Latinske plantenavne — sådan skrives de rigtigt

Et dansk navn kan betyde to forskellige planter, og samme plante kan have flere danske navne. Det botaniske navn er det samme i hele verden. Når du bestiller planter, læser en tegning eller tjekker en følgeseddel, skal du kunne læse og skrive navnet rigtigt. Det kræver uddannelsen også: du skal kunne «anvende internationale regler for klassificering og navngivning».

• 01ICN (International Code of Nomenclature for algae, fungi, and plants) styrer slægt, art og hybrider. Den gældende udgave er Madrid-koden fra 2025, som afløste Shenzhen-koden fra 2018.
• 02ICNCP (koden for dyrkede planter), 9. udgave fra juni 2016, styrer sorter (kultivarer), grupper og handelsnavne.

Et artsnavn består af to led: slægtsnavnet efterfulgt af ét artsepitet (ICN Art. 23.1). Slægten skrives med stort begyndelsesbogstav, og artsepitetet skrives med lille (Rec. 60F.1). Begge led skrives i kursiv. Eksempel: Acer platanoides (spidsløn).

En hybrid er en krydsning. Den markeres med gangetegnet ×. Ved en artshybrid står × foran artsepitetet, og ved en slægtshybrid står × foran slægtsnavnet (ICN Art. H.3.1). Eksempel: Tilia × europaea (park-lind). Skriv tegnet ×, ikke bogstavet x.

• 01Sortsnavnet står i enkelte anførselstegn. «cv.», «var.» og dobbelte anførselstegn må ikke bruges om en sort (ICNCP Art. 14.1). Eksempel: Acer platanoides 'Globosum'.
• 02Sortsnavnet skrives ikke i kursiv, når slægt og art står i kursiv (Rec. 8A.1).
• 03Hvert ord i sortsnavnet starter med stort bogstav (Art. 21.3).
• 04Nye sortsnavne fra 1. januar 1959 må ikke være helt på latin (Art. 21.11), og fra 1. januar 1996 må de højst have 30 tegn (Art. 21.13).
• 05På etiketter fra før 1996 kan du stadig se «cv.» foran sorten (Art. 14, note 2).