Opstilling
Sådan sikres stilladset mod væltning og vindlast
Forankringen binder stilladset til bygningen og optager de vandrette kræfter — især vind — der ellers ville vælte konstruktionen. Guiden gennemgår forankringens funktion, valg af murankre, ankermønster, hvornår forankring er påkrævet, og hvorfor net og presenning ændrer regnestykket markant.
Et stillads er højt og smalt og ville vælte af vind og skæve laster, hvis det stod frit. Forankringen overfører de vandrette kræfter til bygningen og holder stilladset ind mod facaden. Den optager både træk (vind der suger stilladset væk) og tryk (vind der presser det ind).
Ankeret skal passe til det, det fæstnes i: øjebolt i indboret plug i murværk/beton, gennemgående ankre, eller forankring om en fast bygningsdel med forankringsrør og koblinger. Facadens materiale og styrke bestemmer, hvad der kan bære — og den faktiske trækkapacitet pr. anker (R_anker) står i leverandørens datablad, den gættes ikke.
Ankerets kapacitet er kun så god som det, det sidder fast i — kontrollér facadens styrke.
Antal ankre og deres mønster (afstand vandret og lodret, om hver knude eller hver anden forankres) er et projekteret forhold, der fremgår af stilladstegningen og leverandørens montagevejledning. Følg planen — reducér eller flyt aldrig ankre på eget initiativ.
Udendørs stillads over 10,5 m skal forankres. Ankrene monteres LØBENDE, mens stilladset bygges opad — det må aldrig stå frit i fuld højde og vente på forankring. Lav facadestillads inden for stabilitetsgrænsen kan i visse tilfælde stå uden ankre, men det afgøres af projekteringen.
Vinden er den store last på et stillads. Den horisontale vindlast afhænger af dækningsgraden: et åbent stillads fanger langt mindre vind end et inddækket. I stilladsberegneren bruges vejledende dækningsfaktorer φ på ca. 0,35 for åbent, 0,50 for net og 1,00 for presenning — det egentlige peak-hastighedstryk beregnes efter DS/EN 1991-1-4 DK NA.
Net og især presenning gør stilladset til et sejl: vindlasten — og dermed forankringskræfterne — stiger markant. Skal et eksisterende stillads dækkes ind, må stabiliteten og ankerplanen genberegnes; man kan ikke bare hænge presenning på et stillads dimensioneret som åbent.
Presenning ≈ fuldt sejl. Dæk aldrig et stillads ind uden at genberegne forankringen.
Efterspænd alle ankre og koblinger, og kontrollér, at der ikke er bevægelse i ankerpunkterne. En kobling monteret med håndkraft (kram) i stedet for korrekt boltet kan glide under last. Ankerpunkterne indgår i det løbende eftersyn — kontrollér dem efter kraftig vind.
Efterspænd alle koblinger og kontrollér drejesikringen — et anker der kan glide, er intet anker.
Kan et anker ikke sættes, hvor planen kræver det (vindue, dilatationsfuge, tyndt materiale), må ankerplanen omprojekteres — typisk med ekstra ankre i nabopunkter, der kompenserer for den manglende forankring. At udelade ankre på en eller to etager uden kompensation svækker hele konstruktionens stabilitet.
Bygget efter DS/EN 12811-1:2004 (ingen fast forankringstabel — kræfterne dimensioneres), DS/EN 1991-1-4 + DK NA (vindlast) samt BFA Bygge & Anlæg og leverandørernes ankerdatablade.