Muldlaget er planternes vækstgrundlag. NfA 1992 angiver 25–40 cm muld, krav til tørrumvægt og tolerancer. Sådan vurderer du tykkelse, kvalitet og komprimering.
Indledning
Muld (vækstlag) er det øverste, frugtbare jordlag, planterne gror i. For tyndt eller for hårdt sammenpakket muld giver dårlig vækst, så både tykkelse, struktur og rumvægt betyder noget.
Lagtykkelse og tolerance
- 01Muldlagstykkelse: 25–40 cm (NfA 1992, afsnit 2).
- 02Tolerance: areal < 1000 m² → højst ±3 cm; areal > 1000 m² → højst ±5 cm fra det krævede.
- 03Genanvendelig muld: de øverste 15–35 cm betragtes som genanvendelig muld til plantevækst.
- 04Kultivering foretages i muldlagets tykkelse, dog højst 25 cm dybde.
- 05Mulddepot: må ikke oplægges højere end 1,5 m uden at løftes i depot.
Tørrumvægt (komprimering)
Maks. tørrumvægt sikrer, at mulden ikke er pakket for hårdt (referencemålte værdier, NfA 1992):
| Areal | Leret muld | Sandet muld |
|---|---|---|
| Plantearealer | højst 1,4 g/cm³ | højst 1,5 g/cm³ |
| Græsarealer | højst 1,5 g/cm³ | højst 1,6 g/cm³ |
Tekstur og pH til græs
Optimal muld til græs (vægt-%, NfA 1992): 35–45 % grovsand (2–0,2 mm), 35–45 % finsand (0,2–0,02 mm), 12–18 % ler+silt og 3–5 % humus. Optimal pH er 6,5–6,8.
Jordtyper og JB-klassificering
Dansk jord inddeles i JB-klasser (jordbundstypeklassifikation) efter indholdet af ler, silt, sand og humus — jo højere JB-tal, jo mere ler (op til JB9; JB10 er siltjord, JB11 humusjord). Se den fulde JB-tabel og gennemgang i »Jordbundslære og jordtyper«. Kombineret med teksturtrekanten giver JB-klassen et hurtigt billede af, om jorden skal forbedres, drænes eller udskiftes.
Jordanalyse i praksis
En jordbundsanalyse fra et laboratorium (fx efter SEGES/Landbrugsstyrelsens vejledning) fortæller, hvad jorden mangler. De centrale parametre:
- 01Reaktionstal (Rt): jordens surhedsgrad (svarer til pH). Lav Rt = sur jord, der typisk skal kalkes.
- 02Fosfortal (Pt): plantetilgængeligt fosfor. Lavt Pt kan kræve fosforgødning.
- 03Kaliumtal (Kt): plantetilgængeligt kalium. Lavt Kt kan kræve kaliumgødning.
- 04Ledningstal (Lt): jordens samlede saltindhold. Højt Lt kan skade rødder og spiring.
- 05Humus/organisk stof (%): påvirker struktur, vandholdeevne og næringspulje.
- 06Laboratoriet angiver, om hver værdi er lav, passende eller høj — brug den tolkning frem for at gætte optimale tal.
Kalkning og gødskning ud fra analysen
Analysen omsættes til en handling. Kalkning hæver Rt/pH; kalkmængden pr. Rt-enhed afhænger af jordtypen — jo mere ler og humus, jo mere kalk skal der til for at flytte Rt. Gødskning (N-P-K) doseres efter afgrødens behov og analysens Pt/Kt, og en startgødning gives ofte ved nyanlæg. Følg altid analysens anbefaling og produktets doseringsvejledning.
At leret og humusrig jord kræver mere kalk skyldes bufferevnen: de mange ler- og humuskolloider binder brint og modvirker, at pH flytter sig, så der skal mere kalk til for at hæve Rt én enhed på lerjord end på sandjord. Den relative sammenhæng ser sådan ud (jordbrugskalk pr. Rt-enhed):
| Jordtype (JB) | Kalkbehov pr. Rt-enhed | Relativ mængde |
|---|---|---|
| Sandjord (JB1–JB4) | Lavest | ≈ 1 (reference) |
| Sandblandet/lerblandet (JB5–JB6) | Mellem | ≈ 1,3–1,5× |
| Lerjord (JB7–JB9) | Højest | ≈ 1,5–2× |
| Humusjord (JB11) | Højt (stor bufferevne) | ≈ 2× eller mere |
De relative faktorer er størrelsesordener, der viser retningen — de bindende kg-mængder pr. Rt-enhed pr. jordtype aflæses i SEGES' kalkningsvejledning eller følger laboratoriets anbefaling på analysesvaret. Gæt aldrig en absolut kalkmængde; slå den op.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.