Spring til indhold
← Artikler/§ 19·Automation & motorstyring

Bygningsautomation og intelligente installationer (KNX)

Bus-installation, topologi, aktuatorer og ETS

2026-07-19·11 min læsning

KNX er den åbne standard for intelligente bygningsinstallationer, hvor lys, varme, solafskærmning og persienner styres via ét bus-kabel i stedet for hver sin ledning. Her er forskellen på traditionel og bus-installation, KNX-topologien, bus-kablet og ETS-programmeringen.

Indledning

I en traditionel installation går der en ledning fra hver afbryder til hver lampe: vil du styre en lampe fra tre steder, trækker du korrespondance-ledninger imellem dem. I en bus-installation er styring og effekt adskilt. Alle betjeningstryk og alle aktuatorer hænger på ét fælles bus-kabel og "taler" sammen med små beskeder (telegrammer). Hvilket tryk der styrer hvilken lampe, bestemmes ikke af ledningerne, men af programmeringen — og kan ændres uden at flytte en eneste tråd. KNX er den mest udbredte åbne standard for dette og er fastlagt som international standard i ISO/IEC 14543-3 (og europæisk i DS/EN 50090-serien).

Traditionel kontra bus — hvad er forskellen?

  • 01Traditionelt: fast kobling. Betjeningen sidder i effektledningen; en ændring kræver nye tråde.
  • 02Bus: fri kobling. Betjening og last er adskilt; funktioner ændres i software (ETS).
  • 03Bus vinder, når der er mange funktioner og sammenhænge (scener, tidsstyring, sol/skygge, integration) — traditionelt er billigst ved få, simple styringer.

KNX-topologien

KNX bygges hierarkisk, så et stort anlæg kan struktureres og adresseres entydigt. Den mindste enhed er linjen; linjer samles i områder; områder samles på en hovedlinje (backbone).

NiveauIndholdGrænse (TP)
Segment/linjeStrømforsyning + bus-enhederTypisk op til 64 enheder pr. segment
Linje (udvidet)Op til 4 segmenter via linjeforstærkereOp til 256 enheder pr. linje (TP1-256)
Område (area)Linjer koblet via linjekoblereOp til 15 linjer pr. område
BackboneOmråder koblet via områdekoblereOp til 15 områder

Linje- og områdekoblere gør to ting: de kobler niveauerne sammen og filtrerer telegrammer, så lokal trafik bliver på den linje, hvor den hører hjemme. Det holder belastningen på bussen nede og gør store anlæg stabile. (Web-verificeret: 64 enheder pr. segment, 4 segmenter → 256 pr. linje, 15 linjer pr. område.)

Bus-kablet og spændingen

Den almindelige KNX-medietype er snoet par (Twisted Pair, TP1) — et to-leder bus-kabel (typisk grøn KNX-kabel), der fører BÅDE forsyning og kommunikation til enhederne. Bussen forsynes fra en KNX-strømforsyning med en nominel spænding på 29 V DC, og enhederne fungerer stabilt helt ned til ca. 21 V, så et spændingsfald på bussen ikke straks giver fejl. Fordi kablet er lavspænding (SELV-agtigt) og polaritetsuafhængigt for de fleste enheder, er det hurtigt at trække — men det skal holdes adskilt fra 230 V-installationen efter reglerne.

Sensorer og aktuatorer

Alle enheder på bussen er enten sensorer (afsendere) eller aktuatorer (modtagere) — nogle er begge dele.

  • 01Sensorer: tryk/kontakter, bevægelsessensorer, termostater, lysfølere, vejrstationer. De sender et telegram, når noget sker.
  • 02Aktuatorer: relæ-/kontaktudgange til lys, dimmere, motorstyringer til persienner/markiser, ventilstyringer til varme. De modtager telegrammer og kobler den faktiske last.
  • 03Systemenheder: strømforsyning, linje-/områdekoblere og programmeringsinterface (USB/IP).

Resten af artiklen er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.