6935 schreibt dieselbe Größe als Ausgleichswert v mit umgekehrtem Vorzeichen.BD = 2 · OSSB − BA
Rücksprung des Außenmaßes (outside setback)
Der Abstand vom theoretischen äußeren Eckpunkt bis dorthin, wo der Bogen beginnt. Über 90° wird tan(α/2) nach DIN 6935 auf höchstens 1 begrenzt, damit der Wert gegen 180° nicht explodiert.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
Ausgleichswert v nach DIN 6935
Die Schreibweise der Norm für denselben Eckverlust: die gestreckte Länge ist a + b + v, wobei v negativ ist. Unsere Biegeverkürzung ist also dieselbe Größe mit umgekehrtem Vorzeichen — dreh nie die eine ohne die andere.L = a + b + v ⇒ v = −BD
K-Faktor
Die Lage der neutralen Faser im Blech, angegeben als Bruchteil der Blechdicke. DIN 6935 schreibt den Korrekturfaktor k, der für die neutrale Linie in der Form (R + t·k/2) gilt; die amerikanische CAD-Konvention schreibt (R + K·t), also ist K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
Neutrale Faser
Die Schicht im Blech, die beim Biegen weder gestreckt noch gestaucht wird. Die Abwicklung wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — deshalb macht es einen Unterschied, ob die Maße auf der Zeichnung Innen- oder Außenmaße sind.
Biegewinkel
Der Winkel, um den der Werkstoff gedreht wird — nicht der Winkel zwischen den Schenkeln. Der Biegewinkel ist 180° minus dem Öffnungswinkel: eine rechtwinklige Ecke hat 90°, ein Falz 180°.α = 180° − åbningsvinklen
Innerer Biegeradius
Der Radius auf der Innenseite des Bogens. Er wird vom Werkzeug und vom Werkstoff bestimmt, nicht von der Zeichnung — ein zu kleiner Radius reißt das Teil in der Außenfaser.
Plattendicke
Die Dicke des Werkstoffs. Sie steckt in jeder einzelnen Biegezugabe — ein Blech, das 0,2 mm dicker geliefert wurde als bestellt, verschiebt die gestreckte Länge an jedem Bogen.
Biegelinie
Die Linie auf der Abwicklung, an der das Teil gebogen wird. Sie wird mitgezeichnet, aber nie durchgeschnitten — in einer Laserdatei liegt sie deshalb auf einem eigenen Layer.
Probebiegung
Ein Streifen mit bekannter Rohlänge, gebogen im Werkstoff und im Werkzeug der späteren Produktion. Misst man danach die beiden Außenschenkel, lassen sich Biegeverkürzung und K-Faktor zurückrechnen. Die eigene, gemessene Biegetabelle der Maschine schlägt jede Tabelle.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 gilt nur für das Kaltbiegen von Flacherzeugnissen aus Baustahl. Nichtrostender Stahl, Aluminium, Kupfer, Messing und Titanzink sind nicht erfasst — dort sind die Formeln eine Extrapolation, und eine Probebiegung im richtigen Werkstoff entscheidet.

Die Maße, die du eingibst

21 Felder. Die Startwerte gehören der Figur selbst — sie stehen an einer Stelle im Code, damit Werkzeug, Teilen-Link und Rauchtest sich nie darüber uneinig werden können, was «Standard» ist.

Maß in mmIntervallStandardErklärung
HjørnetvariantSkotrende — indadgående hjørne (kilrende) · Grat — udadgående hjørne på en valm · Rygning — kip mellem to modstående tagfladerSkotrende — indadgående hjørne (kilrende)
Tagflade 1 — hældning α₁alfa15–60 ° · Schrittweite 0,545 °Hældningen på den ene tagflade, målt fra vandret. 45° er 1:1.
Tagflade 2 — hældning α₂alfa25–60 ° · Schrittweite 0,545 °De to tagflader behøver ikke have samme hældning — så er knækket bare ikke symmetrisk.
Grundvinkel i planen ψbedingtgrundvinkel45–135 ° · Schrittweite 190 °Vinklen mellem de to tagfladers FALDRETNINGER, set ovenfra. 90° er det almindelige retvinklede hjørne. Ved 180° er det en rygning — vælg varianten i stedet.
Vingens fulde bredde i tagfladenvingebredde100–500 mm · Schrittweite 5250 mmMålt I TAGFLADEN, vinkelret på linjen — fra kølen til den yderste kant, opkanten medregnet. Det er IKKE det samme som målet langs tagfoden.
Flad bund/overside (0 = ren kile)bundbredde0–200 mm · Schrittweite 50 mmMed en flad bund deles knækket i to: θ₁ på venstre side og θ₂ på højre. Uden bund er der ét knæk.
Opkantens højdebedingtopkant_h0–100 mm · Schrittweite 525 mmBukkes 90° på vingen og står altså vinkelret PÅ TAGFLADEN. Den tages af vingens yderste mål, så dækningen bliver vingebredde minus opkant.
Midterkam i bundenbedingtmidterkamein / ausausVandbrems der forhindrer vand i at løbe tværs over renden fra den ene tagflade til den anden.
Midterkammens højdebedingtkam_h5–40 mm · Schrittweite 115 mmFlankerne står 45°, så kammen bruger 2 × højden af bundens bredde.
Längelaengde500–6.000 mm · Schrittweite 504.000 mm
Længden er måltlaengdemaadeVandret, målt på plantegningen · Skråt, målt langs selve linjenVandret, målt på plantegningen
Sektionslængdesektionslaengde500–6.000 mm · Schrittweite 1002.000 mmLængden på ét stykke. Bundet af båndets håndterbare længde og af transporten.
Overlæg pr. samlingoverlaeg0–400 mm · Schrittweite 10150 mmMindst 100 mm (planens §5). Ved lille fald skal det være mere.
Antal ens emnerantal1–20 stk · Schrittweite 11 stk
TagbliktagmaterialeTitanzink (tagzink) · Kupfer · Aluminium (AlMg3) · Varmforzinket stålplade · Rustfrit 1.4301Titanzink (tagzink)
Wanddicket0,6–1 mm · Schrittweite 0,050,7 mm
De to frie kanterkantafslutningSkarp klippekant · Ombuk (hem, 180°) · Rullet sikOmbuk (hem, 180°)Et hem fjerner ægget og stiver kanten af, så vingen ikke bølger under tagstenene.
Kantens højdebedingtkant_h5–30 mm · Schrittweite 110 mm
EndestykkerendestykkerIngen endestykker · Nederste ende (ved tagfoden) · Øverste ende (ved kippen) · Begge enderIngen endestykkerEn plade klippet efter tværsnittet, loddet eller nittet i enden.

Erweiterte Felder

2

Standardmäßig ausgeblendet — sie haben einen sinnvollen Vorgabewert, und die meisten Teile brauchen sie nicht.

Maß in mmIntervallStandardErklärung
Bukkeradius (0 = materialets mindste)bukkeradius0–10 mm · Schrittweite 0,10 mm
K-faktor (0 = auto)k_faktor0–0,5 · Schrittweite 0,0050Maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel. 0 = DIN 6935-forslaget.

Fertige Vorlagen

Eine Vorlage setzt alle Maße auf einmal. Der Name ist oft das Wort, unter dem das Teil in der Werkstatt läuft — die Suche in der Bibliothek kennt sie alle.

Skotrende, 45°/45° tag

Knækket er 60,000° og åbningen 120,000° — ikke 90°

Auch genannt: skotrende · kilrende · renderyg · valley · skotrenderende

Skotrende under tegltag, 25°

Åbningen er 145,225°, og linjen falder kun 18,25°

Auch genannt: tegltag · skotrende tegl · vingetegl · kilrende tegl · lav taghældning

Skotrende mellem 40° og 20° tagflader

Ulige hældninger: knækket deles skævt — θ₁ ≠ θ₂, og bunden bliver ikke symmetrisk

Auch genannt: ulige tag · asymmetrisk skotrende · tilbygning · udestue · sadeltag mod pulttag

Skotrende i skævt hjørne (60° i planen)

Grundvinklen er ikke 90°, og så holder ingen af tommelfingerreglerne

Auch genannt: skævt hjørne · vinklet tilbygning · karnap · skæv skotrende · ikke retvinklet

Bred skotrende med midterkam

120 mm bund med en 20 mm vandbrems, så vandet ikke løber tværs over renden

Auch genannt: midterkam · vandbrems · vandnæse i rende · bred skotrende · kilrende med kam

Lang skotrende i kobber, sektioner à 3 m

6 m i planen bliver 7,35 m langs linjen ved 45° — plantallet mangler 18,35 % af emnet

Auch genannt: kobberrende · lang skotrende · sektionsdelt · kobber skotrende · kobberblik

Rygningskappe, 30°/30° tag

Knækket er 60° = α₁ + α₂ — her ER den naive regel rigtig

Auch genannt: rygning · Kipp · rygningskappe · kipkappe · rygningsblik

Rygningskappe over asymmetrisk tag (45°/20°)

ρ = 65°, og de to skæg står 45° og 20° fra den vandrette overside

Auch genannt: asymmetrisk rygning · skæv kip · pulttagskappe · ulige tagflader · rygning ulige

Gratkappe på valm, 45°

Samme knæk som skotrenden ved samme hældninger — kun bukkeretningen vender

Auch genannt: Grat · gratkappe · valm · valmgrat · hjørnekappe

Skotrende i varmforzinket stål, industritag 10°

Lav hældning: linjen falder kun 7,1°, så overlægget skal op på 250 mm

Auch genannt: industritag · trapezplade · stålskotrende · lav hældning · hal

Vorbehalt

Lies sie, bevor das Teil geschnitten wird. Sie stehen hier, weil sie sich nicht wegrechnen lassen — nicht als Jura, sondern als Handwerk.

  • Udfoldningen er EKSAKT — en kæde har ingen geometrisk tilnærmelse. Hele usikkerheden ligger i K-faktoren, og den er materialets, ikke geometriens. Lav altid en prøvebuk på det parti der skal bruges.
  • DIN 6935 dækker KUN konstruktionsstål. For titanzink, kobber, aluminium og rustfrit er K-faktoren ekstrapolation — maskinens egen bukketabel vinder over enhver formel.
  • Kravet om mindst 100 mm dækning i hver side og mindst 100 mm sektionsoverlæg er planens §5-tal. Den gældende anvisning for netop den tagdækning vinder; slå den op hos leverandøren — værktøjet opfinder den ikke.
  • Rendens KAPACITET er ikke regnet. Hvor meget vand en skotrende kan føre afhænger af tagarealet, regnintensiteten og afvandingen nedenfor (DS 432 for afløb), og det er en anden beregning end denne.
  • Fastgørelse, vindlast og snelast er IKKE dækket. En skotrende i et lavt tag kan blive fyldt af sne der smelter fra oven, og både klemmer og underlag skal dimensioneres efter EN 1991-1-3/-1-4.
  • Kontaktkorrosion er ikke vurderet: kobber opstrøms for zink eller aluminium æder blikket igennem. Udfør hele afvandingen i samme metal, eller kontrollér rækkefølgen mod EN 12502-2.
  • Dilatation er ikke regnet her. Titanzink bevæger sig ca. 0,022 mm pr. meter pr. kelvin, og en lang skotrende skal kunne arbejde i samlingerne — nit derfor ikke igennem begge lag.
  • Endestykket leveres som en plade klippet efter tværsnittets MÅLELINJE. Godstykkelsen er ikke trukket fra; skær pladen 1 mm mindre hele vejen rundt, så den kan komme ned i profilet.

Von hier aus weiter