Fald og afvanding på belægning

Fald er overfladens hældning. Det udtrykkes i promille (‰ = mm pr. m), procent (%) eller cm pr. m. Sammenhængen er enkel: 10 ‰ = 1 % = 1 cm/m. For lidt fald giver vandpytter; for meget giver ubehag og afskylning.

Leverandører anbefaler typisk mere konservativt end normens minimum: terrasse 15 ‰ (1,5 cm/m) og indkørsel 20 ‰ (2 cm/m). Notér begge — normens minimum og branchens anbefaling — og vælg efter projektet.

Fald leder vandet et sted hen — og der skal være noget at lede det til. De almindelige afvandingskomponenter i grønne anlæg:

• 01Linjedræn (rendedræn): en lang rist i belægningen, der opsamler vand langs en linje — fx foran en garage eller ved en terrassekant.
• 02Punktafvanding / rendestensbrønd: et enkelt nedløb med rist, hvor faldet fra flere retninger mødes.
• 03Sandfang: en brønd med bundfældningsrum, der tilbageholder sand og grus, før vandet løber videre — skal kunne tømmes.
• 04Faskine: et underjordisk hulrum (kassetter eller sten), hvor regnvand opmagasineres og siver ned i jorden.
• 05Drænrør: perforerede rør, der samler og bortleder vand fra jorden (mindst 3 ‰ fald i lige linje, NfA 1992).
• 06Permeabel belægning: fuger eller sten, der lader vandet sive igennem i stedet for at lede det væk.

Hvor meget vand skal systemet kunne aflede? Afstrømningen fra et areal beregnes af oplandets størrelse, dets afløbskoefficient og den dimensionsgivende regnintensitet. På egen grund fastsættes intensiteten efter DS 432 eller Spildevandskomiteens skrifter (skrift 27 om funktionspraksis, skrift 30 om klimafaktorer). En traditionel dimensionsgivende regnintensitet er 140 l/s pr. ha.

Afløbskoefficienten φ udtrykker, hvor stor en del af regnen der løber af overfladen (resten fordamper eller siver). Vejledende værdier fra kommunale dimensioneringsgrundlag (Spildevandskomiteens praksis):

Eksempel — afstrømning fra en terrasse

En 100 m² flisebelagt terrasse: A = 100 / 10.000 = 0,01 ha, φ = 0,90 (tæt belægning), i = 140 l/s pr. ha. Q = 0,90 · 0,01 · 140 = 1,26 l/s. Det er den vandmængde, linjedrænet eller brønden skal kunne tage ved den valgte regn. Skal vandet i stedet nedsives, dimensioneres faskinen efter jordens nedsivningsevne og en klimafaktor (skrift 30).