Streifenlayout für das Stanzwerkzeug
Emnet lagt ud på strimlen: strimmelbredde, fremføring, bro og kantstribe — og udnyttelsen for fire layout-varianter side om side.
Wie genau ist die Abwicklung?
Die Fläche ist abwickelbar, und die Abwicklung ist in geschlossener Form gerechnet. Wird das Teil nach der Zeichnung geschnitten, passt es — die gesamte Unsicherheit steckt im K-Faktor, und der gehört dem Werkstoff und der Maschine, nicht der Geometrie.
Die Maße werden eingegeben als: Außenmaße. Die Abwicklung selbst wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — bei Ø800 in 3 mm Blech beträgt der Unterschied zwischen Innen- und Außenmaß 18,8 mm in der abgewickelten Breite, und dann trifft die Naht nicht.
Fachsprache der Biegetechnik
Die Wörter und Formeln, die das Handwerk für eine Abwicklung benutzt. Die Symbole sind in ganz Discebo dieselben: α ist der Biegewinkel in Grad, R der innere Biegeradius, t die Blechdicke und K der K-Faktor — alles in Millimetern.
- Abwicklung
- Die Oberfläche des Teils flach ausgelegt als eine zusammenhängende Schnittkontur — so, wie das Blech VOR dem Biegen oder Runden aussieht. Nur eine abwickelbare Fläche lässt sich exakt abwickeln; eine doppelt gekrümmte Fläche kann nicht flach gelegt werden, ohne den Werkstoff zu strecken.
- Gestreckte Länge
- Die flache Länge, in der das Teil zugeschnitten werden muss, damit die Maße nach dem Biegen stimmen. Sie ergibt sich entweder aus der Summe der Außenmaße abzüglich der Biegeverkürzungen oder aus der Summe der flachen Schenkel zuzüglich der Biegezugaben — beide Wege müssen dieselbe Zahl liefern.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Biegezugabe
- Die Werkstofflänge, die im Biegebogen selbst steckt, gemessen entlang der neutralen Faser. Die Biegezugabe ist immer positiv und wird zu den flachen Schenkeln addiert.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Biegeverkürzung (Biegeabzug)
- Der Betrag, der von der Summe der Außenmaße abgezogen wird, weil die beiden Außenmaße die Ecke zusammen doppelt zählen. Hier wird die Biegeverkürzung POSITIV gerechnet und abgezogen; DIN 6935 schreibt dieselbe Größe als Ausgleichswert v mit umgekehrtem Vorzeichen.BD = 2 · OSSB − BA
- Rücksprung des Außenmaßes (outside setback)
- Der Abstand vom theoretischen äußeren Eckpunkt bis dorthin, wo der Bogen beginnt. Über 90° wird tan(α/2) nach DIN 6935 auf höchstens 1 begrenzt, damit der Wert gegen 180° nicht explodiert.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Ausgleichswert v nach DIN 6935
- Die Schreibweise der Norm für denselben Eckverlust: die gestreckte Länge ist a + b + v, wobei v negativ ist. Unsere Biegeverkürzung ist also dieselbe Größe mit umgekehrtem Vorzeichen — dreh nie die eine ohne die andere.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-Faktor
- Die Lage der neutralen Faser im Blech, angegeben als Bruchteil der Blechdicke. DIN 6935 schreibt den Korrekturfaktor k, der für die neutrale Linie in der Form (R + t·k/2) gilt; die amerikanische CAD-Konvention schreibt (R + K·t), also ist K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutrale Faser
- Die Schicht im Blech, die beim Biegen weder gestreckt noch gestaucht wird. Die Abwicklung wird immer auf der neutralen Faser gerechnet — deshalb macht es einen Unterschied, ob die Maße auf der Zeichnung Innen- oder Außenmaße sind.
- Biegewinkel
- Der Winkel, um den der Werkstoff gedreht wird — nicht der Winkel zwischen den Schenkeln. Der Biegewinkel ist 180° minus dem Öffnungswinkel: eine rechtwinklige Ecke hat 90°, ein Falz 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Innerer Biegeradius
- Der Radius auf der Innenseite des Bogens. Er wird vom Werkzeug und vom Werkstoff bestimmt, nicht von der Zeichnung — ein zu kleiner Radius reißt das Teil in der Außenfaser.
- Plattendicke
- Die Dicke des Werkstoffs. Sie steckt in jeder einzelnen Biegezugabe — ein Blech, das 0,2 mm dicker geliefert wurde als bestellt, verschiebt die gestreckte Länge an jedem Bogen.
- Biegelinie
- Die Linie auf der Abwicklung, an der das Teil gebogen wird. Sie wird mitgezeichnet, aber nie durchgeschnitten — in einer Laserdatei liegt sie deshalb auf einem eigenen Layer.
- Probebiegung
- Ein Streifen mit bekannter Rohlänge, gebogen im Werkstoff und im Werkzeug der späteren Produktion. Misst man danach die beiden Außenschenkel, lassen sich Biegeverkürzung und K-Faktor zurückrechnen. Die eigene, gemessene Biegetabelle der Maschine schlägt jede Tabelle.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 gilt nur für das Kaltbiegen von Flacherzeugnissen aus Baustahl. Nichtrostender Stahl, Aluminium, Kupfer, Messing und Titanzink sind nicht erfasst — dort sind die Formeln eine Extrapolation, und eine Probebiegung im richtigen Werkstoff entscheidet.
Die Maße, die du eingibst
24 Felder. Die Startwerte gehören der Figur selbst — sie stehen an einer Stelle im Code, damit Werkzeug, Teilen-Link und Rauchtest sich nie darüber uneinig werden können, was «Standard» ist.
| Maß in mm | Intervall | Standard | Erklärung |
|---|---|---|---|
| Emnets omridsemnetype | Rektangel (med valgfri hjørneradius) · Rondel (rund skive) · L-form (vinkelblanket) · Fri polygon (indtastede hjørner) | Rektangel (med valgfri hjørneradius) | Det første mål følger altid FREMFØRINGEN, det andet ligger på tværs af strimlen. Har du et omrids der ikke findes her, så tast hjørnerne ind under «Fri polygon». |
| Emnets længde langs fremføringenbedingtemne_a | 2–2.000 mm · Schrittweite 1 | 60 mm | Målet på det FÆRDIGE emne. Fremføringen bliver dette mål plus broen. |
| Emnets bredde på tværs af strimlenbedingtemne_b | 2–2.000 mm · Schrittweite 1 | 40 mm | Strimmelbredden bliver dette mål plus to kantstriber. |
| Hjørneradiusbedingthjoerneradius | 0–200 mm · Schrittweite 0,5 | 0 mm | 0 = skarpe hjørner. Maksimum er den halve korte side; dér bliver emnet et stadion. Et afrundet hjørne slider mindre på stemplet og fjerner den revnestarter et skarpt hjørne er. |
| Rondellens diameter Øbedingtemne_d | 2–2.000 mm · Schrittweite 1 | 60 mm | En rondel kan aldrig komme over π/4 = 78,5 % formudnyttelse — cirklen i sin egen firkant. |
| L-formens lange ben (langs fremføringen)bedingtben_a | 5–2.000 mm · Schrittweite 1 | 70 mm | — |
| L-formens korte ben (på tværs)bedingtben_b | 5–2.000 mm · Schrittweite 1 | 45 mm | — |
| Godsbredden i benenebedingtben_bredde | 1–500 mm · Schrittweite 1 | 15 mm | Skal være smallere end BEGGE ben — ellers er formen ikke et L. |
| Hjørnepunkter (i rækkefølge hele vejen rundt)bedingtpolygon_punkter | 2 Felder pro Zeile · max. 40 Zeilen | 4 Zeilen (max. 40) | x følger fremføringen, y ligger på tværs af strimlen. Omridset må ikke krydse sig selv — gør det, siger figuren hvilke to kanter der skærer hinanden. Forlægget er en ret trapez 90/60 × 35 mm, fordi det er dét omrids der viser hvad «vendt hver anden» er værd. |
| Wanddicket | 0,2–6 mm · Schrittweite 0,05 | 1 mm | Tykkelsen sætter praksisreglen for både bro (1,25 × t) og kantstribe (1,5 × t) — og den sætter klipspalten mellem stempel og matrice (5–10 % af t pr. side). |
| Materialmateriale | Som værkstedets (motorkonteksten) · Sort stål (S235JR / DC01) · Varmforzinket stålplade (DX51D+Z) · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Aluminium, blødt (1050 / 5754 / 5052-O) · Aluminium, hårdt (6082-T6 / 6061-T6) · Kobber (Cu-DHP) · Messing (CuZn37) · Titanzink (tagzink) | Som værkstedets (motorkonteksten) | Styrer vægten og snitdataene. «Som værkstedets» følger motorkonteksten. |
| Bro mellem emnerTreiberbro | 0,2–50 mm · Schrittweite 0,1 | 1,5 mm | Værkstedsreglen er 1,0–1,5 × godstykkelsen og aldrig under ca. 1,0 mm. Der findes INGEN DS/EN-standard for tallet — værktøjets egen brotabel vinder, og den afhænger af materialets sejhed og af stemplets slidsning. |
| Kantstribe (pr. side)Treiberkantstribe | 0,2–50 mm · Schrittweite 0,1 | 1,5 mm | Praksisreglen er 1,5 × godstykkelsen, mindst ca. 1,0 mm. Den ligger i BEGGE sider, så den koster det dobbelte på strimmelbredden. |
| Layout-variantvariant | Enkeltrække — alle ens · Rækker forskudt en halv fremføring · Vendt hver anden (180°) · To-op spejlet (venstre/højre) | Enkeltrække — alle ens | — |
| Rækker på tværs af strimlenraekker | 1–4 stk · Schrittweite 1 | 1 stk | Flere rækker deler kantstriben mellem sig, men kræver flere stempelsæt og en bredere strimmel. «Forskudt» og «to-op spejlet» giver først mening fra to rækker. |
| Materialet kommer frakilde | Som værkstedets (motorkonteksten) · Coil (bånd) — strimlen slidses af rullen · Plade — strimlerne klippes af et pladeformat | Coil (bånd) — strimlen slidses af rullen | Et progressivt værktøj kører fra coil. Små serier klippes af plade — så er strimmellængden begrænset. |
| Coil-breddebedingtcoil_bredde | 20–2.000 mm · Schrittweite 5 | 200 mm | Bredden kan ikke gættes — den står på følgesedlen. Coilen slidses til det antal strimler der er plads til. |
| Pladeformatbedingtplade_format | 1000 × 2000 mm · 1250 × 2500 mm · 1500 × 3000 mm · 2000 × 4000 mm · 1500 × 6000 mm (tykplade) · 2000 × 6000 mm (tykplade) | 1250 × 2500 mm | — |
| Antal emner i serienantal_emner | 1–1.000.000 stk · Schrittweite 1 | 1.000 stk | Driver strimmellængden, coil-længden og antallet af plader — ikke selve udlægningen. |
Erweiterte Felder
Standardmäßig ausgeblendet — sie haben einen sinnvollen Vorgabewert, und die meisten Teile brauchen sie nicht.
| Maß in mm | Intervall | Standard | Erklärung |
|---|---|---|---|
| Legering (til stykliste og vægt)legering | Familiens standard · Aluminium AlMg3 (5754) (ρ = 2,67 kg/dm³) · Aluminium 6082-T6 (ρ = 2,70 kg/dm³) · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 (ρ = 7,90 kg/dm³) · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L (ρ = 8,00 kg/dm³) · Rustfrit 1.4016 / AISI 430 (ferritisk) (ρ = 7,70 kg/dm³) · Konstruktionsstål S235JR (ρ = 7,85 kg/dm³) · Koldvalset dybtrækningsstål DC01 (ρ = 7,85 kg/dm³) · Varmforzinket stålplade DX51D+Z (ρ = 7,85 kg/dm³) · Aluminium, rent (1050A) (ρ = 2,70 kg/dm³) · Kobber Cu-DHP (ρ = 8,94 kg/dm³) · Messing CuZn37 (ρ = 8,45 kg/dm³) · Titanzink (tagzink) (ρ = 7,20 kg/dm³) | Familiens standard | 1.4404 vejer 1,3 % mere end 1.4301. På en serie på 100.000 emner er det en hel palle. |
| Skrå nesting — emnet drejesvinkel | 0–90 ° · Schrittweite 1 | 0 ° | 0° = som emnet er tegnet. En drejning kan hente plads på et diagonalt emne — men den flytter også emnets forhold til valseretningen, og så låses den. |
| Valseretningen er låst (emnet må ikke drejes)valseretning_laast | ein / aus | aus | Aluminium og titanzink revner når der bukkes LANGS valsningen. Er emnet bukket bagefter, må layoutet ikke dreje det. Låsen slår også til hvis værkstedsopsætningen har sat den. |
| Strimlen skilles ad medstrimmelsnit | Som værkstedets (motorkonteksten) · Laser (fiber) · Plasma · Vandskæring (abrasiv) · Klipning (tavlesaks/pladesaks) · Stansning (revolverstans) | Klipning (tavlesaks/pladesaks) | Klipning og stansning fjerner kun snitbredden, så strimlerne klippes af hinanden. Laser, plasma og vandskæring skærer hver strimmel som sin egen kontur og skal have plads til indstik. |
| Fremføringer på det tegnede afsnitvis_gentagelser | 1–6 stk · Schrittweite 1 | 4 stk | Kun tegningen. Antallet sættes ned automatisk hvis der ellers ville komme mere end 8 udstansninger på afsnittet — det er der ikke mere mønster i, og kontrollen af udskæringer mod hinanden koster O(n²). |
Fertige Vorlagen
Eine Vorlage setzt alle Maße auf einmal. Der Name ist oft das Wort, unter dem das Teil in der Werkstatt läuft — die Suche in der Bibliothek kennt sie alle.
Fladbeslag 80 × 30 — enkeltrække fra coil
2 mm stål, bro 2,5 og kantstribe 3,0 mm ⇒ strimmelbredde 36 mm og fremføring 82,5 mm
Auch genannt: fladbeslag · fladjern · strip · enkeltrække · simpelt udklip · bladstans
Spændskive Ø24 — rondel i 1,5 mm
En rondel kan aldrig komme over π/4 = 78,5 % formudnyttelse; strimlen lander på ca. 61 %
Auch genannt: spændskive · underlagsskive · skive · Pad · washer · blank
Kontaktfjeder i 0,4 mm — vendt hver anden
Ret trapez 90/60 × 35 mm: to hoved mod fod fylder 150 mm i stedet for 2 × 90 (planens §3.8)
Auch genannt: kontaktfjeder · fjederben · Trapez · vendt hver anden · vendespejling · kontaktben
Beslag 60 × 25 — dobbeltrække forskudt
To rækker deler kantstriben: 1.828 mm² pr. emne mod enkeltrækkens 1.938 mm²
Auch genannt: dobbeltrække · to rækker · forskudt · beslag · clip · to-banet
Vinkelbeslag L 40 × 30 — to-op spejlet
Venstre og højre i samme slag. Vælges for PARRET — «vendt hver anden» giver mere materiale igen
Auch genannt: to-op · venstre og højre · spejlvendt · vinkelbeslag · L-beslag · parvis stansning
Kabelsko-blanket i kobber — L-form vendt hver anden
L-formen har U_form = 50 %, men vendt hver anden hæver strimlen fra ca. 39 % til ca. 60 %
Auch genannt: kabelsko · kabelsko-blanket · kobberblanket · terminal · L-form · fladstik
Afstandsstykke 100 × 60 — strimler klippet af plade
3 mm plade 1250 × 2500: 18 strimler à 69 mm, 24 fremføringer pr. strimmel ⇒ 432 emner pr. plade
Auch genannt: afstandsstykke · plade · tavlesaks · klippet strimmel · småserie · pladeudtag
Vorbehalt
Lies sie, bevor das Teil geschnitten wird. Sie stehen hier, weil sie sich nicht wegrechnen lassen — nicht als Jura, sondern als Handwerk.
- Dette er et LAYOUT, ikke en værktøjskonstruktion. Stemplets slidsning, afstrygerens kraft, trykpunktets beliggenhed, stationsrækkefølgen, pilothullerne, fjederkraften og værktøjets styringer er IKKE dækket. Figuren siger hvor emnerne ligger og hvad materialet koster — ikke om værktøjet holder.
- Bro og kantstribe er VÆRKSTEDSPRAKSIS (bro ca. 1,0–1,5 × godstykkelsen, mindst ca. 1,0 mm; kantstribe ca. 1,5 × godstykkelsen). Der findes ingen DS/EN-standard for tallene, og de afhænger af materialets sejhed, af stemplets slidsning og af hvor hårdt fremføringen trækker i skelettet. Værktøjets egen brotabel vinder altid — værktøjet opfinder ikke tallet.
- Presskraften er ikke regnet. F ≈ omkreds × godstykkelse × forskydningsstyrke, og forskydningsstyrken er materialets, ikke geometriens. Skal pressen dimensioneres, hører det under leverandørens data for netop den legering og den kliphastighed — og afstrygerkraften kommer oveni.
- Konturen i mønstret og i DXF'en er NOMINEL. Klipspalten mellem stempel og matrice (ca. 5–10 % af godstykkelsen pr. side) er ikke trukket fra, og et udstanset hul får matricens mål mens et udstanset emne får stemplets. Hvilken af de to der skal have den nominelle kontur, afgøres af om emnet er udfaldet eller resten.
- Antallet af strimler og emner er GARANTERET OPNÅELIGT, ikke optimalt (samme afgrænsning som motorens pladeplan). Skyggeprofilen overvurderer emnets udstrækning inde i hvert bånd, så to emner kan aldrig komme tættere på hinanden end broen — men en dyr optimizer kan finde et par emner mere.
- Der er ikke regnet på fladhed, planhed eller på hvordan strimlen opfører sig i fremføringen. Et tyndt bånd med store udstansninger bugter sig, og et skelet med for smalle broer sætter sig fast i værktøjet. Begge dele afgøres på maskinen, ikke i et regneark.
- Bærende, trykbærende og certificerede emner er ikke dækket. Skal emnet bære, hører beregningen under EN 1993-1-1/-1-8; er det en bærende byggevare, desuden under EN 1090 med CE-mærkning og udførelsesklasse. Løftegrej er certificeret udstyr efter maskindirektivet 2006/42/EF og må ikke fremstilles efter denne figur.
Von hier aus weiter
- Materialeudnyttelse ved strimmeludlægning Vaerktoejsuddannelsen
- Emner pr. plade (laserskæring) Technischer Zeichner
- Rondel-udbytte af plade Metalsmed
- Klinknagle – deling og kantafstand Metalsmed
- Der Kasten-Abwickler Eine ganze Kiste abgewickelt, mit Maßen auf allen Seiten — dieselbe Biegemathematik.
- Die 3D-Werkstatt Alle 3D-Figuren der Plattform, auch die ohne Abwicklung.
- Die ganze Bibliothek Alle Figuren, gruppiert und durchsuchbar nach den Wörtern, unter denen du sie kennst.